Men tilbage til studieårene. Svend Bladt ville se at blive færdig med eksamen i 1944 og mente, at det var bedre, at han fik lejet sig et værelse inde i byen, så han bedre kunne koncentrere sig om sin læsning. Jeg fik så en anden kontubernal, Knud Haugstrup, der også var teolog. Han havde læst i Århus, men ville afslutte i København. Han var en herlig fyr. Vi var nogenlunde lige langt, så vi besluttede at læse sammen. Jeg opdagede imidlertid, at han tog sig meget god tid, så det kunne jeg ikke rigtig vente på. Han var meget pertentlig med sine noter, brugte megen tid på at renskrive dem og var meget omstændelig, og på samme tid skulle han have alt det som skete af kulturelle ting i byen med, maleriudstillinger, særlige foredrag osv. Og det er der ikke rigtig tid til, når man nærmer sig eksamen. Jeg arbejdede på at blive færdig til eksamen med 1. del i juni 1945. Så det blev ikke til noget samarbejde, men derimod et vældig godt samvær i lejligheden og ved mange andre ting.

Jeg havde nogenlunde regelmæssigt passet forelæsninger, manuduktion og øvelser, så jeg indskrev mig til skriftlig eksamen i maj 1945. Selvom universitet på grund af krigen officielt var lukket, holdt man dog visse eksaminer. Men af sikkerhedsgrunde foregik de "under jorden". Vi skulle således have skriftlig eksamen i et menighedshus i Hellerup. Her sad vi så til skriftlig eksamen de første dage af maj 1945, skrev kirkehistoriske opgave, NT. Og GT.

Inden vi gik ind til opgaverne, havde vi hørt, at de engelske tropper nærmede sig grænsen, og at den danske brigade stod parat i Helsingborg parat til indsats. Byen og landet citrede af spænding: hvad ville der ske? Bagefter fattede man ikke, at man under de omstændigheder kunne samle sig om at besvare de stillede opgaver. Men det gjorde vi nu. 2. maj var sidste skriftlige eksamen og næste dag tog jeg hjem til Allerslev. Her kom også Grethe, og her oplevede vi 4 maj.

Jeg var ikke med i noget illegalt arbejde under besættelsen ud over, at jeg var med til at cirkulere illegale blade og skaffede penge til modstandbevægelsen ved at henvende mig til forskellige mennesker, jeg havde tillid til. Men det satte mig i en lidt vanskelig situation. Jeg havde en overgang nogle mærkater, der solgtes til fordel for modstandsbevægelsen. Det var en slags kvittering til bidragyderne. En dag Grethe og jeg skulle med toget til Lejre, havde jeg gemt dem i ryggen på min store kirkehistorie, der lå i min mappe. Men uheldigvis glemte jeg mappen i toget.

Hen på aftenen ringede Grethes far, der fortalte, at han var blevet ringet op af det tyske kriminalpoliti i Holbæk. De havde fundet mappen i toget og af breve, der lå i den med Grethes afsenderadresse, havde de fundet frem til svigerfar. Men vi kunne hente mappen på politistationen i Holbæk.

Jeg blev noget hed om ørerne, men da der lå en del studiebøger i mappen, ville jeg gerne have fat i den. Det var imidlertid i en periode, hvor der kun gik tog hver anden dag, og det gjaldt om hurtigst muligt at få fat i den. Så Grethe og jeg cyklede til Holbæk næste dag og fik fat i mappen, hvor de heldigvis ikke havde splittet kirkehistorien ad. Det kunne være blevet en farlig sag.

Tilbage til 4. maj. Grethe og jeg var tidlig på aftenen gået på besøg hos nogle venner, Jørgine og Jens Olsen, der havde en gård i nærheden. Her hørte vi i radioen nyhederne fra England og hørte budskabet om tyskernes overgivelse, og dermed Danmarks befrielse. Vi skyndte os hjem til præstegården. Alle vegne, hvor man havde et flag, blev det hejst, og resten af aftenen var der fest. Vi lyttede til radioen, der fra kl. 23 igen var dansk dirigeret. Foredragsforeningen havde netop bestyrelsesmøde hos os, og man bestemte, at der skulle holdes en gudstjeneste næste morgen i Allerslev kirke. Vi fik travlt med at forberede pyntning af kirken og få meddelelsen om den ud til folk.

Allerede næsten morgen kl. 5,30 var vi oppe, hørte radio, var med til at pynte kirken. Klokkeringning, som over hele landet 8-9. Derefter en kort gudstjeneste, fyldt med glade mennesker. Vi sang "Nu takke alle Gud." Far prædikede. "Vor Gud, han er så fast en borg", mindedes dem, der var døde som følge af besættelsen. " Lover Herren, han er nær." Det var en meget bevægende oplevelse.

Senere på dagen tog Grethe og jeg med toget til København. Men da vi kom til Hovedbanegården var gaderne afspærrede, for der var en del skyderier, idet frihedskæmpere forfulgte de forhadte hipo-folk og gestapoer, arresterede værnemagere og andre medløbere. Men vi kom med S-tog til Østerport, hvorfra vi gik hjem. Men ved 17-tiden tog vi igen ind til byen for at opleve den i festrus. Da vi skulle hjem måtte vi p.g.a. af skyderier i gaderne opholde os på Hovedbanen et par timer. Og togene mod Østerport var nu aflyst. Vi tog så over Vanløse til Frederiksberg station, hvorfra vi gik hjem !

Næste dag var søndag. Vi tog til takkegudstjeneste i Slotskirken. På Kongens Nytorv så vi de første engelske soldater. Folk var ellevilde, vi gik ad Strøget til Rådhuspladsen. Tog senere til Hellerup, hvor den danske brigade, der var kommet fra Sverige, havde hovedkvarter. Den kom ved 2o-tiden marcherende ind ad Østerbrogade under vældig jubel.

Mandag den 7. havde jeg C.B.-tjeneste på Øbro central og med henblik på den nært forestående mundtlige eksamen, skulle jeg have læst en del, men centralen var besat af en gruppe frihedskæmpere, der foretog afhøringer og arrestationer. Jeg fik til opgave at samle nogle iturevne breve, som man havde fundet hos en tysk dame. Tysklands fuldstændige overgivelse bekendtgjordes.

Tirsdag d. 8 maj tog jeg ind til byen, idet jeg fotograferede begivenhederne. Stod længe opstillet for at være med til at modtage de engelske tropper, der skulle komme ind ad Vesterbrogade. Da de endelig kom, kunne man bogstaveligt talt ikke se dem på grund af alle de studiner og andre, der fyldte bilerne. En jubel uden lige. Kl. 15 proklamerede Churchill over radioen V-dagen. Krigen var slut og vundet. Om aftenen var jeg i Tivoli sammen med forskellige folk fra Kredsen, som bagefter var med mig hjemme til en gang rabarbergrød.

Onsdag d. 9 maj. Atter en festdag. Stod opstillet ved Niels Juel for at se kongen køre til åbningen af rigsdagen. Der var et utroligt hav af mennesker i vild begejstring. Senere på eftermiddagen så jeg den første amerikanske film i flere år. Om aftenen var jeg med gymnastikforeningen på Blindeinstituttet for at underholde franske krigsfanger (fra 1940). De var meget taknemmelige.

Så gik dagene med C.B.tjeneste og læsning. Det var kirkehistorie, Genesis og hebræerbrevet, jeg sled med. Jeg læste kirkehistorie sammen med Bo Bøjsen Bøgh.

Fredag d. 11 maj havde vi det sædvanlige møde i Kredsen. Oscar Geismar talte, og senere læste skuespiller Bendt Rothe op af Kaj Munks digte. En stor aften.

Lørdag d. 12 maj. Kirkehistorie, men var også på gaden for at se feltmarskal Montgomery komme. Spiste frokost i Tivoli med far, der var kommet til byen. I bio og så en engelsk flådefilm, derefter på Langelinje, hvor der nu lå engelske krigsskibe.

De følgende dage gik så med eksamenslæsning, dels med Bøgh, dels med Bjerrum. Søndag i Marbjerg, mandag cyklede vi til Allerslev for at se til far og mor og til mine bistader.

Lørdag d. 2 juni fik vi karaktererne fra den skriftlige eksamen:

Indledning: mg-, kirkehistorie mg, N.T. g+, G.T mg.

Juni, læste til kl. 12, derefter i Kredsen, hvorfra en stor flok gik til Fælledparken, hvor der var Grundlovsmøde. Havde en kammerat med hjemme til middag.

Det var aftenen inden, jeg skulle op til eksamen, så Haugstrup og en pige fra Kredsen, Lisbeth Olsen og jeg gik i biografen og så en engelsk film.

Onsdag 6 juni. Eksamen. Grethe og far var kommet ind for at overvære det. Universitetet kl. 11 kirkehistorie: Den irokeltiske kirke og oplysningen i Tyskland: mg. G.T.: Ps 32 og Dommerne : mg-

Jakobsbrevet kap 5 mg.

Juni. Eksamen skulle fejres. Grethe kom, vi forberedte et lille gilde, tog i Tivoli for at bestille bord. Så i biografen "Pimpernel Smith." Middag i Divan 2 sammen med Jakob Andersen og Birte, Haugstrup, Lisbeth Olsen, Ejgil Jørgensen og Inger Klitgård. Senere i Østersøgade til ost, øl og snaps, senere punch og æbleskiver. Gæsterne gik kl. 3.

Juni holdt gymnastikforeningen een af sine ikke så sjældne ekstraordinære generalforsamlinger hos os med pølser og øl i massevis, som Rye, der havde nogle gode forbindelser til Carlsberg, havde skaffet.

Juni så vi livgarden trække op for første gang. I bio igen, som det skete mange gange i de første måneder. Under besættelsen havde kun kunnet se danske, svenske og tyske film. Een af de svenske Landevejskroen var meget populær, den gik 2-3 år uafbrudt i Nørreport Bio. Når der nu kom så mange engelske og amerikanske film ville man ikke gå glip af dem.

I juni havde jeg C.B. tjeneste for sidste gang. Den havde været en mægtig fordel for mig. Ikke blot gav den efterhånden en rimelig betaling, så den var stærkt medvirkende til at jeg ikke fik nogen studiegæld.

Juni i Allerslev husholdningsforeningen, som mor var formand for, arrangerede Skt. Hans-fest. Studenterkredsens gymnaster var med, taler, tableauer, fest og bål på engen. Næste dag alle til gudstjeneste i Osted, så gav vi opvisning, fællesspisning i skolens have og bal .

I juni var jeg til Svend Bladts ordination. Om aftenen en del af kredsgymnasterne i Hjortekær hos Bøjsen, foreningens fanebærer, rutebilejer, kirsebær, gymnastik jordbær, kaffe og sang. På grund af voldsom regn kunne vi ikke komme hjem men blev og spillede kort, nogle af os overnattede i rutebilen. Stadig regn næste morgen, så vi fortsatte med at spille kort til om eftermiddagen, hvor vi til sidst måtte tage en bil ind til byen.

I juli var der kæmpemæssig flyveopvisning af Royal Airforce i Kastrup, alle skulle derud, umuligt at komme med sporvognene, så Grethe og jeg gik fra Holmens Bro til Kastrup. Og efter en ikke særlig spændende flyveopvisning tilbage til Holmbladsgade, hvor vi kunne komme med en sporvogn.

Når jeg nu læser i min dagbog fra maj og juni i 1945, så fatter jeg ikke alt det man oplevede, det var i sandhed hektiske dage med vigtige begivenheder i Danmarks historie, med en mængde fester i byen og private anledninger. Vi havde nu aldrig svært ved at finde et påskud til at feste!

Juli måned tilbragte jeg mest i Allerslev, hjalp med haven, så til mine bier, bandt bøger ind. Hjalp til med en stor indsamling til hjælp til Holland, kørte rundt med hestekøretøj.

I slutningen af krigen var tre unge og en gammel mand fra Ungarn strandet i Allerslev. Dem snakkede jeg en del med og hjalp lidt. Een af dem havde reddet sin violin gennem Europas kaos. Han var meget dygtig, blev senere elev hos Telmanyi, og siden hen solist og medlem af radioorkesteret. Han hed Bela Detrakoy. Hans broder, Erwin fik en handelsuddannelse og blev eksportchef hos Lego i Billund, hvor vi besøgte ham nogle gange og han os i Fåborg.

Far havde foreslået, at jeg skulle prædike en søndag, når jeg nu var hjemme. Det blev søndag d. 15 juli jeg holdt min første prædiken. Det var ved højmessen i Allerslev kirke.

I begyndelsen af august hjalp jeg en uges tid vor gode nabo Viggo Frandsen med at høste og tog senere en tur til Jylland, til Dallerup og besøgte gamle venner, Bastrups og Busks. Derfra til Silkeborg, hvor jeg besøgte moster, besøgte gamle venner, videre til Århus, besøgte min gamle ven fra Silkeborgtiden, Aksel Nielsen, nu Grunø, der havde egen boghandel. Hertil kom Grethe. Næste dag tog vi med toget over Ålborg til Vrå, hvor Kredsen skulle have sommermøde. Vi var omkring 100 deltagere.

Der var en ganske særlig stemning over dette møde, det første efter befrielsen. En mængde gode foredrag, udflugt til Børglum Kloster og Løkken, sommermødebal og gudstjeneste. Hjemrejsen fra Vrå var besværlig. Fra kl. 6 til ca. kl. 20. Men det havde været nogle meget festlige og berigende dage.

I slutningen af august hjalp jeg lidt med høsten igen. Men tog så 3 september til København for at tage fat på 2. del af studiet, dogmatik og etik. Jeg gik til manuduktion hos Thestrup Pedersen og læste en del sammen med Johannes Bjerrum, der også havde taget 1. del. Dagene gik med manuduktion, læsning, dog afbrudt af gymnastik og møder i Kredsen eller besøg af Grethe. Kongens fødselsdag d. 26 september blev naturligvis fejret med besøg på Amalienborg Slotsplads, senere festfyrværkeri på Bellahøj og tur på Rådhuspladsen, hvor der var et mylder af mennesker.

September havde vor gode nabo Viggo og Laura Frandsen sølvbryllup, hvor vi var med til både morgensang og middag om aftenen, hvor også jeg talte.

Oktober havde Kredsen "Rusgilde". Det foregik i Studenterkilden i Dyrehaven. Forfatteren Jørgen Bukhdal talte. Smørrebrød, dans og senere punch, så det var et ret støjende selskab der gik gennem Dyrehaven og med S-toget til byen.

Oktober holdt gymnastikforeningen generalforsamling hos os, 24 mand, 3 kasser øl (5o styks), røde pølser. Jeg blev formand, god stemning, lejligheden møgbeskidt.

Oktober havde gymnastikforeningen opvisning i Otto Mønsted-hallen. Kaffebord, dans øl og pølser.

Oktober fandt det første folketingsvalg efter befrielsen sted. Grethe og jeg var om aftenen på Rådhuspladsen, hvor der var en mægtig valgstemning. Ved 23,30 tiden tog vi til Øster Søgade, hvor huset var fuldt.

Der var en 14-15 mennesker, der fik punch og æbleskiver og indimellem valgresultater. Smørrebrød kl. 4 med øl og snaps. Gæsterne gik kl. 5. Næste morgen kl. 8 til manuduktion.

November tog gymnastikforeningen til Malmø, hvor vi blev modtaget af Örnarna, vores gamle venskabsforening. Gymnastikopvisning og middag med taler. Som formand for Kredsen måtte jeg holde for, og slap vist helt godt fra det. Derefter bal. Næste dag fik vi hver tildelt 2 sv kroner af den danske konsul, idet der var strenge valutabestemmelser. Vi købte te, chokolade, havde fået kakao og marmelade af vore værtsfolk. Det var første udlandstur efter krigen.

November var der efterårsbal i Kredsen, med efterfølgende natmad for en halv snes hos os. Og så ellers læsning, alene og sammen med Bjerrum, og manuduktion.

I december. Skriftlig eksamen i dogmatik: Forsynstroen, og de problemer den frembyder. Og skriftlig eksamen i etik: Synet på ejendom.

Så nogle dage i Allerslev, hvor der kom et hold canadiere fra den internationale skole i Helsingør. De skulle opleve et dansk sogn, rundt i sognet, fest i skolens gymnastiksal, næste dag besøg på forskellige virksomheder og Ledreborg slot.

December generalforsamling i Kredsen, hvor jeg blev valgt i bestyrelsen. Næste morgen tidligt oppe, der var "kommet en båd med, ikke bananer, men appelsiner", så det gjaldt om at få fat i nogle i de forretninger, der havde dem.

Juleaften var Grethe og jeg i Allerslev, hvor også Gerda, Erling og Ejvind var.

Nytårsaften holdt vi Marbjerg. Og indimellem læsning af religionsfilosofi besøg hos forskellige. Men der var også tid til læsning af en del skønlitteratur og mundtlig eksamen nærmede sig. Så dagene gik med læsning men dog også med samvær med kammeraterne, kortspil, biografbesøg, gymnastik. 9 januar kom karaktererne fra skriftlig eksamen. Dogmatik g+, Etik mg-.

Søndag d. 13 til stor frokost og senere middag hos Alfred Rye, indimellem lidt læsning og så i biografen om aftenen til en rigtig Wild West-film. Det var passende afslappende inden næste dag, hvor jeg skulle op til 2. del.

Januar. Eksamen kl. 12. Etik hos prof. Søe: Kærlighed til Gud, Geuerbach: mg-. Kl. 14 dogmatik hos docent Søren Holm: Kætteri g+. Men sammenlagt med de tidligere karakterer gav det 86 point. dvs. laud. Far og Grethe overværede eksamen, og far gav middag.

Fortsættes i 10. del: Hjælpepræst og formand for Studenterkredsen