|
Kære klubkammerater
I ønskes en rigtig glædelig jul
og de bedste ønsker om at kunne ses i det nye år.
Tak til Peter Elsass for den tankevækkende
rejsefilm om kunsten at være alene – en kunst vi sikkert alle har brug for
at lære her i vores Corona indespærring.
Den fik mig til at tænke på at nu hvor vi ikke kan rejse, men bruger masser af
tid på diverse Netflix film, kunne vi jo sende vores egne rejsefilm til hinanden
som lidt adspredelse. Jeg har et par stykker her, som jeg har lyst til at dele
med jer.
1.
rejsefilm:
”Med
prins Joachim blandt Bolivias indianere”.
Nogle få af jer så denne ”film”, da jeg viste den som lysbilledshow på tre Kodak
Karruseller i Eventyrklubben. Jeg husker at Troels Kløvedal bagefter sagde at
han havde grædt under afsnittet om Titicaca-søen, hvor han havde haft nogle
stærke oplevelser. Nu har jeg digitaliseret showet, som blev fotograferet på tre
uger ind imellem mine foredrag i USA. CARE havde inviteret mig til at lave noget
oplysningsarbejde om deres projekter i Bolivia. Jeg sagde at jeg godt ville tage
ned og se på dem, men ikke love at lave noget da jeg efter at
have set racismen i dansk bistandsarbejde på min første blaffetur i Afrika i 1982
havde svoret aldrig at have noget at gøre med ulandsarbejde mere.
Men jeg blev som det kan ses i filmen så begejstret for CAREs måde at gøre det
på, at det blev til 27 års frivilligt og ulønnet arbejde for CARE i mange andre
lande.
Særligt CARE's indsats for klimaet allerede i 1991 imponerede mig. Men da jeg
vidste at temaet ulandsarbejde ville kede danskere inkluderede jeg
også snart det kongelige i showet...
.... og lavede det til lidt af en musical med vidunderlig Boliviansk musik, som
jeg viste i over 100 gymnasier i 90’erne.
Så se filmen på jeres bedste hi-fi-højtalere eller
høretelefoner og sæt YouTube på fuld skærm, da jeg har lavet filmen i HD-format
ud af de 1500 lysbilleder.
Måske den også kan give jer inspiration til selv at lave ”musicals”
:-)
ud af jeres gamle lysbilleder. De kan jo også sættes op på
to skærme som det ses her i Amerikanske Billeder.
2.
rejsefilm:
”Jacob
Holdt i Amerika”
Denne glemte rejsefilm af DR1
kom jeg til at tænke på i år, hvor jeg under Black Lives Matter bevægelsen i USA
har arbejdet på en ny bog, ”Roots of oppression” til støtte for bevægelsen. Dels
fordi jeg derved fik genoplivet kontrastlivet, jeg levede i snart 40 år, mellem
de rigeste universiteter og de fattigste ghettoer. Pludselig erkendte jeg at
alle de skildrede sorte venner i filmen nu er døde – de seneste af Covid-19
såsom
min faste madmor gennem 47 år, Lela Taylor, som ses i slutscenens
Thanksgiving og som døde 2. april i år. Mange af jer, der har været med på mine
ture såsom Palle Petersen og Carsten Jensen, har mødt Lela, som også fik
Søren Pind til at grine en hel aften. Så se eller gense hende i denne film,
som er lidt uskarp overført fra gamle VHS-bånd.
3. rejsefilm:
”Jacob
og Klanen”
Og skulle I få lyst også til en
film om de højreekstremistiske kræfter, som Trump så dramatisk har vakt i live,
kan I også se denne om min ven Jeff Berry, som på det tidspunkt i 2005 blev
regnet for USA's mest hadefulde og største Klan-leder. Han er f.eks. den eneste
Klanleder nogensinde,
der har haft mod til at marchere i New York City, som det ses her sammen med
hans kone Pamela, som jeg tit boede hos og stadig skriver sammen med til
kapitlet i min bog om ”Trying to understand the roots of white hate.”
Som Jeff fortalte mig om Klanens indtog i NYC, hvorunder han ses her,” It was my
greatest moment of fame.
We had 6000 body guards and 60.000 worshippers.”
Dvs. beskyttende politi og rasende moddemonstranter mod disse 17 bonderøve,
der aldrig før havde været i så stor en by. Men man har vel lov til at rejse lidt
:-)
Og hvem af jer i
Eventyrklubben har vist så stort mod på jeres rejser at gå direkte ind i Løvens hule? :-)
I filmen tog jeg Jeff på en rejse rundt for at besøge alle mine gamle sorte
venner fra Amerikanske Billeder. Deres tilgivende holdning overfor ham påvirkede
ham så meget at han kort efter den vrede afslutning i filmen opløste hele
Klan-gruppen. Dette gjorde nogle medlemmer inkl. hans egen søn så rasende at de
prøvede at banke ham ihjel. Han lå i koma i to måneder og da han vågnede var han
både blind og lammet for livstid, som
det ses her ved krykkerne under mit sidste besøg hos ham inden hans død.
Men lykkelig, nu prædikede han kærlighed foran et tilgivende kors i en kirke
frem for had omkring et brændende kors i en skov .....og gik ind for integration
af sorte og hvide, som det ses her :-)
Og med dette lille eksempel på at der findes håb om forvandling og tilgivelse
for alle os omrejsende klimasyndere vil jeg gerne ønske jer en rigtig god
fødselsdagsfest.....
....for
vores allesammens kære grandfætter her.....
......som
I også kan deltage i her fra Sankt Pauls kirke med min præst,
Katrine Lilleør.
Glædelig jul
Jacob Holdt
Fra min løbetur i morges langs havnen...
|
