Når man lever mere end halvdelen
af året på landevejen, kommer man til at sætte pris på familien som tilflugtssted.
Min umiddelbare kernefamilie består af min kone, Vibeke Rostrup Bøyesen,
vores søn Daniel Rostrup Holdt og vores datter Lalou Rostrup Holdt.
Vibeke
Da Vibeke - modsat mig - er
meget privat, skal jeg kun omtale de sider af hende, der har lidt med
mit race-relaterede arbejde og min slægtsforskning at gøre. Altså de "afdøde"
sider af hende.
Ved et tilfælde opdagede jeg at Vibekes
tip-tip-tip-oldemor, "Vaage,"
var sort
og havde været slave i Dansk Vestindien. Hun var en af de 56
slaver på plantagen Little La Grange på St. Croix, som jeg derfor besøgte
for nylig. Hendes mulatdatter blev gift med Vibekes tip-tip-oldefar, kaptajn
Castonier, som nægtede at skyde på slaverne under deres store oprør i
1848. Som resultat af hans vægring blev slaveriet ophævet samme dag!
Vibeke er i øvrigt min 12
grandkusine, opdagede jeg også. Det tog dog mere end 500 år for vore to
familier at blive genforenede!
Se 25 års forskel med musen
Vi håber at vore børn er tilfredse
med denne "indavl" - og tog dem i al fald begge med på råd om
hvorvidt vi skulle lade os gifte.
Daniel,
født 1980
Daniel hedder også Jacob -
den 7. generation med navnet, de fleste af dem præster. I sine første
år voksede han op i Amerikanske Billeders kollektiv, som var én stor vidunderlig
sort/hvid familie.
Da vi flyttede til USA i 1982,
var jeg bange for at han skulle tilegne sig den herskende racisme. Jeg
tog ham derfor med ud at
blaffe mere end 16.000
km gennem de fleste større sorte ghettoer i et forsøg på at modvirke
alle de negative budskaber, andre hvide børn modtager om sorte.
Turen er
beskrevet detaljeret her i et brev til Daniels chokerede
bedsteforældre. Han er
faktisk i Guinness Rekord Bog som den toårige, der har blaffet længst.
Som det eneste hvide barn i ghettoerne, blev han fuldstændig spoleret
med is, kager og hengivenhed fra mine gamle venner.
De budskaber, børn får inden
de er 3 år, tror jeg har en blivende virkning. Han har i al fald stadig
kærlige minder om sorte og jeg spekulerer over om dette har noget at gøre
med hans store interesse for amerikansk rap-musik og ghettoens andre kunstneriske
udtryk såsom graffiti. På næste billede ses han som 20-årig blaffende
10.000 km. i USA. Som 21-årig slog han denne rekord ved at blaffe gennem
Tyrkiet, Iran og Pakistan helt til Peking i Kina. Han har næsten lige
siden rejst i snart hvert eneste land i verden.
Lalou, født 1987
Lalou kommer af hendes rigtige
navn:: Isabella Lucie. Hun er opkaldt efter sin 7. tipoldemor (Isabella)
og sin 3. tipoldemor (Lucie Wolf) - en berømt norsk skuespillerinde.
Hendes barndomsår var mere beskyttede end Daniels. Måske det er grunden
til at hun i flere år tiggede mig om at tage hende med ud at blaffe "mindst
lige så langt som du tog Daniel."
Se med musen Lalou vokse op
Egentlig har
hun allerede rejst meget for sin alder. Da hun var et år, stod hun på
stedet, hvor Jesus blev født i Betlehem. Som treårig kom hun i slagsmål
med aberne på Gibraltar og red kameler i Marokko. Som fireårig lukkede
hun øjnene og fantaserede om at hun var Pippi Langstrømpe mens hun kørte
langs kilometerdybe afgrunde i Bolivia og spadserede igennem den udbrændte
ghetto i Los Angeles lige efter raceoprøret. Siden besøgte hun Gandhis
grav i Indien og vandrede milevidt i Nepals bjerge på besøg i CARE
landsbyer. Da hun på egen hånd som 20-årig rejste rundt i Guatemala,
Mexico og Cuba blev hun overfaldet og røvet 5 gange, men syntes
alligevel at det var en fantastisk tur.
Siden har hun som psykolog arbejdet i flere afrikanske lande, Indien,
Somalia, Gaza, Irak og i Bangladesh med royingja flygtninge og udsatte
kvinder og børn.
| 
