Guatemala – skønhed og blodig racisme
Guatemala har stået mit hjerte
nær lige siden jeg i
min ungdoms galskab blaffede derned fra USA for at tilslutte mig guerillaerne.
USA havde væltet landets første frit valgte demokratiske regering og indsat et
militærdiktatur, som med årene blev gradvist mere blodigt.
I løbet af 35 år udviklede
den brændte jords politik sig til et rent folkemord på landets indfødte landlige
Mayaindianere. Over 450 af deres landsbyer blev ødelagt og en million drevet på
flugt. Sandhedskommissionen lagde efter fredsslutningen hele skylden på det lyse
overklassediktatur og præsident Clinton har
tilstået at det var katastrofalt, at USA at havde støttet militærets
brutale nedslagtning af civile.
Da jeg kort efter fredsslutningen hørte om orkanen Mitch ødelæggelser i
Centralamerika, tog jeg en uge fri fra foredragene i USA og tilbød CARE
Guatemala min hjælp. Orkanen rasede stadig så stærkt at vi ikke kunne lande og
måtte nødlande i Panama. De fleste af mine billeder er derfor taget i den
trykkede stemning, der herskede i dagene efter orkanen blandt indianerne i det
nordlige område. Men nu fandt jeg indianerne langt mere åbne og mindre
frygtsomme end dengang, da jeg 26 år tidligere havde blaffet forgæves rundt i
bjergene med korthårsparyk på for at finde guerillaen og hverken de eller jeg
forstod spansk. (Solidaritet var en lidt langhåret affære dengang hvor vi
langhårede blev opfattet som guerillaer og skudt ned som indianere).
Guatemala er stadig præget af volden og disse linier skrives mens min datter
arbejder dernede i et område, hvor hun allerede har været udsat for ét voldeligt
overfald og oplevet en nær ven blive myrdet. Da jeg via Internettet lod en skole
for Guatemalas bedrestillede børn vælge mine Mayabilleder ud til denne
udstilling, opdagede jeg i deres beskrivelser hvor meget racisme og nedladenhed,
de stadig nærer overfor Mayaindianerne …..mens de var dybt bevægede af mine
billeder af USA’s sorte.
|