32. Som vi ser, er det sorte barn altså udsat for en uhyggelig dobbelt undertrykkelse. Dels fra vores ydre racisme, som jeg lige beskrev, og dels den langt værre internaliserede fra deres egne. Lad mig nu prøve at komme med et skøn på tabet af den sorte intelligens i USA. Når jeg berører et så kontroversielt emne, så husk at dette ikke er en videnskabelig udredning, men blot en måde at anskueliggøre noget som de fleste af os aldrig forstod. For selv om vi opfatter os selv som nok så frisindede har så godt som alle vi hvide i USA dybest inde udviklet den samme umiddelbare følelsesmæssige tænkning om de sorte – nemlig at som følge af en eller anden ”nedarvet” ufuldkommenhed kan de ikke klare sig i skolesystemet. Og dette er årsagen til at vi ser så få sorte i højere undervisning og stillinger. Vi bekæmper disse indre racistiske tanker med skyldfølelse, men vi nærer dem ikke desto mindre.

33. Alle hvide i USA har endeløst fået fortalt historier om at ”mine forfædre kom herover ludfattige fra det og det fattige land, Polen, Irland osv., og trak sig selv op med støvlestropperne. Så hvorfor kan ”de andre” så ikke her i mulighedernes land?” – hvormed vi mener de sorte I ghettoerne. Sådan taler også mine udvandrervenner fra min fattige vestjyske barndomsegn. De har klaret sig godt i USA – og 80% af dem stemmer blindt på racismens parti, republikanerne.  Vi, der føler os mere frisindede bliver vrede når vi hørte deres ”skyd skylden på ofrene”-anklager. Typisk begynder vi at forsvare de sorte og siger at det skyldes et eller andet i slaveriet osv. Men i bund og grund har vi ikke et godt svar fordi vi selv indvendigt lærte at tro på disse racistiske teorier. Så det gør os blot mere vrede og fulde af skyldfølelse – den værste racisme.

34. Så lad mig derfor give en god forklaring som vi kan bruge næste gang vi møder den slags racister. Lad os først prøve at anslå tabet af den sorte intelligens i dette samfund i forhold til tabet af den hvide. Som nævnt går de sorte gennem en meget hårdere form for undertrykkelse – nemlig fra det tveæggede sværd af dobbelt undertrykkelse, som dels består af vores åbenlyse racisme og dels den langt farligere indvendiggjorte fra deres egne. Dette har en knusende effekt på dem, som tidligt flår selvværdsfølelsen ud af dem og troen på egne evner og håbet om en fremtid. Fra 4. klasse mister de derfor motivationen og falder bagud – nøjagtig som indvandrerbørn i Danmark. Som resultat af denne dobbelte undertrykkelse har sorte (og danske 2. g. indvandrerbørn) som vokser op i vores samfund måske kun 5% tilbage af vores oprindelige enorme intelligens, som vi alle blev født med. Resten er låst fast i disse vredesknuder (se diagrammet).  

35. Efter workshops i USA gør deltagerne tit rede for de følelser, de sidder tilbage med efter at have været udsat for et todages undertrykkelsesforløb. De er næsten parallelle med det knudebundt sorte amerikanere fortæller at de vedvarende lammes af såsom:
”fuld af skyldfølelse, paranoid, frustreret, udmattet, uligevægtig, følelsesløs, anspændt, vred, led ved det, mundlam, dum, forvirret, uværdig, varsom, mindreværdig, magtesløs, frygtsom, sagtmodig, passiv, beskyttende, uopmærksom, fjendtlig, ligeglad, dreven, bluffende, svigefuld, intrigant, manipulerende, hævnagtig, overlegen, uengageret, mistænksom, iagttagende (overfor undertrykkeren), listig, destruktiv....……og til slut VOLDELIG !!!”
Disse følelser giver et billede af undertrykkelsens sårede intelligens. Det er svært at tænke konstruktivt hvis man hele tiden er ”bragt ud af ligevægt.” Efter at have set disse følelser opremset i mit diasshow ”Amerikanske Billeder” kommer danske indvandrere hyppigt og fortæller mig at de sætter ord på det knudebundt af følelser, de selv går rundt med i Danmark.

36. Hvorfor siger jeg 5% i forhold til de hvides 10%? Udelukkende – da det er jo kun en måde at måle det på – fordi det reflekterer den gennemsnitlige succesrate af sorte i USA i århundreder. Lad os et øjeblik sætte den hvide middelindkomst i USA til 100. I forhold til den ligger de sortes på ca. 55%, hvilket er den eneste grund til at jeg for anskuelighedens skyld anslår den sorte intelligens som dobbelt så såret som den hvide. Men der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng. De sortes andel var faktisk meget højere da jeg først kom til USA, nemlig 63%. Siden er de sorte hastigt faldet bagud. Med en gennemsnitsindtægt kun ca.  halvt så høj som de hvides, klarede de sorte sig stort set lige så godt under slaveriet. Dengang modtog de ganske vidst ikke penge, men fik mad, tøj, bolig osv. Da de fleste hvide dengang var fattige, konkluderer økonomer at de sorte nogenlunde havde halvdelen af de hvides levestandard under slaveriet.

37.  Med andre ord har der i århundreder ikke været noget fremskridt for de sorte i USA – i økonomisk henseende. Selvfølgelig har der været enorme politiske fremskridt med bl.a. sorte borgmestre, men i økonomisk forstand har der ikke været fremskridt.  Så hvad gør dette ved vores indre tænkning om sorte? Århundrede efter århundrede at se dem uden fremskridt? Når vi ser hvordan alle indvandrerne, der kommer væltende ind i USA og straks klarer sig og opnår den amerikanske drøm, - ja, så kommer vi til at tænke racistisk. For dybt inde kan vi kun komme til én konklusion: at pga. en eller anden nedarvet underlegenhed i de sorte kan de ikke klare sig. Vi går stille med disse tanker, men jeg har rejst længe nok i Amerika til at vide at hvide tænker på den måde ….og at jeg selv gør det når jeg lever i hvid isolation.

38. Og det giver os usigelig skyldfølelse og fortvivlelse fordi vi ønsker at holde fast i alle vore høje idealer om at vi alle er lige. Vi er jo ikke længere gammeldags dominative racister, som havde et ønske om at holde de sorte nede. Ældre generationer har muligvis haft et sådant ønske, men i bund og grund ønsker vi i dag at se dem alle som Bill Cosby-typer. Det er en drømmeverden vi ville ønske var sand. Selv mine klanvenner elsker Bill Cosby-shows med deres succesrige sorte. Derfor fortvivler vi når vi ser dette økonomiske misforhold mellem sorte og hvide - århundrede efter århundrede. Det er min klare erfaring at de fleste mennesker ønsker at se sig selv som anstændige mennesker – selv mine venner i Ku Klux Klan. Vi kan godt tænke negativt og fordømmende om andre, men vi ønsker ikke bevidst at holde dem nede. Så vi bryder os ikke om at se vores racisme i øjnene.