Forsideartikel i efterskolernes blad 1. april 2004

"Efterskolen"

 Amerikanske billeder brændt

fast på nethinden



 

Af Per Vinther

25 år efter Jacob Holdt startede med sit lysbilledshow Amerikanske Billeder er det i opdateret udgave mere aktuelt end nogensinde. Viby Efterskole på Fyn havde for 9. gang besøg af Jacob Holdt, og hans nøgne og ætsende lysbilleder gør et meget start indtryk på de unge i dag, der er rystede over undertrykkelsen og racismen i USA. Næsten fem timer med lysbilleder, musik, facts, historier og holdninger er ikke hverdagskost i 2004, hvor medietempoet er skruet op i hysteriske hastigheder og sekund-nervøse billedskift. Fem timer i selskab med Jacob Holdt og hans show "Amerikanske Billeder" er imidlertid så nærværende og insisterende, at det er svært at ryste af sig, når de store lamper i loftet bliver tændt, og man misser med øjnene og forsøger at samle tankerne efter en rystende oplevelse blandt USA's fattigste. Det er virkelighedens USA fra sin barskeste side som Jacob Holdt formidler, og han hænger ikke fast  70'emes latente venstrefløjs-modstand mod "den grumme stormagt" USA, men tværtimod har han fulgt mange af sine venner, familier og bekendte fra dengang han blaffede rundt for første gang gennem utallige besøg i USA lige siden og på denne måde aktualiseret showet. Det fænger stadig hos nutidens unge, og på Viby Efterskole er Jacob Holdt et must hvert år. Selv om det gør ondt.

"Hver gang Jacob Holdt er her, rammer det de unge dybt og får fat i dem. De finder ind til den smerte, der er i showet, de engagerer sig og har mange essentielle spørgsmål, som optager dem lang tid efter, at de har set showet," siger den mandlige del af forstanderparret på Viby Efterskole, Birger Andreasen.
"Eleverne oplever megen smerte i form af ensomhed i brogede familieforhold, og den smerte, Jacob Holdt viser i sit show er ikke fremmed for dem. De oplever en masse gennem hans billedet; og ensomhedsfølelsen bliver til fællesskab sammen med smerten. De får vist en vej og ser deres smerte i forhold til andre mennesker, og de oplever; at de kan gøre noget ved deres egen situation," siger den kvindelige del af forstanderparret, Groa Andreasen.

Smerte på en positiv måde

Interessen for Amerikanske Billeder er stadig stor; hvilket kan ses på showets hjemmeside, hvor specielt gymnasier, men også efterskoler og højskoler er blandt topscorerne. "Specielt i gymnasierne er interessen stor, og jeg plejer at drille eleverne med, at smerte er noget de har fra Goethe. Jeg har jo en vis portion kriminalitet og Ku Klux Klan med i showet for at holde de unge, og så kan jeg nå ind til dem med noget dybere. Men i dag er det på VUC-centrene, at showet ryger rent ind. Dansk Folkepartis vælgere er nogle af de bedste, jeg har - nok fordi jeg tiltaler en smerte på en positiv måde - en smerte, som de kender til og kan identificere sig med. Og mange af dem kommer bagefter og vil snakke og købe en bog som et minde fra aftenen,« fortæller Jacob Holdt.
Eleverne på Viby Efterskole har selv foreslået at få Jacob Holdt på besøg - uden at vide, at skolen allerede havde hooket ham. Inden han kommer; forbereder de sig godt i bade dansk og engelsk og i skolens fortælletimer, hvor den amerikanske historie bliver gennemgået grundigt.
"Eleverne får et helt andet syn på amerikansk historie efter Jacob Holdts besøg. De får en meget dybere historisk og psykologisk forståelse og bevidsthed, og når de nu tager hjem på weekend har de fået en viden og indsigt, som deres forældre som ofte ikke gør. Og det giver jo basis for en god diskussion derhjemme, og forældrene melder altid positivt tilbage, når Jacob Holdt har været her. Bade han og hans show har udviklet sig i de 25 Si; han er et levende menneske, der har været i mange af verdens brændpunkter, hvor han har sat sit præg. Ham skal vi bare ha' hvert år;" siger Groa Andreasen.

 

Amerikanske Billeder

Med 3000 lysbilleder, musik, interviews og dialog vist på to kæmpe skærme har Jacob Holdt gennem 30 år naglet tilskuerne som tavse vidner til undertrykkelse, vold og racisme i det sorte USA. Billederne stammer først og fremmest fra Jacob Holdts blaffeture gennem USA i 70'erne, hvor han boede og levede med lidt tøj og sit kamera blandt USA's mange udstødte - specielt de sorte. Siden har han rejst igen og igen i USA, og blandt andet har 28 af hans danske tilskuere enkeltvis været med ham på. hans rejser i USA. Han har vist over 5.000 shows i Danmark og over 1.200 shows på 330 colleges i USA, ligesom Amerikanske Billeder er obligatorisk for nye studerende i mange af USA's førende universiteter. Se Jacob Holdts hjemmeside: www.american-pictures.com

 

Undertrykkelse og racisme i Danmark

Amerikanske Billeder fokuserede i de første mange ar på undertrykkelse og racisme mod de sorte amerikanere. De seneste ar har Jacob Holdt fulgt i hælene på Ku Klux Klan og fået mange venner der, og hans mode med det ultra-racistiske USA har været med til at andre showets fokus.
Som Jacob Holdt forklarer det til efterskoleeleverne:
"
I er altid velkomne til at tage med på mine ture, og det er mere komplekst end I tror. Ku Klux Klan er et fristed for mig, væk fra had, negativitet og racisme her i Danmark. Det er der ikke i Ku Klux Klan — de har flere sorte venner, end I har arabiske venner. Viser man blot Klan-folkene en smule kærlighed og åbenhed, ja så åbner de deres hjem og liv for én."

Jacob Holdts budskab til de unge i dag er klart:
"Du skal arbejde med din egen racisme, lad var med at frygte andre mennesker, men vis dem kærlighed og åbenhed i stedet. Medierne i Danmark sælger frygt i deres fremstilling af indvandrere, og den kører vi med på og bliver selv racister. leg arbejder hele tiden med min egen racisme, og i dag sender jeg helt andre signaler til f.eks. indvandrerne på landets gymnasier: før kedede de sig, men i dag er de meget interesserede i mit show."
Han tror på det bedste i alle mennesker: "Det er farligt at frygte andre mennesker. Der findes ikke et eneste dårligt menneske i USA eller i verden. De udviser blot dårlig adfærd, fordi vi sender dem dårlige signaler, fordomme og had. I stedet skal vi fokusere på kærlighedens budskab: "Du er god nok" — på den måde smelter folk, og du får venner for livet. Og det gælder også vores forhold til indvandrerne her i Danmark«. 

Elevudtalelser:

Mads Nygaard

"Puha. Jeg kendte slet ikke til de sider af USA. Jeg sidder og tænker på, hvorfor amerikanere er så lede. Jeg tænker på hele historien bag med slavehandlen og alt det, der foregik. Der var vi som samfund jo også med. Jeg tænker også på Hitler. Det er stærkt...

Jeg har fået øjnene op for, at man ikke skal dømme folk på forhånd - f.eks. indvandrerne i Danmark, og vi skal have gjort medierne opmærksomme det problem. Og ens egne problemer er jo ligesom småting ved siden af, efter at have set det her".

Anne Smaakjær

"Man føler sig godt nok lille efter showet. Hvor lidt vi er hver enkelt menneske, og så alligevel, at alle mennesker har en historie. Jeg havde da hørt om slavehandlen, men nu har jeg set det, og det chokerer mig. Uanset om de sorte har lænker eller ej, så kommer de aldrig ud af slaveriet. Budskabet, musikken og billederne er fantastiske. Det er tidløst og kan vises 100 år frem i tiden, fordi det er følelser; sorg og racisme.

Vi er lidt immune over for sådanne forhold, og vores samfund er alt for fokuseret på sig selv. Men Jacob Holdt har i hvert fald åbnet mine øjne, og han gør en forskel og finder det gode i alle mennesker".

Kim Lauridsen

"Det er hårdt at se på, men samtidig er vi jo heldige her i Danmark. Det er et godt show, og vi har virkelig lært noget. Jeg er chokeret over, så mange uskyldige mennesker, der bliver dræbt. Specielt børn. Det er i dagligdagen, det hele begynder og man skal lave om på noget, og jeg er overrasket over de slaveforhold der stadig er i dag. Jeg får i den grad lyst til at gøre en forskel, og kan jeg bare være en lille dråbe i vandet, er det fint. Det er jo stadig elendige forhold i USA for de sorte, derfor gør det et stort indtryk. Og mine småproblemer bliver jo reduceret til det rene ingenting efter det her".

Tilbage til norske anmeldelser

  Copyright © 2004 Jacob Holdt;