Dagbogsnotater til denne sides billeder:
 

21.4 Arles til Cavailon hos Kamilla Viktor

Da vi ikke kunne forlænge lejligheden Stalingrad med en ekstra dag, fik Vibeke ideen at ringe til sin mors venindes, Marie Viktors datter, for at høre om vi kunne besøge hende i hendes ruin ude i bjergene. Hun var begejstret så vi købte billet over Miramax med bus til Cavaillion hvor Kamilla samlede os op. De havde ikke set hinanden siden barndommen, så snakken gik. Vi købte først ind og kørte så op til hendes faldefærdige ruin som havde tilhørt hendes far, lydkunstneren Knud Viktor. Vi fik hjemmelavede snapse i køkkenet hvorefter hun viste os rundt i et virvar af faldefærdige rum i spøgelseshuset. Vores lille soveværelse var det eneste udover køkkenet som var nogenlunde intakt, men med en udendørs spand under en stol som lokum. Om aftenen lavede de sammen stor salat med italiensk tomatsalat. Snakken gik indtil det blev mørkt og vi gik i seng i hendes seng mens hun tog en udfoldeseng i køkkenet. Sengen var så kort at mine fødder stak ud gennem jerngitret.


22.4 – Cavaillon til Nice til Kbh

Jeg vågnede tidligt under de tunge dyner, men uden internet kunne jeg ikke læse nyheder. Satte mig med Tajo ned på en stol ved Kamillas bil, som hun kaldte for sit kontor, da man lige det sted kunne få lidt internet Men snart kom Kamilla ud af køkkenet og lavede kaffe og så min bog mens Vibeke sov videre. Hun havde fulgt mig gennem årene. Vibeke og hende havde købt frugt og yoghurt til mig og tilmed et granatæble som jeg pillede ved morgenbordet ude i den svage regn. Kl. ca. halvti kørte hun os så ind til Cavaillon til bussen til Miramas hvor jeg skyndte mig ind på toilettet på en kaffebar efter at have holdt mig i timevis for at undgå Kamillas primitive spand. Derefter tog til Nice hvor Vibeke havde booket hotel tæt ved stationen. Her klædte jeg mig om til hjemrejsen hvorefter vi sammen gik op for at sige farvel på stationen. Som forventet gøede Tajo meget utilfreds da jeg tog toget ud til lufthavnen ved 19-tiden. Her ringede Christian og Elna til mig. Havde spist så mange madrester at jeg intet kunne spise i de to timers ventetid inden flyveturen hjem med Norwegian Air.