Baggrund for

"Undertrykkelsens rødder"

 


Fra mit foredrag "Om at sige ja til dem vi undgår og ghettoiserer" på New York Photo Festival 2012




Baggrund om mig selv


Jeg nedstammer fra en lang række præster og skulle selv have været præst, men efter at være blevet smidt ud af gymnasiet og den Kongelige Livgarde følte jeg mig ikke egnet til at studere og blev i 1970 inviteret til Canada som landarbejder.


Mine vagabondår 1970-1976
Herefter ville jeg blaffe til Latinamerika, men dramatiske møder med sorte amerikanere på min første dag i landet motiverede mig i stedet til at blaffe mere end 160.000 km i 5 år gennem de nordamerikanske ghettoer.

Jeg ankom med kun 40 dollars (200 kr) i lommen og tog et job, men overlevede  takket være de menneskers gavmildhed, jeg mødte, og ved at sælge mit blodplasma to gange om ugen for at finansiere mine film. Jeg boede sammen med både de fattigste sorte og de rigeste hvide (Rockefellerne, Kennedy-familien), fotograferede for Black Panthers og fængselsaktivisten Popeye Jackson, som jeg var tæt på at blive snigmyrdet sammen med.

Hvordan jeg undervejs endte med at fotografere og præsentere mine billeder i små fotobøger til mine chauffører og værter og langsomt fik ideen om at lave det til et diasshow, beskriver jeg dybere i forordet til "Undertrykkelsens Rødder".


Lysbilledshowet "Amerikanske Billeder"
Efter at være vendt tilbage til Danmark i 1976 lavede jeg diasshowet "Amerikanske Billeder", som blev en øjeblikkelig succes i hele Europa. Efter kun få måneder inviterede jeg sorte amerikanske venner over for at præsentere det i 14 lande, og vi dannede Amerikanske Billeders Afrika Fond for at sikre, at al overskuddet fra showet og senere fra bogen og filmen gik direkte til kampen mod apartheid i det sydlige Afrika.

I 1982 flyttede vi showet til USA, hvor jeg havde mit første show i Jane Fondas private hjem for bl.a. Muhammed Alis familie, og siden har jeg haft "den længste foredragsrekord i universiteter nogensinde" med mere end 7000 præsentationer i alt i USA og Europa, 18 gange i Harvard, 20 gange i Berkeley, 10 gange i Stanford osv.


Sorte reaktioner
Angela Davis har altid været uenig med mig om sort selvhad, men jeg vandt begejstret støtte fra Alex Haley, James Baldwin, Danny Glover og Coretta King, arbejdede sammen med Martin Luther Kings datter Yolanda King, der præsenterede mine billeder for præsident Clinton, blev venner med Sapphire (forfatteren bag filmen Precious) og Arthur Jafa hvis video gik viralt under BLM-protesterne, siger, at han blev inspireret af at se showet i Howard University.
American Pictures blev officielt støttet af formanden for House Armed Services Commitee, Ron Dellums, den første sorte, der blev valgt til Kongressen.
Og den første sorte borgmester i Chicago, Harold Washington, brugte showet til at forsøge at udligne den dybe kløft mellem de sorte og hvide byrådsmedlemmer.

 

Bogen "Amerikanske Billeder"
Min bog baseret på diasshowet, Amerikanske Billeder, blev en stor bestseller i Europa, men i Amerika besluttede jeg at udgive den selv for at give mine venner, der er fotograferet i bogen, en chance for selv at sælge den - ikke mindst til gadefolket for at give dem et alternativ til at sælge stoffer.
Ved at holde kontakten med de fleste af dem, mens jeg holdt foredrag - ofte inviterede jeg dem med på rundvisninger på universiteterne for at fortælle deres egne historier - lykkedes det mig løbende at opdatere diasshowet med nye billeder - de billeder, jeg nu bruger i denne nye bog, dækker en periode på 45 år. Mange af mine venner blev også portrætteret i europæiske dokumentarfilm og tv-film om mit liv på landevejen i Amerika.


Museumsudstillinger af mine bedste fotos
Fra 2005 opdagede europæiske kuratorer mine fotos som kunst og lavede udstillinger i mange museer, hvor bl.a. samleren Elton John købte en hel del af dem.
Steidl udgav denne bog sammen med dem, og MOMA Louisiana udgav denne bog.
Den danske prisvindende filmskaber Lars von Trier brugte dem i tre af sine film, hvoraf den ene, "Manderlay", var direkte inspireret af, at han havde set "Amerikanske Billeder".
Den Oscarvindende Steve McQueen (12 Years a Slave) har også en optionsaftale med mig om at filmatisere "Amerikanske Billeder" til en tv-miniserie i seks dele.
 
 

Senere år
Her på mine gamle dage er jeg for nylig begyndt at udgive min serie af erindringer, "Om at sige ja", hvorfra jeg har lånt kapitlerne om mit arbejde med hvide hadegrupper som Ku Klux Klan og seriemordere i "Undertrykkelsens rødder". Som det kan læses var med til at overtale to KKK-ledere til at forlade Klanen - den ene lige efter at jeg havde taget ham med rundt for at møde alle mine sorte venner som vist i denne film.


My dialogue center The Ubuntu House
And after years of conducting healing anti-racism workshops on the road I have opened the American Pictures headquarters as a dialogue center, The Ubuntu House, with daughter of Nelson Mandela, Zindzi Mandela, as our patron.
Here is my farewell speech for her just before her death about our long anti-racist struggle together


Mit dialogcenter The Ubuntu House
Og efter i årevis at have gennemført helende antiracismeworkshops i universiteterne har jeg åbnet Amerikanske Billeders gamle hovedkvarter som dialogcentret Ubuntuhuset, med Nelson Mandelas datter, Zindzi Mandela og forfatteren Sara Omar som protektorer.
Her er min afskedstale til Mandela lige før hendes død om vores lange fælles antiracistiske kamp.


Flere baggrundsoplysninger
Wikipedia og på mit eget websted med mit CV.
Og i den seneste film, der ser tilbage på mit liv, "Jacob Holdt - An American Love Story".


Med kærlig hilsen
Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København
Tlf +45-20-324412
jacob@holdt.us
 
Facebook.com/Jacob.Holdt 
Instagram.com/jacobholdtofficial
www.american-pictures.com

Tilbage til index