Jens var min legekammerat fra jeg kom til Fåborg præstegård som 3-årig. Han boede på bondegården på den anden side af marken, som vi løb over hver dag. Sammen byggede vi huler i skoven og borge med kanoner, som kunne skyde helt over til nabogården. Hans far, Magnus, kunne godt blive lidt bøs ind imellem og lukkede os engang ned i kartoffelkælderen.  I dag er Jens formand for et 25 mand stort arbejdssjak og befinder sig lige så meget som jeg selv på landevejene. Men det han brænder mest for er at sidde ude ved sin lille hjemmelavede sø i mosen og meditere og fiske. Han er en af de få fra vores årgang, der er tilbage i landsbyen, hvor jeg hyppigt besøger ham og hans søde kone Grethe.