|
Danske elevers e-mailreaktioner på showet "Jeg har grædt for verden og grædt over mig selv fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle stille op med mit liv. Fordi det var vigtigt for mig at føle at jeg gjorde en forskel, og at jeg med min eksistens som en seksmilliardende-del af menneskeheden kunne gøre verden en lille bitte smule bedre - og fordi at jeg ikke vidste hvordan. Det gjorde mig rasende, på mig selv, på et samfund hvor det sommetider føles som om ingen forstår og alle er ligeglade, og da især dem der har ansvaret allermest - os unge, der lever som i en boble af bedøvende mediehelvede, diskotekseufori og materialisme, mens vi prøver at glemme at vore forældre valgte arbejdet frem for os, fordi de var nødt til det. Dine billeder lagde ved på
bålet. Nemlig det sidste spark til endegyldigt at beslutte at jeg vil
vie mit liv til at bidrage til verden med så stor en mængde glæde og kærlighed
som jeg nu kan præstere. Måske var det ikke en helt bevidst beslutning
i dét øjeblik, men jeg mærkede en besynderlig fred, en lindring af min
vrede, selv dér midt i de smertefulde billeder. Jeg kan se nu - et år
senere - at det var fordi jeg nu kunne sætte fingeren på præcist hvad
det var for en retning jeg selv i blinde så længe havde prøvet at bevæge
mig i. Så lang tid har det taget at bearbejde de billeder jeg så og de
historier jeg hørte fortalt ( jeg drømte om dem om natten i lang tid efter),
men nu tror jeg jeg har fundet en måde: "Jeg synes det er helt
fantastisk, hvordan du formår at sætte dig i alle menneskers sted, hvordan
du er fuldstændigt blottet for fordomme og barrierer og elsker alle mennesker.
Når jeg ser en nazist, tænker jeg "svin – han burde spærres inde",
og kan ikke se sagen fra hans side. Jeg tænker ikke på, hvad han har været
igennem af ydmygelse og undertrykkelse og derfor er blevet, som han er.
Jeg ser kun verden, som jeg selv har farvet den. Et eller andet sted ønsker
jeg ikke at kunne sætte mig i hans sted – for ligegyldigt hvor slem ens
liv har været, er der ingen undskyldning for disse menneskefjendske holdninger.
Men på den anden side er dit budskab så smukt – at tro på det bedste i
mennesket og fokusere på dette." Efter 45 minutter tog vi så
diskussionen omkring Danmark, og her var det helt tydeligt, at eleverne
i 8. -9. klasse langt hen af vejen havde en ny og mere nuanceret
forståelse for, hvordan vi selv også her er med til at
undertrykke/ udelukke 2. generationsindvandrerne fra vores samfund til
trods for, at de basale behov er dækket ind. Jeg tror faktisk ikke jeg
har grædt så meget, som den dag. jeg havde det som om en eller anden havde
taget en kæmpe del af mit hjerte og smidt det væk. Efter at have tænkt
alle de ting jeg så og hørte og efter at have snakket med min mor om hvad
jeg havde oplevet i torsdag har jeg fundet frem til, at jeg ikke vil lade
andres had til et andet menneske gå ud over min opfattelse om at alle
mennesker er lavet af guld, og at guld aldrig ruster. Jeg har gjort det
til mit personlige mål at prøve at forstå hvorfor nogle ”gemmer ” deres
guld væk. Og en amerikansk
elevs reaktion på danske gymnasieelevers racisme:
Copyright © 1997 AMERICAN PICTURES; |
|
||
|
|