Udsyngning
fra kapellet
i Varde
ved
provst Jacob Holdts begravelse den 21. okt. 2000
af Poul Bennedsen, Agerbæk
For et halv års tid siden sagde Jacob Holdt til mig. Ja nu blev Inge jo 70. Vi holder ikke i den anledning nogen fest. Vi venter til engang i oktober. Så nærmer vi os min 80-årsdag, og så fester vi. Nu står vi så her. Det er blevet oktober, men vi
fester ikke. Vi er forknytte. Vi er samlet i sorg. Jacob er ikke
levende mellem os længere. Det var godt at sidde under hans prædikestol. Altid var han vel forberedt. Altid med dyb respekt over for det budskab, som evangeliet tilsagde ham. Tænk blot på den særlige lille prædiken han holdt før altergang. Og altid i kærlig samhørighed med de mennesker han stod over for f. eks. ved dåb, bryllup og begravelser. Nogle af mine bekendte i et nabosogn sagde for nogle år siden til mig: Vores læge var død og skulle begraves, præsten blev syg, og man måtte i hast sende bud efter en vikar. Det blev Jacob Holdt, og mine venner var meget betaget over, at han kunne holde så rig en begravelsestale, når hans kendskab til afdøde var så begrænset. Min kommentar var: sådan er det altid. Og jeg gentager det i dag: Sådan var det altid. Som der var tryghed i hans forkyndelse, var der hjælpsom nærhed i den måde han var over for os på. Han viste os til det sidste, at livet er en gave og en forpligtelse. Inden for den sidste månedstid tog han til konfirmation i Grundtvigskirken, hvor han selv havde været præst, for at være hos, når hans barnebarn blev bekræftet i sin dåb. det havde han slet ikke kræfter til, men han var tro mod sin tro. Også tilværelsen uden for kirken var han tro. Den 28. september ringede han og bad om at blive kørt op på hotellet, så han kunne afgive sin stemme ved EURO-afstemningen. Vor bevidsthed er fuld af tanker og ting. Men først og fremmest er den fuld af mennesker. For os var mennesket Jacob stærkt placeret i vores univers, som ven, som pejlemærke og som vejleder, og han vil være det langt ud over denne dag – ja, altid. Han omfattede os med megen kærlighed og vi elskede ham. Tak. Vi vil nu føre ham gennem de tre kirkesogne, hvor han brugte sit liv og sine kræfter, og hvor han nu kan blive befalet Gud i vold. Ved Årre kirke holder vi stille, Ved Fåborg
præstegård bliver følget på Fåborgvej, meden rustvognen kører et
vend op til præstegården. Ved Fåborg kirke holder vi også stille
og i Agerbæk kører følget direkte til kirken for der at tage imod
rustvognen efter at den har været et vend på Debelvej.
Copyright © 2000 Poul Bennedsen; All rights reserved. |
Tilbage til Provst Holdts
mindested
Tilbage til Provst Holdts
erindringer