|
Dagbogsnotater til denne sides billeder:
5.5 – Lucca til Rom
Vi havde været på stationen i Lucca for at få pladsbilletter og om
morgenen sagde jeg farvel til Lalou i lejligheden mens Vibeke fulgte
mig og Tajo til toget i øsende regn. Men toget var aflyst og vi
ventede og ventede. Til sidst kom der et, men det var så forsinket i
Firenze at jeg måtte løbe med Tajo så hurtigt vi kunne for at nå
lyntoget til Rom med det resultat at vi hoppede ind i det forkerte
tog – et lokaltog der stoppede ved alle stationer. Jeg havde håbet
på en afslappet eftermiddag i Det Danske
Institut, men endte nu med at ankomme i en taxa kun en halv time
før mit foredrag. Da det endelig var lykkedes mig at komme ind i det
Fort Knox lignende institut, stod direktøren Mikkel Harder parat med
en lindrende flaske rødvin, og med den i hånden lykkedes det mig at
gennemføre foredraget trods min udmattelse. Stor var min glæde da
jeg i publikum opdagede min og Chris’ gamle veninde fra New York,
Rya Kaufman, og blev så rørt at jeg begyndte at fortælle om
vores fester som unge. Hun insisterede på at vi blev
fotograferet sammen til at sende til Chris.
Bagefter spiste jeg middag med alle de nye studerende, som lige var
startet samme dag.
6.5 – Rom til Mannheim
Instituttets sekretær, Janne Penazzi, ringede kl. 6 og bestilte en
taxa til mig og Tajo, så vi kunne nå både morgenkaffe på Termini
stationen og toget kl. 7:20 til Milano. Her lykkedes det mig at få
pladsbillet på det direkte tog til Mannheim, så vi kunne nå at
tjekke ind i mit sædvanlige overnatningshotel, Centralhotellet lige
ved stationen, kl. 18 inden portieren gik. Det var øsende regn, så
vi gik bare rundt om hjørnet til min sædvanlige indiske restaurant.
7.5 – Mannheim til Hamborg
Efter morgenmad på stationen tog vi toget kl. 9 direkte til Hamborg,
hvor pastor Sune Haubek samlede os op og tog os i metroen ud til Den
Danske Sømandskirke på den skønne Berlin-agtige Ditlev-Koel Str. Jeg
anede knap nok der var metro i byen, som vi altid blot er kørt
igennem. Sune indkvarterede mig i kirkens bibliotek hvorefter vi
drak eftermiddagskaffe med hans søde kone i haven. Derefter vandrede
jeg op i den utroligt smukke domkirke, St. Michaelis og lyttede til
en orgelkoncert med Tajo, som savnede sin kirkegang hos Kathrine
Lilleør. Fik så aftensmad med Sune hvorefter foredraget startede for
det lille, men veloplagte publikum. Heldigvis ville de høre mere end
de planlagte to timer, så jeg fik KKK med.
8.5 – Hamborg til Kbh
Sune og hans kone fulgte mig ind til Bahnhoff, hvor jeg kom med det
nye lækre tog til København. Vibeke havde ved en fejl booket mig på
1. klasse med Tajo, som kun i Danmark ikke må rejse på 1. klasse.
Men det gik fint under bordet helt til Padborg, hvor den for første
gang i en måneds rejser blev så urolig at jeg måtte tage den ud på
toilettet. Derved opdagede konduktøren os og smed mig ud på
hundepladserne. Heldigvis, for da jeg ikke kunne finde et sted at
hoppe af for at tisse, gjorde den det pludselig på linoleumsgulvet
(modsat 1. klasses tæppegulv) – for første gang på alle vores 12
interrailture med ham. Jeg kunne hurtigt og ubemærket tørre det op,
men lidt efter tissede den blod. Så straks vi kom hjem ved 14-tiden
tog jeg den til dyrlægen. Dog var den frisk nok til at tage med til
Özlem Cekics 50 årsfest kl. 18 – og jublede over at løbe vores
sædvanlige 8 km på Langelinie næste morgen.
|
