Interrail to Italy - Fall 2024


Dagbogsnotater til denne sides billeder:

 



10.10 - Vi skypede fra sengen til Lalou på hendes 37 års fødselsdag, drak kaffe på caféen og hentede så bilen kl 11. Kostede som sædvanlig mere end vi havde tænkt os med mig som ekstra chauffør. Havde tænkt os at spise frokost i Potenza, men det var en kedelig by uden udendørs restauranter. Kørte så til den hyggelige Irsina med mange udlændinge og bookede Grande Appartamento, et kæmpestort hus med balkon udsigt over til den gamle by. Selve byen lignede en Wild West by med sin lange hovedgade. Købte vin i den eneste butik og drak på balkonen inden vi gik over til den ene af fem restauranter, La Contezza, Piazza Giuseppe Garibaldi 12 og fik en lokal ret med baccala torsk og tørrede pebre for at fejre vores datters fødselsdag. Kom i snak med en engelsk kvinde og hendes mand om at købe hus i byen og fik anbefalet en dame at snakke med.

11.10 - Jeg spiste frugt og yogurth og brød med sardiner i køkkenet hvorefter vi gik op på hovedgaden og fik morgenmad. Derefter gik vi ned i den kedelige nyere ende af byen hvor vi fandt et stort marked. Gik så ind i den gamle by hvor vi endelig faldt i snak med et par amerikanere, en canadier, irlænder mm som skænkede vin og fortalte endeløst om byen uden nogensinde at spørge os hvem vi var. Altså typisk for nutidens amerikanere :-)
Da vi snakkede om at købe et hus kaldte de straks Ann fra Irland over. Hun sagde vi skulle komme igen kl. 16:30 og snakke med ejendomsmægleren. Efter middagslur fik vi så forevist fem huse hvoraf vi kun syntes om det første til 125.000 euro. De andre var for mørke, men vi var også enige om at byen var for langt væk fra Danmark og for kedelig uden meget menneskeliv. Om aftenen spiste vi på naborestauranten Nugent på torvet hvor vi som sædvanlig sad alene fordi vi kom for tidligt ved åbningstid kl 20. Hernede går folk først ud når vi går i seng. Fik gode lokalretter med hjemmelavet pasta. Her kom Ann og hendes søn også ind ved 21 tiden.

12.10 - Spiste restemad i køkkenet og gik op og fik morgenkaffe på hovedgaden. Kørte derefter på Christian Lunds anbefaling til Matera, som først virkede skuffende stor. Men da vi fik bilen i parkeringshus og vandrede mod den gamle by, så vi pludselig fra et torv ned i et kæmpehul med alle de vidunderlige gamle huse og gader - Sassi - med det kendte billede af oldtidsbyen. Vi gik derned og vandrede rundt i mange timer og fik billetter til at se de 7000 år gamle huler nedenunder. Mens vi ventede fotograferede jeg et romantisk bryllup dernede mens Vibeke snakkede med danske turister.
Tænkte på at finde hotel midt i herlighederne, men dels fandt vi selve Metara for turistet og dels ville det være uoverkommeligt at få vores kufferter rundt i de brolagte stejle gader.

Så efter frokost kørte vi til den anden, men mindre oldtidsby, Gravina in Puglia, og parkerede bilen tæt ved den gamle by. Denne var langt mere overkommelig, men da vi prøvede at køre bilen ind i de charmerende gader endte vi næsten med at køre fast i de smalle gader. Heldigvis kom vi ud, men da vi skulle parkere udenfor B@B Fontana la Stella 53, kunne bilen pludselig ikke køre forlæns op af bakken, men blev ved med at køre baglæns. Efter megen ståhej fik vi hjælp af hotelejeren og hans søn og kom op i den dejlige lejlighed med altanudsigt over de store romerske udgravninger udenfor den gamle by. På anbefaling fik vi et herligt fiskemåltid i Mama Mia med udsigt over samme. Der var et vidunderligt ungdomsliv i gaderne denne lørdag aften og vi var enige om at det var denne gamle by vi ville have købt hus i hvis den ikke lå så langt væk hjemmefra - ca. to dagsrejser med tog (selvom mange snyder klimaet og flyver til den nærliggende Bari).



Pages:     1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

 

 
2024-10-10_14-34-54
2024-10-10_14-40-26
2024-10-10_16-50-44
2024-10-10_17-05-56
2024-10-10_17-06-01
2024-10-10_17-07-32
2024-10-10_17-20-18
2024-10-10_18-21-18
2024-10-10_20-34-26
2024-10-11_12-11-27
2024-10-12_08-33-40
2024-10-12_10-07-14
2024-10-12_11-17-47
2024-10-12_11-18-01
2024-10-12_11-48-38
2024-10-12_12-25-28
2024-10-12_12-26-07
2024-10-12_12-28-18
2024-10-12_12-31-29
2024-10-12_12-33-37
2024-10-12_12-33-51
2024-10-12_12-34-01
2024-10-12_12-35-23
2024-10-12_12-37-29
Pages:     1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



Other vacations              Our family page