|
Interrail to Italy
- Fall 2024
Dagbogsnotater til denne sides billeder:
1.10 - Efter
elendig morgenmad på hotellet sad vi i det overskyede vejr ved
kanalkanten udenfor vores hotel fra to år før og ventede på toget.
Det var forsinket et par minutter i Castiglione del Largo hvor der
var 20 minutter til bussen. Vi løb med kufferterne flere km men tog
fejl af stoppestedet og så bussen køre bag os. Der var ingen taxaer
og vi gik et par km ud af byen for at blaffe. Næsten forgæves indtil
en fattig englænder og hans datter ryddede alt deres skrammel i
bilen for at få vores kufferter med. Han kørte os til Panicale hvor
Annemarie Ræbild og
Laus Strandby Nielsen sad på torvet og ventede
på os. Gav chaufføren 40 euro. De serverede velfortjent vin og
lavede aftensmad.
2.10 - Efter morgenkaffe gik jeg
med Annemarie og Laus og de to hunde (hans var død siden sidst) op
ad stien til kirken. Hun lavede frokost og sagde at vi om aftenen
skulle til fin middag hos amerikanerne
George og Roxanne Miller i
Panicales store borg. Det blev en uforglemmelig aften sammen med
Eric og Sarah hvor vi så deres 52 værelser fyldt med verdens største
samling af spil. De havde indrettet det hele på kun halvandet år
efter at været flyttet fra Boca Raton, FL. Det tog os to timer op og
ned i borgen inden vi fik den overdådige middag.
www.nytimes.com/2023/12/29/science/puzzles-mechanical-miller.html
|