"Minder fra min barndom 
og tiden i Fåborg præstegård"

10. del

af provst Jacob Holdt

 

Hjælpepræst og formand for Studenterkredsen

I januar holdt jeg så kandidatgilde. Grethe havde medbragt en del madvarer og sørgede for smørrebrød med øl og snaps, senere punch og æbleskiver. Vi var en 14-15 stykker, god stemning og nok af alt. Gæsterne gik først ved 4-tiden.

Et par dage efter var der så kandidatgilde i Allerslev, hvor Grethe, Ebbe og svigerfar og svigermor var med. Og så var den embedseksamen bestået og fejret.

Kortspil med Bladt og HaugstrupI forårssemesteret fulgte jeg pastoralseminariets undervisning. Det var kirkebogsføring, kirkeret, messesang, kateketik (konfirmandundervisning), salmekundskab, homiletik (prædikekunst), liturgik, psykiatri, religionspsykologi. Efter 6 års teologiske studier var det ikke særligt spændende at sidde på skolebænk igen. Pastoralseminariets forstander Halfdan Høgsbro var direkte kedsommelig, vi voksne mennesker sad og løste kryds og tværs eller læste romaner, alt imens han gennemgik og kritiserede de prædikener, som vi havde holdt, idet vi havde 4 gudstjenester, dvs. kun prædikenen i københavnske kirker. Jeg var således i Skt. Stefans kirken hos pastor Balling, et udmærket sted.

Der var dog to lyspunkter. Kirkeministeriets departementschef gennemgik kirkeret, han havde en herlig tør humor, der virkede oplivende i dette ellers knastørre fag. Diakonissestiftelsens forstander pastor L.J. Koch havde salmegennemgang, og det var meget værdifuldt, ikke mindst hans gennemgang af Brorsonsalmer. I faget kateketik skulle vi have nogle religionstimer med 6. eller 7. klasse i en af byens skoler. Jeg var således på Randersgades skole, det skulle jo forberede os lidt til konfirmandundervisningen.

Det var også obligatorisk at holde et par andagter på hospitalerne. Jeg var således på Kommunehospitalet, hvor jeg skulle holde andagt på en stor 16- mands stue. Det var ikke særlig rart. Patienterne var bestemt ikke motiverede for sådan et åndeligt overgreb!

Et par andre oplivende momenter var der: en lang week-end-tur til Lund, hvor vi besøgte det svenske pastoralseminarium, så kirker i Malmø, Lund, Dalby, forelæsninger, deltog i gudstjenester og fester. Men de svenske teologer var meget selvhøjtidelige og stive, også deres omgivelser f.eks. deres værtsfolk og pensionatsindehavere betragtede dem med stor ærbødighed, tiltalte dem med "De" og "hr. kandidaten". Det har nok for os danske teologer været en fordel at læse i en storby, hvor man ikke regnede en student for noget, frem for et rent ud sagt snobbet miljø som i Lund, hvor man lå på maven for alt, hvad der havde med universitetet at gøre.

På cykeltur i JyllandDet andet var en cykeltur i Sønderjylland. Med tog til Kolding, cyklede over Christiansfeld, Haderslev til Hoptrup højskole, hvor der var præstekonvent med to foredrag, videre over Åbenrå til Burkal præstegård, med indkvartering i private hjem. Jeg hos en hyggelig husmandsfamilie.

Over Sønderborg til Asserballe, hvor jeg overnattede et par nætter og prædikede i Asserballe kirke om søndagen. Cyklede videre til Høruphav, hvor vi i Høgsbros sommerhus havde forhandling om emner som: " Hvad vil jeg med præstegerningen?"," Duer vi til at være præster?" Gudstjeneste i Kegnæs kirke.

I maj havde vi genbesøg af pastoralseminariet i Lund og sluttede af på pastoralseminariet med en middag hos Høgsbro. Dagen før havde vi haft møde, hvor kirkeminister Hermansen havde talt, og han fortalte mig, at han lige havde underskrevet min udnævnelse til hjælpepræst ved Grundtvigskirken.

Jeg var i løbet af foråret af sognepræsten ved Grundtvigskirken Oluf Olsen blevet opfordret til at søge den ledige hjælpepræstestilling, og det var gået i orden så nu forelå en udnævnelse.

Fra foråret 1946 skal jeg da også omtale det lille arbejde jeg havde for det grundtvigske soldaterarbejde. Jeg skulle besøge de soldater, der var indlagt på de forskellige infirmerier og Militærhospitalet, snakke med dem, hjælpe dem med praktiske ting, sælge frimærker, skaffe dem bøger osv. Sommetider fik man en god snak med een af soldaterne, men som regel var de kun interesserede i de rent praktiske ting. Men man lærte da lidt ved det, og tjente lidt penge.

Der blev også tid til øl i StudenterkredsenFebruar var jeg blevet formand for Studenterkredsen, idet den hidtidige formand havde fået stilling i Rønne og flyttede fra byen. Så jeg, der var næstformand, måtte overtage hvervet. Grundtvigs Hus, hvor vi ellers holdt til, var blevet beslaglagt af tyskerne et års tid før befrielsen. Vi havde så fået lokale i Helligåndskirkens Sakristi, hvor vi kunne have læsestue og kunne bruge kirkens mødesal til vore møder. Som sædvanlig havde vi møde hver fredag, så der skulle bestandig skaffes foredragsholdere og/eller underholdere. Blandt foredragsholderne var frimenighedspræst Richard Andersen, senere højskolelærer i Askov og mangeårig medarbejder ved radioen. Professor Kuhr, min ungarske ven, Bela Detrekoy underholdt med violin. Min fætter tidligere sømandspræst i Hull talte om England under krigen. Professor Vilhelm Grønbech. Højskolelærer Sigurd Juhl Andersen. Højskolelærer Dahlerup-Petersen talte om Sydslesvig. Biskop Gudmund Schiøler. Tegneren Jensenius: Hvad ler vi af?

Allerede i mine drengeår var jeg begyndt at fotografere. Efterhånden havde jeg fået lidt bedre apparat. Film og papir kunne man mærkelig nok stadig få, så jeg fik bl.a. fotograferet meget ved befrielsen og dagene derefter og har ligesidet haft det som hobby.

 

 

Fortsættes i 11. del: Bryllup med Grethe

Tilbage til indeks        Tilbage til Jacob Holdts hjemmeside