|
Dagbogsnotater til denne sides billeder:
21.4 Arles til Cavailon hos Kamilla Viktor
Da vi ikke kunne forlænge lejligheden Stalingrad med en ekstra dag,
fik Vibeke ideen at ringe til sin mors venindes, Marie Viktors
datter, for at høre om vi kunne besøge hende i hendes ruin ude i
bjergene. Hun var begejstret så vi købte billet over Miramax med bus
til Cavaillion hvor Kamilla samlede os op. De havde ikke set
hinanden siden barndommen, så snakken gik. Vi købte først ind og
kørte så op til hendes faldefærdige ruin som havde tilhørt hendes
far, lydkunstneren Knud Viktor. Vi fik hjemmelavede snapse i
køkkenet hvorefter hun viste os rundt i et virvar af faldefærdige
rum i spøgelseshuset. Vores lille soveværelse var det eneste udover
køkkenet som var nogenlunde intakt, men med en udendørs spand under
en stol som lokum. Om aftenen lavede de sammen stor salat med
italiensk tomatsalat. Snakken gik indtil det blev mørkt og vi gik i
seng i hendes seng mens hun tog en udfoldeseng i køkkenet. Sengen
var så kort at mine fødder stak ud gennem jerngitret.
23.4 – I Kbh som taler
for Brobyggerne
24.4 – Kbh til Nice
Arbejdede hjemme. Spiste morgenmad med Thore efter løbet. Tog afsted
ved 4-tiden til lufthavnen og fløj til Nice. Her sporvogn ind til
byen hvor jeg mødte Tajo efter hendes urolige nat med den.
25.4 – Nice til Imperia, Italien
Vi spiste morgenmad i hotellet på skift og jeg købte derefter billet
til Imperia hvor vi fra stationen tog en taxa ind til lejligheden
“Christinas House”. Den var først ledig fra kl 16 så vi gik op og
ned af gaden og ventede. Den lå i underetagen ud til en lille
palmehave med støjende trafik. Vi gik ned af trapperne til stranden
hvor vi spiste friturestegte blæksprutter i en restaurant.
26.4 – Søndag i Imperia
Vi blev en ekstra dag i Imperia da det var national fridag og dyrt i
alle hoteller. Jeg lavede frugt yogurt i køkkenet og vi vandrede ad
kærlighedsstien langs havet op til den gamle by på bjerget og fik
frokost ved havet. Efter middagssøvn spiste vi i en fiskerestaurant
ved vandet og spillede bold med Tajo på stranden.
27.4 – Imperia til Milano til Malpensa
Efter hjemmelavet frugt yogurt tog vi ved 10-tiden en taxa til
stationen hvor jeg købte billet helt til Milano mens Vibeke brugte
dit Interrail. Der drak vi kaffe på pladsen ude ved lufthsnsbusserne
og tog til Linate lufthavnen hvor Vibeke sloges i lang tid med
Budget om en billig nok bil. Hentede den så oppe i et parkeringshus
- stor var den så det tog Vibeke tid at lære at køre dens
automatgear. Derefter kørte vi ca halvanden time til et dejligt
værelse ud til en stor baggård i nærheden af Malpensa lufthavnen.
Derfra gik vi hen om spiste salat i en tyrkisk kebab restaurant.
Herligt med salat efter lang tid uden.
28.4 – Milano over Torino til Finalborgo
Vi stod tidligt op for at hente Lalou ved flyet fra New Zealand. Hun
var allerede ankommet og havde nået at sætte sin kuffert i bagage
depot. Nej sagde vi, vi har plads nok til begge dine kufferter i
vores store bil og desuden skal du flyve hjem fra linate. Så hun
måtte tage den ud igen. Derefter kørte vi til Torino og parkerede i
en kælder og gik rundt nogle timer for at se byen som vi ikke
kendte. Lidt for pompøs, så efter frokost kørte vi videre. Nu sad
Lalou foran og fandt med ChatGPT de bedste byer med en atmosfære som
Lucca. Og denne aften fandt valget på Finalborgo hvor vi indenfor
murene fandt et vidunderligt hotel over en restaurant. Der var
virkelig hyggeligt at vandre rundt og vi spiste i en dyr
fiskerestaurant.
|