Amerikanske Billeder: Introduktion til publikum

DEN PÆDAGOGISKE BETYDNING AF ET ENSIDIGT SHOW

Dette (dias-) show skildrer samfundet fra et frøperspektiv - fra de ringest stilledes synsvinkel: et samfund er ikke bedre end det er for de svageste af dets medlemmer!

Da denne betragtningsmåde er stik modsat den de fleste amerikanere opdrages med - at man dømmer et samfund på muligheden for succes - har det tendens til at sætte enorme forsvarsmekanismer i gang.

KONFRONTATION MED VORE EGNE FORDOMME

Disse forsvar (og de følelser de fremkalder) er særligt overvældende for hvide amerikanere, som ofte mestrer kunsten at efterrationalisere fattigdom og racisme til fuldkommenhed - og muligvis forsøger at slå fra sig.

Dette er en sund reaktion eftersom man er genstand for en form for undertrykkelse under showet, men lad ikke disse forsvar blive anstødssten, som kunne lukke dig ude fra en uvurderlig oplevelse med langvarigt udbytte.

Når sorte mennesker (eller indvandrere) forsøger at udtrykke deres følelser vedrørende deres undertrykkelse, kommer de ofte med et udsagn som "De hvide (eller de indfødte) har det fulde ansvar for ghettoerne (punktum!)".

Hvad hvide altid gør er at ændre dette punktum til et komma fulgt af en "Ja, men" rationalisering: "Ja, men hvad med kriminaliteten? Hvad med alle dem på understøttelse?"
Og således prøver de øjeblikkeligt at udvande det vrede udsagn fra et såret menneske.

"SHOWET" ER UNDERTRYKKELSE,
IKKE UNDERHOLDNING !

I Amerikanske Billeder får du ikke lov til det. Du vil gå igennem et uafladeligt og tilsyneladende endeløst bombardement af udsagn af den type sorte (eller undertrykte overalt) altid har forsøgt at udtrykke til os, men du vil intet afløb få for dine forsvarsreaktioner. På denne måde bliver du undertrykt!

Denne proces kombineret med længden (følelsen af "intet lys for enden af tunnelen", som er det mest undertrykkende aspekt ved undertrykkelse) vil skabe følelser i dig som dem de sorte amerikanere har ved at arbejde og leve hver dag i hvide institutioner.

Til slut i showet vil du blive præsenteret for en liste over disse følelser. Alle er de på kort sigt ikke-konstruktive. Men at opleve hvor paralyseret og ubrugelig du føler dig efter en sådan mini-model af omvendt undertrykkelse, kan gøre det lettere for os at forstå, hvorfor det er så svært at klare sig godt for dem, som vores racisme indespærrer i sådanne følelser fra tidligste barndom.

Og omvendt: du vil måske tilmed fornemme hvordan sådanne følelser kan føre til irrationel eller selvdestruktiv opførsel og derved bedre være i stand til at forstå de aspekter i sort (amerikansk) opførsel, som vedholdende puster til ilden i vores racisme.

Forståelse af hvordan vi alle er ofre i et sådant reciprokt system og hvordan det truer mange af de bedste værdier i vort samfund kan i det lange løb føre til en slags handling, som ikke er baseret på skyldfølelse, men på ægte solidaritet og egeninteresse.

PROBLEMER FOR ET SORT PUBLIKUM

For sorte (amerikanere) er showet heller ikke automatisk konstruktivt. For at vise hvor ødelæggende racismen er, koncentrerer det sig om den del af befolkningen, som er mest sønderknust af den. Mange sorte prøver effektivt at værne sig bag et usynligt skjold for at undgå at blive inficeret af denne racisme, og showet vil derfor fremkalde stærk smerte, som til tider vil forekomme overvældende, ligesom det kan føre til handlingslammende følelser af at være offer, der virker imod hensigten.

Men for mange sorte har showet været en positiv oplevelse ved at have øget deres forståelse af virkningen af indvendiggjort racisme.

PROBLEMER FOR ET EUROPÆISK PUBLIKUM

For europæere fra mere homogene samfund er showet måske mest problematisk, da den indbildte afstand til problemerne let fører til patroniserende holdninger snarere end ægte solidaritet - en form for racisme sorte amerikanere er yderst følsomme overfor.

Nogle vil endog reagere med primitive følelser af selvretfærdighed og national-chauvinisme - og derved afsløre at de er fuldstændig uden indleven i de langt mere utilgivelige former for racisme vi nu oplever i Europa (dvs. uden dybe historiske rødder i slaveri).

SAMMENLIGNING AF USA MED VELFÆRDSSTATER

I vor søgen efter løsninger på racisme og fattigdom foreslår jeg at vi adskiller de to i vore diskussioner. Jeg er selv formet i mit grundsyn af den europæiske velfærdsstat og foreslår denne som en løsning på institutionaliseret fattigdom og utryghed (Bemærk: ikke racisme!)

De fleste amerikanere har meget lidt kendskab til velfærdsstaten og forbinder den fejlagtigt med "almisser ovenfra," "ødelæggelse af initiativet" og "at give afkald på sine indtægter til høj skat."

Mit spørgsmål er om et samfund har råd til IKKE at have en velfærdsstat med lige muligheder for alle? Amerikanerne har ufattelige omkostninger ved ikke at have en velfærdsstat og gennemsnitsborgeren ender derved med at have langt færre penge og tid til f.eks. ferie (når alle regningerne er betalt) end borgerne i Europas velfærdsstater, som betaler dobbelt så meget i skat, men netop derved får flere penge til overs til f.eks. rejser.

RACISME, SEXISME, HOMOFOBI OSV, FLORERER I ALLE SYSTEMER

Mens der altså ingen undskyldning er for at have fattigdom i et rigt demokrati (det er noget vi stemmer for eller imod ved hvert eneste valg), florerer racisme i alle samfund uden at vi kan gøre for vores racisme eller må bebrejde nogen for at være racist.

Men når vi bliver klar over, hvor ødelæggende denne racisme er, må vi alligevel tage ansvar for den ved at blive bevidste anti-racistiske racister. I første omgang ved i workshops at komme i kontakt med de dybere smertesafgrunde i os selv, som får os til at tænke dårligt om andre, at frygte andre og sluttelig at isolere andre. Siden hen ved livet igennem at arbejde med vores racisme, at anerkende den uden skyldfølelse (da selve skyldfølelsen er den værste racisme for målgruppen) samtidig med at vi hele tiden bevidst handler og stemmer som allierede af målgrupperne: de sorte, indvandrerne, kvinderne, de homoseksuelle, jøderne, muslimerne, handicappede osv. Husk: de undertrykkende sider i os kommer til udtryk på tusindvis af måder og ses f.eks. næsten lige så hyppigt i racisten som i den erklærede ikke-racist:
i behovet for at fordømme andre uden først at sætte sig ind i deres barndomsoplevelser, baggrund og historie!

Jacob Holdt

- andre emner herunder:

Forslag og tekniske krav til arrangører (vigtigt!)

Opfølgning og workshops efter arrangementet.

Uddrag af teksten fra det nye show.

Oversigt over tidligere foredrag efter skoletype og land.

Pædagogisk dag - når lærerne skal holde fagligt møde og Jacob Holdt er babysitter for alle eleverne!

En mail til eleverne efter at de har set showet - med links til de omtalte steder. Hvis Jacob Holdt skulle glemme at sende den til skolen kan lærerne hente denne her og rundsende den på skolens interne mail-system.