39. Og derfor vil jeg forsøge at vise lidt håb. Det håb får vi ved at se på de sorte, der faktisk klarer sig. Hvem kunne det mon være? De fleste tænker på sorte i showbiz eller sport. Jo, individuelt klarer de sig, men de jo den same gruppe, der har en middelindtægt på 56% af de hvides. De rigeste som Bill Cosby, der donerede 20 millioner dollars til sit gamle universitet, trækker blot det sorte gennemsnit en smule op mens den store underklasse trækker det ned. Så, nej, vi er nødt til at se på de sorte, der klarer sig godt fordi de ikke er blevet formet af vores racisme for at få et objektivt billede af hvor knusende vores racisme er. Hvem kan de være? Det siger sig selv at de må komme fra andre lande, for alle sorte i vores samfund er naturligvis blevet dybt formet af vores racisme. Ligesom alle kvinder i vores samfund er blevet formet af vores sexisme. Det har ikke været til at undgå. Jeg taler her om de vestindiske sorte, der er indvandret fra Caribien.

40.  Hvordan klarer de sig økonomisk?. De tjener faktisk 94% af den hvide gennemsnitsindkomst. Her må vi ikke glemme, at 1% af de hvide såsom Rockefellere, Bill Gates osv – ejer og kontrollerer 30-40% af samfundets rigdom. De fleste af dem har ikke selv arbejdet sig op til disse høje positioner. De har arvet deres rigdomme. Så hvis vi et øjeblik udelukker de 1%  af de hvide, der ikke selv har arbejdet sig op, finder vi at de vestindiske sorte er fuldstændigt på niveau med de hvide i samfundet. Og de arbejdede sig selv op fra fattigdom. De blev ikke født med en sølvske i munden. Disse 94% inkluderer tilmed bådflygtninge fra Haiti - et af de fattigste og mest undertrykkende samfund i verden med en meget høj analfabetisme. Bare en generation efter at de når USA er de en del af middelklassen…. til stor forundring for de indfødte sorte amerikanere. De forstår det simpelthen ikke: ”Hvordan kan disse fattige sorte klare det, når vi ikke kan?”

41. Lad os prøve at forstå hvorfor det er så let for sorte, der kommer fra andre samfund, at få succes i USA, når det er så svært for de sorte amerikanere. De fleste vestindiske sorte bor på østkysten fra Washington DC til Boston. Der har de en uforholdsmæssig stor del af sorte topstillinger og ikke få er internationalt kendte som Belafonte og udenrigsminister Colin Powell. Deres kvarterer i Brooklyn ligner mest italienske, polske eller irske kvarter med rene gader, blomstrende forretningsliv, næsten ingen på overførselsindkomster, mange ejerboliger og flere unge i universitet end i fængsel. Men går vi ind i de indfødte sortes kvarterer i Harlem og Bronx ser vi straks den hvide racists stereotype ghettobillede af beskidte gader, smadret glas og affald overalt, udbrændte butikker.  I mange ghettoer ejes de få butikker, der er tilbage nu om dage, af folk der bor udenfor ghettoen. Ca. 40% får socialhjælp og flere unge er i fængsel end på universitetet.

42. Her begynder vi at forstå den enorme skade vi påfører de amerikanske sorte. For vi indser nu at dette intet har at gøre med race eller hudfarve. De sorte vestindere kom nemlig fra de samme stammer i Afrika som de amerikanske sorte og blev udsat for den samme angelsaksiske form for slaveri, der var modbydelig. Men der var en vigtig forskel. Modsat USA blev caribiske slavers initiativ ikke knust af formynderi, da de måtte dyrke deres egne små jordlodder. Vigtigst er dog at slaveriet i Vestindien blev ophævet for 140 år siden, mens det aldrig er sluttet i USA! Efter dets ophævelse i Vestindien forlod de fleste hvide øerne. Derfor kunne de sorte begynde at genopbygge al den værdighed, selvtillid og stolthed, de blev berøvet under slaveriet. De så sorte rollemodeller overalt i samfundet, hvilket er ekstremt vigtigt for de sorte børns motivation.

43. Intet af dette skete i USA, hvor de sorte efter slaveriet fortsat blev tvunget til at tro på og indvendiggøre det herskende hvide flertals negative tanker og forventninger til dem. Dette giver manglende selvværdsfølelse og knust initiativ, hvorfor sorte forældre har svært ved at stimulere deres børn, som de ikke har nogen tro på kan klare sig bedre end dem selv. Når omvendt de vestindiske sorte hundrede år efter slaveriet møder det racistiske amerikanske samfund, ankommer de ligesom andre indvandrere som restituerede mennesker med store drømme og forhåbninger for deres børn. Derfor bruger de stik modsat racismen til at anspore deres børn: ”Ja, mit barn, du vil møde megen racisme, men du kan klare det alligevel hvis du arbejder dobbelt så hårdt som de andre.” Typiske haitianere har 2-3 jobs samtidig med at de går i skole om aftenen. Det er sådan de klarer sig så godt!

Antisemitisme

44.  For os hvide ligner de sorte hinanden, men i amerikanske byer er der en skarp opdeling mellem vestindiske og indfødte sorte. For selvfølgelig har vestinderne, der har haft let ved at få succes, svært ved at forstå de indfødte sortes fiasko. I deres indre tanker nærer de samme racistiske fordomme overfor amerikanske sorte som vi andre om at de er dovne, umotiverede, kriminelle mm. Omvendt kalder de indfødte sorte vestinderne for ”sorte jøder”. Her spiller de på den klassiske antisemitisme om at jøder har stor succes i forretningslivet idet vestinderne ejer og kontrollerer størstedelen af forretningerne i mange ghettoer. Går vi i banker i New York ser vi at de fleste sorte ansatte kommer fra Vestindien. For at forstå deres succes i finansverdenen bør vi kort skitsere antisemitismens historie.