Previous Home Next

  


Definitioner på vores racisme

og vores integration:


 

 

 

 

 

   

1. Hvad er undertrykkelse?
 Det at under-trykke de naturlige følelser og adfærdsmønstre hos andre. Ethvert barn bliver først undertrykt af forældrene. F.eks. har intet barn i verden selv valgt sin religiøse tro, sit kønsrollemønster eller sin kultur. Når det først er formet af denne undertrykkelse, vil det i reglen som voksen føle sig hjemme i den og ude af stand til på kort sigt at aflægge dens mønstre. Et godt billede på denne naturlige tilstand er elefanten, som i årevis har gået rundt i en lænke. Når lænken bliver kappet, bliver den ved med at gå rundt i de samme cirkler.
Sekundær undertrykkelse består i hverken at respektere eller at vise hensyn til de forskelligartede former for undertrykkelse, vi alle er gået igennem og ganske især på kort tid at ville gennemtvinge en ændring af dens mønstre. Undertrykkeren omformulerer ofte sådanne umenneskelige forsøg som omsorg, f.eks. stalinisme (tvangsensretning af etniske mindretal for deres eget bedste), ”normalisering”, assimilation.

  

  

2. Hvorfor er det vigtigt at se alle mennesker som undertrykte?

Fordi vi selv er blevet undertrykt, dvs. holdningsmæssigt påvirket inden vi kunne vælge og sige fra og derfor ikke længere har det naturlige ”åbne”, nysgerrige og kærlige sind, vi alle fødes med. Af forældre og omgivelser i et f.eks. racistisk/homofobisk/islamofobisk samfund er vi blevet undertrykt til at ”tage afstand fra”, frygte eller direkte at opfatte andre menneskers adfærd som afskyvækkende. Gennem vore afstandtagende indre tanker om målgruppen er vi derved med til yderligere at forme deres adfærd og undertrykke dem – især hvis vi selv sidder på magten i et samfund.
Hvis vi derimod lærer (fra barnsben) i stedet at se og definere alle som undertrykte, tvinges vi til at forholde os åbent, nysgerrigt og empatisk til de mennesker, hvis adfærd vi ikke umiddelbart forstår, ligesom en læge, psykolog, socialarbejder…..eller slet og ret som et kærligt medmenneske ville gøre det. Dvs. med inkluderende indlevelse og forståelse. Gennem en sådan
ikke-voldelig kommunikation
integrerer vi ideelt set hinanden ved netop at respektere og anerkende hinandens forskelligheder og kan derved forme hinanden på positiv vis ind i et større berigende og produktivt fællesskab.

  

  

3. Hvordan defineres racisme, sexisme, homofobi, antisemitisme, islamofobi osv? 

Vores racisme har bestandig ændret sig gennem historien fra dominativ racisme (hvor det gjaldt om at holde andre nede i f.eks. kolonialisme og slaveri) til undvigende (evasiv) racisme (hvor det gælder om at holde andre ude f.eks. i fra ens skoler, gode jobs, diskoteker mm.) I dag definerer vi den i USA hyppigst som en dominerende gruppe, der bruger sin sociale eller politiske magt til at udøve sine fordomme til at diskriminere eller undertrykke andre grupper.
Altså som ”Racisme= Fordomme + Magt”.
Det er menneskeligt og naturligt at have fordomme, men farligt når man som f.eks. hvide i USA, som mænd overalt, som heteroseksuelle overalt, som ikke-jøder overalt eller som ikke-muslimer i Europa har magt til at undertrykke andre med dem. Kort sagt skal racisme måles på hvem der skader andre mest,– ikke på hvem der (i reglen i magtesløshed) - kæfter højest op med sine fordomme.

  


  

4. Hvordan ser man at et samfund er racistisk?

Man skal ikke færdes længe i et land for at se hvordan børnene formes af vores indre tænkning. Når vi i et samfund gennemsyret af racisme ender med at tænke negativt, bebrejdende og afstandtagende om ”de andre”, hvad amerikanerne gør om de sorte og danskerne om muslimerne, tvinger vi disses børn til at tro på og at indvendiggøre (se om internalisering andetsteds) vore negative tanker om dem. Dette ses tydeligt i skolesystemet, hvor alle starter med åbne videbegærlige sind i 1. klasse og føler sig jævnbyrdige op til 4. klasse. Der begynder vores racisme at forplante sig til børnene, hvilket kan medføre, at dens målgruppe mister troen på sig selv, på sine egne evner og fremtidsudsigter og dermed mister motivationen. Racismens ofre, som man nu kan kalde dem, falder mere og mere bagud i skolen, og på det tidspunkt, hvor de normalt kunne komme højere læreanstalter, er de forholdsmæssigt kommet så langt bag ud, at der i USA havner flere i fængsel end i college. På samme vis klarer 2. generationsindvandrere, som blev formet af vores racisme, sig dårligere end 1. generation, som kom med håb og blev vel modtaget.

  


 

  

5. Hvorfor vi alle i et racistisk samfund bliver racister.

Dette udsagn er naturligvis racistisk generaliserende, men desværre siger mine erfaringer fra USA at det er sandt. Vi generaliserer nemlig ud fra det vi ser omkring os i et samfund. Jeg bebrejder aldrig USA’s hvide for deres racistiske tænkning, som de ikke selv har valgt. Fra nord til syd, fra øst til vest, har de nemlig gennemgående oplevet, at det overvejende er de sorte, der klarer sig dårligt i skolen. Det er derfor ikke mærkeligt, at de drager racistiske konklusioner om sortes ”medfødte” underlegenhed - uanset hvor frisindede de selv er. Dette syn former derefter de hvides undertrykkende adfærd overfor de sorte, hvorved racismen bliver en selvopfyldende profeti.
Nøjagtig det samme sker i Danmark, hvor racistiske mediers og politikeres vedvarende hetz får os alle i vort indre til at se muslimer som kriminelle, terrorister osv. Hvor racistiske vi ufrivilligt er blevet i vores tænkning, oplever hvide amerikanere først når danskere kommer og fortæller dem det – eller omvendt danskere når udlændinge eller utallige udenlandske analyser kommer og fortæller os om den forfærdelige ”tone” i Danmark. Ikke mindst udenlandsdanskere er rystede over vores racisme herhjemme!

  

  

6. Hvad er ”omvendt racisme”?

Overalt i verden har vi racister opfundet et begreb som vi kalder ”omvendt racisme.” Det eksisterer ikke skønt vi er overbeviste om at det eksisterer. Hvis det eksisterede, ville det jo være "de andre", der havde magt til at undertrykke os. Så skulle det være os, der kom bagud i skolen, og det skulle være os, der blev tvunget ind i ghettoer, fængsler, psykiatriske anstalter osv. i uforholdsmæssigt stort antal. 
Hvis vi forestillede os at sorte i USA og indvandrere i DK hadede ”os” (hvilket nogle hvide, der lever i isolation, ofte bilder sig ind ved mødet med symptomerne på deres indvendiggjorte racisme), hvordan ville det så påvirke os? Det ville blot give os angst og irritation og dermed yderligere intensivere vores racisme, - den racisme som jo netop gav anledning til at USA's sorte og vore egne indvandrere ikke var i stand til at reagere overfor deres undertrykkere som frie mennesker ville have gjort det. Vi kan let undgå dilemmaet ved endnu engang at praktisere undvigende racisme, at flytte ud i forstæderne, tage vore børn ud af ”sorte skoler”, tage bilen frem for toget….. eller vi kan vælge at gå til psykolog, idet det meste af angsten ikke har hold i virkelighedens verden. 

  

  

7. At tale om ”omvendt racisme” er salt i såret på dem vores daglige racisme diskriminerer

Hvis derimod alle hvide har negative følelser overfor sorte eller indvandrere, hvordan skader det så disse? Først og fremmest i muligheden for at få arbejde. Dernæst i uddannelse (som ”indvendiggjort” racisme sørger for at de ikke klarer så godt som os).  Desuden i boligforhold, sundhed og adgang til sociale netværk uden hvilke man ikke kan blive integreret og få følelsen af at være ligeværdig.
Dette er alt sammen håndgribelige og livsnødvendige ting, som ”de andre” skal gå til os hvide for at opnå……. så længe vi sidder på magten.
(Omvendt racisme eksisterer i Zimbabwe, Kosovo og lokalt f.eks. i det østlige Costa Rica).
 

Sortes eller danske indvandreres ”racisme” mod os påvirker os med ….

Vores racisme mod ”de andre” påvirker dem med….

1. Angst

 

 

1. Ulige adgang til arbejde
2. Ulige adgang til uddannelse
3. Ulige adgang til boliger
4. Ulige adgang til sundhed (dog mest i USA)
5. Ulige adgang til sociale netværk, diskoteker etc.
6. Vores magt til at dæmonisere dem i vore medier
7. Vores magt til gennem alt dette til at give dem selvhad

Spørg derfor ikke dig selv eller dine indvandrervenner om du er racist. Spørg Danmarks Statistik om ”vi” og ”de andre” er ligeligt repræsenteret.

  

 

 

  

8. Hvorfor oplever vi så ”omvendt racisme”?

Overalt i verden, hvor vi racister undertrykker minoriteter på denne vis fremkalder det en naturlig modreaktion. I 70’erne, da vores racisme pressede millioner af sorte ind i ghettoer i USA, oplevede jeg hvordan amerikanske medier blæste et skræmmebillede op af ”sort radikalisme”, ”sort nationalisme” og endog ”sort terrorisme". Dette mediebillede blev blæst ud over hele verden så at jeg selv troede at alle sorte var midt i én stor revolution inden jeg kom til USA. Men her skulle jeg lede meget længe for at finde en sort revolutionær, og når jeg holdt foredrag i sorte universiteter om mit arbejde for de sorte pantere, veg alle fra mig i rædsel. Nøjagtig det samme oplever jeg i dagens Danmark. Medierne giver et overdimensioneret billede af et ligeså lille mindretal af muslimer, som er blevet radikaliseret af vores racisme. Men jeg og alle andre, som færdes blandt muslimerne, har så godt som aldrig mødt nogen af dem.

  

 
 
  

9. Magtesløs passiv modstand mod at blive undertrykt er ikke ”omvendt racisme”

Derimod mødte jeg i radikalismens år megen passiv modstand fra de sorte mod os hvide. Uhyre mange, der senere blev mine venner, såsom Tony Harris, tillod aldrig nogensinde en hvid at komme ind i deres hus og lavede mange andre magtesløse demonstrationer mod os hvide, som det jo ikke påvirkede det mindste. Danske tilskuere af Amerikanske Billeder syntes dengang at det var en forståelig reaktion på at de hvide i årevis havde udelukket de sorte fra fællesskabet med en ”afstandtagende” hadsk retorik mage til den vi i dag hører mod danske muslimer.
Men når vi nu oplever en tilsvarende passiv modstand fra en del muslimer imod os – i form af fjendtlighed, vrede, tørklæder, burkaer, ikke at give os hånd osv. har vi ingen forståelse for at disse symptomer netop ikke afslører vore ofres racisme, men derimod vor egen. Ligesom vores passive modstand mod tyskerne under krigen, hvor vi spyttede mod tyskerpiger (nøjagtig som enkelte muslimske børn gør det mod ”danskerpiger” i dag), ikke afslørede vores racisme mod tyskere, men var selve beviset for deres undertrykkelse af os.

  

  

10.  Hadefulde muslimske børn udtrykker ikke ”omvendt racisme”, men ”vores racisme”.

Denne passive modstand har jeg i årevis set hos sorte skolebørn i USA, som kritiserer og nedgør hinanden, hvis de opfører sig for ”hvidt”, klæder sig for ”hvidt”, læser eller lytter til ”hvide” værker såsom klassisk musik. De forsøger at såre og ydmyge hinanden med anklager for at være ”honkey”, ”motherfucker”, ”uncle Tom” osv.  Den som viser tegn på vrede eller ophidselse under fornærmelserne taber.
For mig er det rystende, efter kun få års hjemligt had mod muslimerne, i dag at genopleve den tilsvarende grusomme internaliserede racisme blandt danske skoleelever i sætninger som ”du er ikke rigtig muslim”, ”du er for dansk”, ”danskersvin”, ”luder” (om kvinder der klæder sig for ”dansk” eller anderledes end den udstødte gruppe), ”bøssekarl” osv. Ligesom i de sortes ”snapping” afprøver eleverne hinandens tolerancegrænser med ”du lugter af svinekød” eller ”din søster er danskerfucker”.
Hvis vi er i tvivl om, hvorvidt vores egen racisme er uskyldig eller ej, behøver vi blot at lytte til vore ofre, som har indvendiggjort den. Hele deres sprog afslører os.

  

Fortsæt gennem mine definitioner på racisme og integration
 

Previous

Home

alt="Next"

  

Oversigtskort      Udstillingsplan 1      Udstillingsplan2      Jacob Holdts større fotogalleri

To purchase photo, please contact Jacob Holdt, Copenhagen, Denmark