|
Interrail to Greece
Fall 2025
Dagbogsnotater til denne sides billeder:
10.10 - Fra
Paris til Mannheim
Stod op ved 8-tiden og lavede frugt og yogurt til Chris
hvorefter vi begyndte at pakke og gøre rent. Jeg ringede hjem og
ønskede Lalou tillykke med 38 års dagen. Inden vi forlod lejligheden
lagde jeg 20 euro for det ekstra sengetøj og købte en sandwich i
supermarkedet. Vi skulle samme vej op til Gare del Est, men Chris
insisterede på at tage bussen mens jeg tog metro 4 fra Sulfide
stationen. Jeg kom selvfølgelig først og vi så ikke hinanden siden,
da hun ville til sit vandrehjem. Jeg tog så hurtigtoget til Mannheim
hvor jeg ankom kl 16 og straks gik op til Central Hotel på
hovedgaden hvor jeg forgæves havde forsøgt at bo med Tajo på
Panicale turen i maj. Det var faktisk udmærket, men da Christian
nærmede sig fra Egypten via toget fra Frankfurt gik jeg efter en
hurtig øl op for at møde ham og hans fotograf ved stationen. Det var
et varmt gensyn efter en måneds adskillelse og vi vandrede straks op
til deres hotel og derefter ud på iransk restaurant. Hyggelig snak
der. Derefter gik vi til den store flotte koncertsal hvor vi var
inviteret af Livaneli til at sidde på første række foran 1500
tyrkere. Det var en meget stor oplevelse at se koncerten og især
hans kendteste sang med en video af alle de myrdede tyrkiske
frihedskæmpere i baggrunden. Det blev sent og vi skiltes straks
efter og enedes om at mødes til Elnas fødselsdag mandagen efter.
11.10 - Fra Mannheim til
København
Vågnede kl 7 og gik til stationen og spiste sandwich og
tog så toget kl 8:05 til Hamburg hvor jeg nåede det danske tog efter
hurtigt køb af sandwich. Læste Politiken det meste af vejen hjem og
svarede på e-mails. Hjemme ved 18-tiden, hvor Vibeke og den
begejstrede Tajo kom mig i møde ved Østerport og stod parat med en
kæmpe portion salat. |