Denne mail sendes ud til eleverne efter at de har set showet. Kopier den
og sæt den ind i på en blank side i dit postprogram. Husk at sende som html.

 

 

Amerikanske Billeder! 
 

   
 

Kære elever på .................... skole

Tak for jeres utroligt fine opmærksomhed i 4 timer.....på trods af mine ihærdige forsøg på at "undertrykke" jer groft :-)
Desværre blev der ikke tid nok til spørgsmål, så jeg sender jer her nogle links til de artikler, der kan give svar på nogle af jeres spørgsmål.

Introduktionen til showet:
Den skriftlige introduktion, som (ikke) blev delt ud til showet, kan I læse
på mine hjemmesider her .
Definitionen på undertrykkelse og racisme, som vi almindeligvis bruger i USA,
kan I læse her .
Du kan finde
en yderligere uddybning om undertrykkelse her .
Da I sandsynligvis efter showet måtte spørge jer selv om hvor vidt I var blevet groft manipuleret, kan I jo også gå i dybden og granske teksten til showet for eventuelle unøjagtigheder -
1. del her og 2. del her . (Husk dog at teksten er gennemkontrolleret for unøjagtigheder af førende amerikanske professorer, da de ellers ikke ville kunne gøre showet obligatorisk for deres elever!)
Hele
showet med dets 3000 billeder kan også genses her .
 

Hvis I vil køre med på mine turneer i USA:
Flere spurgte mig om dette. Jeg rejser normalt i Nov. og Feb. Send mig blot en mail kort før for at forhøre jer om muligheden. Det er lettere at komme med end I tror idet langt de fleste er optaget af uddannelse/arbejde på den tid af året. Det koster stort set ikke andet end flybilletten på ca. 3.100 kr, men jeg sætter dog pris på at I har lidt lommepenge med til mad på de dage, hvor jeg ikke holder foredrag og bespises af universiteterne.


Her er billeder af nogle, der tidligere har været med på turene:
Bodyshops ejer Anitha Roddick, digteren Pia Tafdrup (som har været med tre gange) og den norske forfatter Eli Saether (som skrev en bestseller om turen).
Nogle spurgte mig om det er farligt at tage med. Jo, jeg har haft 3 ulykker gennem 30 års turne. Biler kan man ikke stole på, mennesker kan man altid have tillid til!

Mere om Ku Klux Klan:
Da I så lidt tvivlende ud under min snak om Ku Klux Klan, synes jeg I skal
se mine klan-billeder. Hvis I ønsker at få hadet rigtigt ud af jeres hjerter, bør I også læse historien om mit venskab med Klanlederen Jeff Berry, som vil få jer til at tænke på Ku Klux Klan på en ny måde.
At bekæmpe racisme handler jo om - kærligt og tålmodigt - at hjælpe mennesker med at bearbejde og erkende den smerte, som ligger bag racismen!
 

Om min egen racisme:
I slutningen af showet omtaler jeg min egen racisme - dog uden at definere den nærmere. Hvis I ønsker lidt mere indsigt i denne side af mig (og måske jer selv!) bør I læse
min kronik om det i Politiken . Husk at der ikke er nogen værre racisme i hele verden end ens egen. Se også en video fra min debat med Dansk Folkeparti hvor jeg viser at min racisme er være end Dansk Folkepartis .
I en anden
kronik i Politiken beskriver jeg danskernes racisme , der som sagt er langt mere ødelæggende og magtfuld end Ku Klux Klans. Eller læs en amerikansk elevs chokerede reaktion på danske gymnasieelevers racisme.
 

"Hvad kan jeg gøre?"
.....spurgte flere bagefter. Dette får man svar på i
min efterfølgende racisme-workshop, som der desværre ikke er plads til i danske gymnasier. Grundideen i både showet og workshoppen om hvordan vi kan bearbejde vore egne skader kan I dog selv sætte jer ind i gennem Reevaluation Counseling. Når man således får løsnet knuderne op i sit eget sind, er det lettere at praktisere positiv tænkning og indlevende ikke-voldelig kommunikation overfor f.eks. indvandrere og muslimer. Start med Marshall Rosenbergs: "Ikkevoldelig kommunikation."
Har I først lært dette girafsprog kan I med lethed gøre jer til venner med både Ku Klux Klan, massemordere,
Hizb-ut-Tahrir ......og endog jeres værste lærere!!!
Husk at det er af egoistiske grunde vi skal aflære vores racisme og få tillid til medmennesket - slet og ret fordi vi har en dyb interesse i selv at overleve i en voldelig verden!

"Du må have tillid til det bedste i mennesket og mistillid til det værste. Hvis ikke vil det værste få overhånd."
Jose Marti.

Var (dias)-showet for langt?
Ja, uden tvivl for nogle. Men I og jeres lærere bliver nok lidt stolte, når jeg fortæller hvorfor. Da jeg skulle lave den nuværende "millennium-udgave" af showet, lod jeg 20 af USA's førende professorer, sociologer, psykologer, workshop-counselers, sorte talsmænd, feminister osv. gå manuskriptet igennem for at undgå at der var fejl deri. De fleste af disse var fra
Harvard universitetet , hvor jeg har haft flest forestillinger.
Men hver af dem havde deres favoritsætninger i showet, som de insisterede på ikke kunne ryge ud. Derfor endte jeg med en lang akademisk "Harvard-version" af showet, som jeg mest viser i USA's
eliteuniversiteter i Harvard-Yale-Stanford-klassen og en noget kortere "kindergarten-version" som jeg viser i de tusinder af stats- og arbejderklasseuniversiter , hvor niveauet er meget lavere.

Den udgave, I så, var en nøjagtig oversættelse af Harvard-udgaven. Jeg har vist showet i 14 lande, men det eneste hvori jeg kan bruge Harvard-udgaven på gymnasieniveau er Danmark. Dette siger noget om uddannelsesniveauet herhjemme og elevernes forståelsesniveau og evne til indlevelse i et vanskeligt emne. Mange gymnasier ansætter mig sågar på pædagogisk dag til at være "babysitter" for 600 elever uden én lærers tilstedeværelse, mens lærerne i amerikanske highschools nærmest må stå og blokere hver udgangsdør for at deres umodne elever ikke skal løbe bort. Selv i danske folke- og efterskoler bruger jeg hyppigt "Harvard-versionen".
Så meget for PISA-undersøgelser og mediernes alarm over at danske elever falder bagud i internationale sammenligninger!

Fortsat kontakt:
Nedenunder kan I finde links til mine mange andre hjemmesider. Eller I kan se på min web-kalender hvor i landet jeres venner kan komme til at se Amerikanske Billeder.

De kærligste hilsner

Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København K
Danmark
Tlf.: +45 33 124412
Mobil: 20 32 44 12
E-mail:
JacobHoldt@american-pictures.com


Hvis mit e-mailsvar var for kort og ikke-fyldestgørende grundet travlhed, kan du finde uddybende materiale på mine 22.438 hjemmesider under:
 

www.american-pictures.com


 

Min kalender hvor du kan se om et af mine foredrag er i din omegn eller - hvis du ønsker at arrangere et - om jeg er ledig på en ønsket dato.

Liste over mine ca. 6.500 tidligere foredrag opdelt efter gymnasier, højskoler, AOF, navne på arrangører, lande osv. samt topscorerne indenfor de enkelte skoletyper.

Min bog Amerikanske Billeder sat op som verdens største online billedbog.

Mine artikler og kronikker gennem årene om alt fra racisme, Tibet, ulandshjælp, bibel- og oldtidshistorie, vold, spionage, byplanlægning osv.

Anmeldelser af mine forestillinger - dog kun fra amerikanske aviser. Efter 21 års turneer og 1500 foredrag i Danmark er showet Amerikanske Billeder endnu ikke blevet anmeldt i en dansk avis!

Mit fotogalleri - for forlag, tidsskrifter og museer, der ønsker at bruge mine billeder fra USA, Bolivia, Nepal, Guatemala, Nicaragua, Thailand, Haiti, Namibia og Kosovo.

Om mit nyeste show: "Inkaernes børn - med prins Joachim hos Bolivias Indianere" med masser af billeder af Joachim og sågar en "fanside" for ham.
 

Og lidt fra min megen "spildtid" som foredragsholder ude på de lidet underholdende landeveje:
 

Slægtsforskning med et klikbart stamtræ rummende over 10.000 af min families direkte forfædre gennem 150 generationer eller 4.100 år tilbage i tiden. Klik dig fra mine børn direkte tilbage til deres x-tipoldefædre Augustus, Herodes, Alexander den Store og 1100 andre konger, kejsere og faraoer.

Kendte forfædre: Eller se min families slægtskab med de personer, som i levende live snakkede med eller var venner med Jesus, Johannes Døberen, Paulus, Sokrates, Platon, Sofokles, Perikles, Kleistenes (demokratiets opfinder) og andre som formede den moderne humanisme..... ja, sågar brevvekslede med Jesus:

Kendte danskere: Eller gransk vort slægtskab - eller måske dit eget - med dem som formede Danmarkshistorien, den danske kunst, litteratur og videnskab såsom Grundtvig, Brorson, Hans Tausen, Blicher, Tordenskjold, Niels Ebbesen, Regnar Lodbrog, Absalon, Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og interessante kvinder som Leonora Kristine, Marie Grubbe og Den Hellige Birgitta.
Er man ikke blevet til meget selv, kan man jo altid pynte sig med lånte fjer :-)

Vore slotte: Mit nyeste tidsfordriv i den megen spildtid på landevejen består i at "tilbageerobre" de hundredvis af danske slotte og herregårde, som jeg kan dokumentere har tilhørt min familie. De er jo fortrinlige overnatningssteder på mine turneer !!

Glorie: Og skulle du sluttelig - efter denne e-mail - have lidt svært ved at se min helgen-glorie, - ja, så vil jeg også forsøge at pudse denne lidt op ved at vise hvor meget helgenblod, der løber i min families årer - direkte nedstammende fra over 30 helgener og endog enkelte af paverne, som kanoniserede dem!!!