Interrail to Greece Fall 2025


Dagbogsnotater til denne sides billeder:
 

8.10 - I Paris med Christina Sun
Jeg havde givet Chris udførlig beskrivelse af hvilke tog hun skulle tage fra Charles de Gaulle, men pludselig ringede hun kl 8 og sagde om vi kunne komme ned med 88 euro til hendes taxa da hendes kort ikke virkede. Vibeke sprang i tøjet og løb ned på gaden, men så virkede hendes kort alligevel. Jeg gik også ned med Tajo og vi spiste en dyr morgenmad sammen inden Chris tog sin kuffert op i lejligheden. Efter at have givet Vibeke gaver fra sin smykke samling gik hun til ro for sin jetlag på sofaen og Vibeke og jeg gik ud i byen. Vi vandrede op langs Seinen helt til det restaurerede Notre Dame og tænkte vi ville gøre forsøget at få Tajo med ind i de lange køer. Det lykkedes minsandten men kirken lignede sig selv som vi huskede den. Vandrede så nede langs floden hvor Tajo kunne løbe frit helt tilbage til Orangeriet hvor vi fik Tajo med ind i parken. Jeg ventede udenfor mens Vibeke så udstillingen om en jødisk kvinde der havde samlet meget kunst. Derefter spiste vi en virkelig god tunsalat hvorefter Vibeke gik på Musee D’Orsey mens jeg gik hjem med Tajo. Her fik jeg snakket meget med Chris og spurgt hende hvor hun fik alle sine penge fra når Raymond for længst var stoppet med at betale. Det viste sig at både hun og søsteren Lisa havde arvet en stor sum penge fra storesøsteren som sammen med manden havde bygget et stort importfirma op. Vi havde mødt dem og fundet dem ekstremt reaktionære republikanere. Men de stemmer ikke på Trump. Om aftenen inviterede Chris os på en lækker kinesisk restaurant.



9.10 - Alene med Paris med Christina Sun
Jeg stod op kl 6 med Vibeke for at følge hende til toget og sige farvel til Tajo. Hun ville hjem for at fejre Lalous fødselsdag næste morgen. På vej tilbage fra metro Saint-Sulpice så jeg et stort lækkert supermarked og købte frugt og yoghurt og tog op og lavede morgenmad til Chris. Senere tog jeg hende med Vibekes BKF kort med ind på Musee D’Orsey og så udstillingen med John Singer Sargent og en del orientalsk og impressionistisk kunst. På vejen tilbage spiste vi frokost på gaden og hvilede os derhjemme om eftermiddagen da hun stadig havde jetlag. Om aftenen ville hun til en bar med musik hun havde spillet på helt oppe ved Gare del Est, men insisterede på at vi skulle gå dertil. Troede det kunne klares på en time, men turen tog os fra kl 6-11. Jeg var dog imponeret over at der var gaderestauranter hele vejen fyldt med mennesker. Det var vidunderligt og jeg så en del af Paris jeg slet ikke kendte. Vi endte også med at spise under vejs på en thai restaurant. Da vi endelig nåede frem til hendes bar var der hverken musik eller mennesker ud over fire og den søde bartender. Men vi hyggede os og fik øl inden vi tog metroen hjem.