Med 1960 skete der en stor omvæltning i familiens liv med Steens fødsel.

I efteråret 1959 blev vi klar over, at Grethe var gravid. Vi glædede os til den lille nye. Grethe havde det ret godt under graviditeten. Og vi havde en vældig god ung pige, Karen Johansen, så dagligdagen gik nemt og godt. Det var bestemt, at Grethe skulle føde hjemme. Og d. 3 marts begyndte veerne, læge Munck kiggede ind et par gange og til aften kom jordemoderen, fru Petersen, fra Agerbæk. Og hen på aftenen, kl. 21.40. var barnet født, og det blev igen en dreng, sund og velskabt.

Og så kom der gang i telefonen......... til svigerfar og svigermor i Marbjerg, farmor i Askov osv. Og jeg gik over til Morten og Stinne for at fortælle nyheden. Og det brød isen. Der havde fra Mortens side været nogen fornærmelse, så han dårlig hilste på os, når vi mødtes i gården. Det skyldtes, så vidt jeg husker, at jeg havde plantet en række grantræer i skellet mellem hans jord, og det stykke, der hørte til præstegården. Men han hævdede, at der skulle han have fri gennemkørsel hele vejen, så han var meget fornærmet. Men det at jeg gik over og fortalte dem nyheden, som nogle af de første, det brød isen, så vi fik genoprettet det gode naboskab. De var da også de første, der var ovre for at se vidunderet.

Det var altså gået så godt som det kunne ønskes. Jeg havde på den tid ungdomsforeningens båndoptager i huset. Så jeg fik optaget lidt af begivenhederne, drengens første bad, og Karens råb fra køkkenet: "Så er der kaffe". Men drengens første skrig kunne vi ikke få, han ville ikke sige noget, når jeg havde båndoptageren tændt. Men det kom sandelig senere, han skreg næsten døgnet rundt, men især om natten, så vi var ved at blive lidt urolige og trætte. Men så kom en af vore gode venner, Stinne v. der Recke os til hjælp. Hun var hjemmesygeplejerske, men var vist holdt op med at arbejde. Hun flyttede op til os og tog sig af drengen om natten.

Jeg havde en tid haft nogle problemer med halsen. Jeg havde dog 2 gudstjenester d. 6 marts og begravelse d. 8. Men drengens fødsel, manglende nattesøvn og migræne, havde taget så hårdt på mig, at jeg ikke kunne sige noget og måtte til læge: "præstesyge." Fik forbud mod at tale og fik sygeorlov til 1 maj. Jeg havde dog konfirmationer i Fåborg d. 27 marts og i Agerbæk 3. april. Jeg skulle så gå til talepædagog i Esbjerg. Der fik jeg stemmen lagt om, så jeg ikke sled så meget på den. Men det blev der sagt mange gode vittigheder om.

26 marts var det farmors 75 års dag. Det blev fejret med frokost for lærerne fra sløjdskolen. Hun var nu flyttet i det hus, hun havde fået bygget, og vi fik solgt det gamle hus.

Selvom jeg havde sygeorlov, kunne jeg dog passe kirkebogsarbejdet og hjælpe med altergangen ved gudstjenesterne, som flere forskellige præster forrettede. Men jeg kunne også passe haven og fik tid til at læse en hel del.

1. maj var jeg så klar til at have gudstjenester igen. Kl. 8,30 i Agerbæk, og kl. 10 i Fåborg, hvor drengen blev døbt: Steen Even Holdt. Ebbe, Ida, Evald og Lis var faddere, og om aftenen var der så middag i konfirmandstuen. Familie og venner fra egnen.

Og så var det snart hverdag igen med gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmander, sygehusbesøg, møder i Santalkredsene, ungdomsforeningen, foredrag rundt omkring i Sydvestjylland osv.

Sommerferien i det år tilbragte vi i Marbjerg, hvor vi boede på gården hos Ebbe, men naturligvis var meget hos svigerfar og svigermor. Senere på året var svigerfar syg og indlagt på Roskilde sygehus. Vi var derfor i Marbjerg nogle gange. 29 december døde svigerfar og jeg begravede ham fra Fløng kirke d. 4 januar 1961.

Steen voksede og trivedes, var en sund og glad dreng, selvfølgelig hele familiens midtpunkt. Om sommeren stod hans kravlegård meget på græsplænen, og jeg lavede en stor flytbar indhegning til ham på den lille græsplæne ved østgavlen. Der kunne vi følge ham både fra anretterværelset og køkkenet, og der kom Kristian Sømand ofte og snakkede med ham. De var særdeles gode venner. Se i øvrigt beretningen om Kristian Sømand. Og det var en stor sorg for Steen, da Kristian blev syg og døde i 1964.

Fortsættes i 27. del: Ferien i Venedig