|
Interrail to Italy
- Fall 2024
Dagbogsnotater til denne sides billeder:
13.10 - Om morgenen skypede vi
med vores plejebarn, Elna, for at ønske hende tillykke med 2årsdagen. Efter lidt
morgenmad smed vi kufferterne i bilen og gik ind i den gamle by og
fik kaffe. Det var en vidunderlig solskinssøndag og da der var lang
kø for at
komme ned i hulerne under byen gik vi ind og så domkirken
imens. Det viste sig at vi var de eneste på den engelsksprogede
guidede tur
ned i dybet, og da vi så hvor langt ned vi skulle, var både Vibeke og
Tajo ved at give op. Men vi fik en virkelig detaljerig rundføring i
flere huler gravet ud til vinlavning og meget andet nyttigt. Gik tværs
igennem byen med guiden for at se flere huler i dybet.
Læs mere her da jeg ikke gider med en finger at taste så meget ind
på min iPhone i toget,
Da vi bagefter ville gå over den berømte
romerske bro var den blokeret af et stort rigmandsbryllup midt på
broen. Værst var at alle gæsterne ankom og ville parkere i gaden,
hvor vi holdt,
med det resultat at vi i lang tid sad fast i uløselig trafikprop. Vi brokkede
os over pga brylluppet ikke selv at kunne gå over den berømte bro
til de romerske ruiner, men fandt så på bagefter at køre i bil rundt
om byen derover. Derfra var der et flot syn ned til brylluppet lige da
vielsen foregik.
Vi ville aflevere bilen næste dag i Salerno
og kørte derfor hen på eftermiddagen tæt på Salerno for først at se de
gamle græske ruiner i Paestrum.
Derefter fandt vi langs kysten et godt hotel hvorfra vi kunne
spadsere lige til en fiskerestaurant hvor vi fejrede Elnas
fødselsdag med en flot middag. |