Bemærk, da to af prismodtagerne, Ronni Abergeel og imam Abdul Pedersen er gode gamle venner, holdt jeg delvist talen i en kammeratlig drillende tone.



Tak til Dialog Forum.

Jeg er meget stolt over at skulle overrække dialogprisen til Menneskebiblioteket, hvor man kan låne sig ud af sine fordomme.
Det har man godt nok altid kunnet på biblioteker, da mange af vore største forfattere jo altid har skrevet romaner hvori man lærer at forstå andre mennesker - lige fra Dostojevskijs mordere til Viktor Hugos pukkelryggede klokkere.
Der findes vist ikke det uhyre, eller den synder og tolder og skøge for at sige det med Jesu ord, som vi ikke i bøger og i kirken kan leve os ind i og forstå og sympatisere med og direkte elske som vores næste.
Problemet er blot at når vi hører om disse selvsamme menneskeskæbner i det virkelige liv – eller hører hvilke forfærdelige ting de lige har begået i deres smerte og vrede – ja, så kortslutter al vores forståelse og vi kan ikke leve op til vore høje idealer.
Gunnar Myrdal beskrev det i sit banebrydende værk ”Det amerikanske dilemma” som dilemmaet mellem vore høje idealer og inderlige tro på at vi alle er lige - og så vore dybere mavefølelser, som vore forældre samtidig ubevidst har indprentet os med når deres tale kommer til f.eks. sorte - eller i dag muslimer, flygtninge, og hvad ved jeg - at nogle mennesker ikke er helt så lige som andre.
Børn kan ikke forstå dette dobbeltbudskab fra forældrene og politikerne og udvikler derfor i deres forvirring fordomme og racisme overfor dem, som de subtilt er blevet advaret imod.
Et andet problem er at mange af disse fantastiske bøger og bibler og koraner med deres bagvedliggende høje idealer er skrevet for de mennesker, der i forvejen har et stort overskud, og er så fyldte med ord, at mange af os underskudsmennesker – f.eks. blinde, ordblinde, autister og ADHD-ramte – på forhånd står af. Vi er til gengæld tit gode til at forholde os til virkelige mennesker, men føler os så isolerede, begrænsede, hæmmede og uuddannede, at vi har svært ved at nå ud til andre mennesker.
Vi ender derfor med angste at klumpe os sammen med vore nærmeste, der ligner os selv for meget, og bliver lette ofre for de medier, der ustandseligt lefler for vore fordomme overfor mennesker, vi ikke hver dag snakker med.
For had sælger!
Så ideen om at låne de mennesker vi har fordomme overfor - i kød og blod - frem for på noget gammelt papir er jo rent ud genial.
Og man kunne spørge hvorfor ingen dog fandt på det før.

Så selvom denne pris går til menneskebiblioteket som helhed vil jeg lige et øjeblik tillade mig at låne en menneskebog derfra og se om jeg kan leve mig lidt ind i vedkommende.
Og denne bog hedder Ronni Abergeel.
Jeg husker ikke hvordan jeg i sin tid faldt over den bog, blot at jeg straks havde nogle fordomme overfor ham.
Han var ung og lignede jo en værre rod, ja, måske en som kunne være voldelig og direkte farlig i sin skræmmende sømbeslåede læderjakke.

Men heldigvis havde jeg fra USA lidt erfaring med voldelige mennesker i ghettoerne, så da vi begge pludselig i 1994 sammen med resten af danskerne blev rystede over at se en eksplosion af en lignende vold blandt danske teenagere, fik Ronnie ideen til sin ”Stop volden” kampagne støttet af socialministeren.
Og sammen med Martin Luther Kings datter, Yolanda, lavede vi derpå et kæmpearrangement på Christiania på Martin Luther Kings fødselsdag, hvor over 2000 deltagere kom.
Her brugte vi bl.a. mine billeder til at få folk til at leve sig ind i voldens mennesker.
Dvs. lånte dem på billeder ligesom man gør det på et gammeldags bibliotek, men det er jo som sagt ikke ægte dialog.
Så skete der siden det, at der hvor jeg i ti år havde vist disse billeder i mine foredragslokaler i Købmagergade var min nærmeste medarbejder en kvinde som hed Dominique.
Og lige pludselig blev Ronnie gift med hendes datter, som jeg selv havde lånt derinde fra hendes tidligste barndom, hvorfor det nu blev meget lettere for mig også at ”låne” denne unge mand, Ronnie, som jeg jo havde haft mine fordomme overfor.
I al fald husker jeg at han til Dominiques fødselsdag engang begyndte at fortælle om en ny ide han havde fået, om at det jo alligevel ikke hjalp med store arrangementer med tomme ord om at forstå og elske sin næste.
Nej, man blev nødt til at møde sin næste i kød og blod for at det virkelig rykkede.
Det var noget jeg havde forståelse for, for jeg havde selv oplevet i USA at mine foredrag for de privilegerede i universiteterne ikke rigtig rykkede ved elevernes frygt overfor de sorte i ghettoerne eller de fattige hvide i Ku Klux Klan.
Det var først, når jeg fyldte bilen op og tog eleverne med på mine rejser ind hos de sorte eller Ku Klux Klan, at de begyndte at forstå dem og at overvinde deres frygtbaserede fordomme overfor dem.
Frygten, som får disse pæne hvide til ubevidst at skubbe millioner af sorte – og i dag muslimer – ind i ghettoer.
Men det jo så let for alle at køre mennesker rundt i dialog, så da Ronnie fik ideen til at institutionalisere konceptet var jeg lutter øren.
Og dog fuld af skepsis, for som gammel og sat antiracist havde jeg som sagt mine fordomme overfor denne vilde unge mand med disse højtflyvende ideer.
Jeg har mødt så mange gennem tiden med store smukke ideer, som de ikke er i stand til at realisere når det kommer til stykket.

Men minsandten om dette urealistiske tankeeksperiment som jeg opfattede det som - for jeg havde jo som sagt mine fordomme overfor dig – minsandten om du nu ikke har fået det op at stå og køre i over 80 lande, inklusiv Japan, Kina, Egypten, Mexico, Argentina, Indien, Rusland og Tunesien.
Selv i det fordumsfyldte Polen har I flere end 50 faste lokale partnere, som løbende afholder events.
Udlån af menneskebøger er mere populært end nogensinde og i år forventer I at introducere konceptet i yderligere otte lande inklusiv Israel, Jordan, Chile, Mongoliet, Sudan og Sydafrika.

Alene i København har menneskebiblioteket et bogdepot med flere end 100 frivillige bøger og bibliotekarer, som hvert år tager ud på skoler og gymnasier og til festivaler og konferencer for at skabe dialog.
Dette er i sandhed et mirakel, som viser at der netop i disse Trumpistiske tider med større grøftegravende fordomme end jeg har oplevet det før i mit liv, er et enormt uudtalt ønske hos mennesker om at nå hinanden på tværs af vore gensidigt ødelæggende fordomme.
For at tænke negativt om andre er først og fremmest ødelæggende for en selv ved at spærre mennesker inde bag frygtens og vredens mure.
Nå, ja, husk også lige at give palæstinenserne mulighed for at låne en israeler bag deres mure :-)

For det er jo netop det, som det hele handler om, at vi kan få mulighed for at låne hinanden i tide for at forhindre at vi alle ender med at bygge mure mellem hinanden med særskilte lånerkort i frygtens parallelsamfund.
Mens nogle af os gamle, der har kæmpet mod racisme og menneskehandel hele vores liv, i dag føler at arbejdet var spildt idet begge dele blot er blevet værre, kommer så nogle unge idealister som dig og dit menneskebibliotek og viser en fantastisk måde at overvinde problemet på.

Man skal ikke handle med mennesker, man skal selvfølgelig låne dem af hinanden i disse deletider.
Og det er jo fantastisk at jeg nu kan låne mig ud af mine fordomme mod bøsser, alkoholikere, arbejdsløse, misbrugere, politibetjente, skizofrene og tørklædepiger osv.

Men, men, men, vi mennesker slipper jo ikke sådan lige vore fordomme og prøver altid desperat at finde nye fordomme.
Og mon ikke også jeg stadig kan finde nogen nye over for dig, Ronni?
Er du egentlig så rummelig som du foregiver at være?
Ligger dit menneskebibliotek ikke også under for social kontrol og smagsdommeri ved ligesom de gamle biblioteker at nægte at udlåne såkaldt ”ulødig litteratur”?
Skelner I ikke også ubevidst imellem de ”gode ofre” for vore fordomme og de ”dårlige ofre”?

Jeg arbejder f.eks. med tilgivelse og forsoning mellem incestofre og deres gerningsmænd, men jeg kan ikke finde en eneste pædofil i hele dit bibliotek.
Så hvor skal jeg gå hen hvis jeg får brug for at låne sådan en   :-)

Og hvis jeg vil arbejde med min frygt, hvad skal jeg så bruge en tryg eks-radikaliseret til?
Jeg ville f.eks. noget så gerne kunne låne vores fælles mentor i Stop Volden, Karen Jespersen, i den korte periode hvor hun var en nogenlunde fornuftig socialminister.
Men følger der mon så nogen garanti med for at en eks-radikaliseret som hende ikke bare bliver ny-radikaliseret og finder nye fjendebilleder på den modsatte fløj?   :-)
Nej, lad os så hellere låne den ægte vare, en frustreret radikaliseret terrorist og få ham ind i varmen hvor vi har mulighed for at påvirke ham gennem lidt i kærlig dialog.
Men hvor finder jeg en ”terrorist” i jeres, åh, så pæne menneskebibliotek?   :-)

Og hvis jeg har brug for at lindre min misogyni, skal jeg så virkelig stadig ud for at købe en prostitueret i stedet for gratis at kunne låne mig til en hos jer?  :-)
Er I med en sådan ekskluderende pænhed ikke bare med til at styrke menneskehandelen over alle grænser? 
 :-)   :-)  :-)

Og når vi nu er i gang med at lufte vore ikke så pæne fordomme, kunne vi jo også lige inkludere vore udskældte imamer, som politikerne hele tiden laver særlove imod.
Hvor pokker I jeres bibliotek kan jeg låne mig ud af mine påduttede fordomme overfor dem?
Jo, jo, jeg ved da godt at jeg er langt ude nu, for hvem ville da også drømme om at få lånerkort til f.eks. Abdul Wahid Pedersen?  :-)

Men jeg er da nødt til lige at slå et slag for min gode gamle ven, Abdul Pedersen.
For vi to lider jo samtidig begge under at man ikke kan låne sig til ”jyske bonderøve” i jeres bibliotek. 😊
Så, jo, med mit vestjyske bonderøvsske selvhad har jeg da fuld forståelse for at I prøver at holde jer kun til den pæne og lødige litteratur her midt i elitens Indkantsdanmark.  :-)
Men når I åbenbart ikke tør at udlåne nogle af disse fæle, skumle og udskældte mandlige imamer i jeres stuerene bibliotek, har jeg derfor et rigtig godt tilbud om samarbejde med jer.

Jeg kan nemlig – som næsten den eneste i hele verden - levere en for selv de mest forhærdede danske tidselgemytter absolut garanteret blid og forløsende mellemvare; nemlig de smukkeste, inderligste, hjertesmeltende, fordomsnedbrydende kvindelige imamer.
I kan låne dem kvit og frit inde fra vores kvindemoske i Købmagergade, Mariam Moskeen.
Så slår I nemlig også to fluer med et smæk, for dem har også de mandlige danske imamer fordomme overfor ….hvorimod den noget mere rummelige storimam i Indonesien (med plads til 200.000 i hans moske) for to uger siden lå derinde og knælede i bøn med hele sit følge på det gulv, hvor din kone legede som barn, Ronni.
Det er da et lånetilbud I vist ikke kan sige nej til   :-)

Og er det ikke også alt for lødigt kun at kunne låne en ganske almindelig ”jøde” i jeres bibliotek?
Nej, lad os få fordommene frem også hos jøderne selv ved at I om kort tid også nu kan låne en kvindelig rabbiner fra den kvindesynagoge vi i er ved at etablere derinde i vores fælles mosaiske opgør med patriarkatet.
Vi holder i øvrigt åbent hus derinde på min 70 års fødselsdag på lørdag, så kom bare alle sammen derind og lån løs af vore søde kvinder!   :-)

Med andre ord, der er stadig enormt store huller i jeres menneskebibliotek, men hverken Rom - eller Ronni - blev jo til på en dag og fordommene eksploderer jo rent ud sagt i disse trumpistiske tider.
Så I har – og det er jo trist at måtte konstatere hvor fremsynede I var – I har helt afgjort fremtiden for jer.
Og nu – hvor jeg har gjort mig så store anstrengelser for at pirke også til jeres allesammens ubevidste fordomme herinde – kan I jo så passende granske med jer selv om I måske selv lige netop skulle være undtagelsen, der ikke har brug for et sådant levende menneskebibliotek.
For det synes jeg er helt fantastisk at I – fra den dag hvor Ronnie luftede denne i mine fordomsfulde ører skøre ide til mig – allerede er nået så vidt ud i over 80 af verdens lande.
Lande, der alle derved tydeligt afslører at de er bundet sammen i et stort og stærkt menneskeligt fællesskab …..af gensidigt undertrykkende fordomme.
Således har I med jeres internationale succes jo bevist hvor ens vi mennesker faktisk er overalt på jorden.
Og dermed - med andre ord - at der ikke er nogen som helst grunde til at have fordomme overfor hinanden!!!!
(Men det skal jeg nok lade være med at sige højt, for vi aktive antiracister er jo ikke ude på at tage levebrødet fra hinanden!)  :-)
Så tillykke med denne velfortjente pris.