Notes : I modsætning til de fleste af sine kolleger begyndte han som maler, nemlig som elev på faderens malerskole, samtidig med, at han læste kunsthistorie på universitetet og foldede sig ud som kunstanmelder ved bl.a. Nationaltidende. I 1940 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling om 1600-tals maleren Abraham Wuchters, men efter sin magisterkonferens i 1943 beskæftigede han sig først og fremmest med nutidens kunst. Fra 1940 til 1967 var han ansat ved Statens Museum for Kunst, men brød sig ikke om udviklingen af forholdene i malerisamlingen. I stedet flyttede han til Ålborg og blev chef for byens kunstmuseum, som han i løbet af få år udviklede til Nordjyllands Kunstmuseum, provinsens flotteste, tegnet af den finske arkitekt Aalvar Alto. Bygningen var ikke ene om at skabe respekt om Rostrup Bøyesen som museumsmand. Med erhvervelsen af Anna og Kresten Krestensens enestående samling af nyere dansk kunst formåede han også at give museet et soli dt fundament for dets permanente samlinger. AFTer 12 år i det nordjyske vendte Lars Rostrup Bøyesen tilbage til Copenhagen i 1979 som direktør for Statens Museum for Kunst AFTer Jørn Rubow. Fem år senere nåede han pensionsalderen, men havde inden da fået sat sit præg på museet og skabt adskillige store udstillinger i udlandet. Lars Rostrup Bøyesens initiativrigdom og energi betød, at han gennem hele sin karriere var medlem af næsten alle de bestyrelser, den danske kunst- og museumsverden kan byde på. Politiken AFTer sin afgang i Sølvgade brugte han tiden på at skrive flere katalogtekster. Han var en venlig og hyggelig mand, som altid havde tid til at snakke og var glad for at følge med i alt, hvad der skete i kunstens verden, ikke mindst på hans gamle museer, hvor man ofte stødte på ham. Alex Steen
(Dette bør senere skiftes ud med en mere personlig beretning af Niels). |