Interrail to Italy - Fall 2024


Dagbogsnotater til denne sides billeder:

 



13.10 - Om morgenen skypede vi med vores plejebarn, Elna, for at ønske hende tillykke med 2årsdagen. Efter lidt morgenmad smed vi kufferterne i bilen og gik ind i den gamle by og fik kaffe. Det var en vidunderlig solskinssøndag og da der var lang kø for at komme ned i hulerne under byen gik vi ind og så domkirken imens. Det viste sig at vi var de eneste på den engelsksprogede guidede tur ned i dybet, og da vi så hvor langt ned vi skulle, var både Vibeke og Tajo ved at give op. Men vi fik en virkelig detaljerig rundføring i flere huler gravet ud til vinlavning og meget andet nyttigt. Gik tværs igennem byen med guiden for at se flere huler i dybet. Læs mere her da jeg ikke gider med en finger at taste så meget ind på min iPhone i toget,

Da vi bagefter ville gå over den berømte romerske bro var den blokeret af et stort rigmandsbryllup midt på broen. Værst var at alle gæsterne ankom og ville parkere i gaden, hvor vi holdt, med det resultat at vi i lang tid sad fast i uløselig trafikprop. Vi brokkede os over pga brylluppet ikke selv at kunne gå over den berømte bro til de romerske ruiner, men fandt så på bagefter at køre i bil rundt om byen derover. Derfra var der et flot syn ned til brylluppet lige da vielsen foregik.

Vi ville aflevere bilen næste dag i Salerno og kørte derfor hen på eftermiddagen tæt på Salerno for først at se de gamle græske ruiner i Paestrum. Derefter fandt vi langs kysten et godt hotel hvorfra vi kunne spadsere lige til en fiskerestaurant hvor vi fejrede Elnas fødselsdag med en flot middag.



14.10 - Vi kørte efter hotellets sparsomme morgenmad i tæt morgentrafik ind til Avis i Salerno og afleverede bilen. Sad derefter et par timer og drak kaffe på gågaden inden vi kl 13 tog lyntoget til Firenze. Herligt igen at være i 300 km/t tog efter den stressende langsomme bilkørsel. Da vi ankom ved 5-tiden rullede vi gennem vores sædvanlige Via della Scala forbi vores tidligere hoteller Alba Palace og Croce di Malta (nu alt for dyre) hen til vores B@B i nummer 10. Det var egentligt fint nok og kæmpestort og med tagterrasse med udsigt over hele byen. Men efter at gå rundt i byen, som var lidt trykket pga den snarlige regn, og skuffede over at der var lange køer ved vores favorit restaurant Osteria Pastella i nr 17, så vi måtte spise i en parallelgade, følte vi os ikke helt hjemme og var ved at være trætte af nye steder. Så næste morgen tog vi vores beslutning om at undgå udsigt til 4 dages styrtregn i hele Norditalien og Frankrig.

15.10 - Vi havde tænkt lidt på at møde Lalou i Verona, men på stationen lykkedes det os at få pladsbilletter hele vejen til München på en trist overskyet dag. Her ankom vi ved 18-30 tiden i Hotel Präsident på Schwanthalerstrasse 20 hvorfra vi skyldte os ind til det store Galeria på Marienplatz hvor Vibeke ville købe trøje til mig inden lukketid. Vores tidligere fine sommerrestaurant i det gamle rådhus var lukket nu, så vi spiste i en Thai restaurant i vores eget red light district.

16.10 - Efter fin morgenmad tog vi toget kl 8:20 som hurtigt bragte os til Hamburg hvor Tajo tissede sit sædvanlige sted blandt de hjemløse inden vi steg om bord i det danske tog som for en gang skyld var udmærket. Men da vi skulle skifte i Kolding, var der så mange efterårsferierejsende at vi måtte stå op helt til Århus i en iøvrigt festlig stemning. Vi ankom i Ålborg ved 22-tiden og tjekkede ind i det nye B@B hotel på Jyllandsgade.

17.10 - Efter fin morgenmad gik vi et par km ud til Birgit Vanghaug, et af formålene med turen herop, Min kusine Birgit havde tidligere på året været så syg at vi nærmest havde lagt hende i graven. Nu kom hun os som "Dead woman walking" gående i møde helt uden gangstativ udenfor sin nye ældrebolig i Vejgård Bycenter. Hun var vældig frisk og underholdende som i tidligere tider og efter at have flyttet et bord i kælderen for hende sagde vi farvel i Røde Kors butikken hvor hun hjalp til. Vi gik så til Nordkraft og rundt i de gamle gade hvor vi spiste frokost. Vibeke fortsatte mens jeg vandrede hjem for at arbejde uden at tænke over at jeg spadserede lige forbi Niels Thostrup. Om aftenen gik vi hen og spiste hos min bror Steens søn, Christian og kone Carla og datter Lelou, i deres fantastiske Bo Bedre lejlighed. Nød at se dansk fjernsyn hele aftenen i hotellet.
Men hermed er denne Interrail tur slut.



Pages:     1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

 

 
2024-10-13_16-17-06
2024-10-13_16-17-26
2024-10-13_16-19-27
2024-10-13_16-32-18
2024-10-13_20-40-00
2024-10-13_20-40-05
2024-10-14_11-17-08
2024-10-14_11-17-16
2024-10-14_17-39-17
2024-10-14_17-39-28
2024-10-14_17-39-46
2024-10-14_18-31-36
2024-10-14_20-18-07
2024-10-15_10-31-54
2024-10-15_10-32-02
Pages:     1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



Other vacations              Our family page