|
Dagbogsnotater til denne sides billeder:
13.9 - I Mulhouse om søndagen
Fik morgenmad på hotellet og vandrede rundt og så byen, der næsten
var tom på en søndag. Sad på pladsen ved kirken og fik øl og gik
rundt og så på gavlmalerier. Gik om eftermiddagen ud til La Galleria
la
Filature, hvor jeg havde haft udstilling i
2006.
Nu for at se åbningen af Geraldine Lay, som jeg håber vil blive min
franske forlægger i Actes Sud i Arles. Men desværre åbnede
udstillingen først dagen efter. Om aftenen fik vi i øsende regnvejr
egnens "pflamkucken" i byen vi var næsten ligeså begejstrede for som
Strassburg.
14.9 - Mulhouse til
Marseilles
Stod op kl 7 og
løb 8,1 km langs floden ud af byen indtil Tajo sagde stop. Vendte så
om og så havde den ingen problemer med at løbe. Men nede fra
flodlejet kunne jeg ikke se stationen og løb for langt i modsat
retning og for ret meget vild inden jeg fandt tilbage til hotellet,
hvor Vibeke knapt nok var stået op Kl 8:30. Skippede morgenmaden på
hotellet.
Da vi steg på
toget bad en kvinde mig om hjælp med at løfte sit kuffert op i
stativet. Jeg studsede over at hun forsvandt ud af toget inden det
kørte. Lidt efter bad den unge kvindelige konduktør om at se mit
Interrailpas, som jeg hast med at hjælpe kvinden ikke havde nået at
aktivere. Det fik jeg øjeblikkeligt en bøde på 50 Euro for. Jeg blev
rasende og råbte om at vi rejste hver dag uden problemer og ikke
havde i sinde at snyde nogen. Hun var fast besluttet - sikkert
nyansat under supervision - og da jeg til sidst var nærmest ved at
slå hende ned, sagde Vibeke at jeg hellere måtte betale. Da jeg så
rakte op i skjortelommen efter Visa-kortet opdagede jeg at hele
lommen var tom. Jeg for ud til kuffertstedet og fandt efter nogen
tid nogle af kortene, men ikke Visa-kortet. Så Vibeke betalte bøden
og vi gik i gang med at blokere kortet. Men da jeg gik ud endnu
engang fandt jeg de resterende kort gemt bag alle kufferterne. Det
var et mysterium for mig hvordan kvinden havde røvet mig da jeg
altid går med penge og kort i en lukket skjortelomme. Først om
aftenen gik det op for mig at de 120 euro i lommen var forsvundet og
at det var et røveri. Da konduktøren senere kom forbi takkede jeg
hende for at have givet mig en bøde, da jeg ellers ikke før
Marseilles ville have opdaget at kortene var væk for altid. Men det
hele kostede sammenlagt 170 euro.
I Marseilles havde
vi besvær med at finde hotellet da det lå indenfor stationens
område. Vi tog en dejlig salat i hotellets udendørs restaurant og
gik tidligt i seng pga varmen som påvirkede Tajo slemt .
15.9 - Marseilles - Toulon - Korsika færge
Vi spiste
morgenmad i byen oppe ved et stort marked med et væld af blandede
racer. Gik rundt i de vidunderlige gader og så på murmalerier og ned
ad gågaden mod havnen. Hævede penge for at kompensere for de røvede.
Hentede så kufferterne på hotellet og købte billet til Toulon hvis
gamle bydel også var hyggelig. Men Vibeke var bekymret for Tajo i
den 30 graders varme. Ventede i lang tid på at komme om bord i
Corsica Ferry, der underligt nok hed Andrea, da der sdd af samme dag
var dødsannonce for vores skuespiller bekendt Andrea Vagn Jensen. Vi
blev overrasket over det rige hundeliv der var ombord. Vibeke havde
købt drinks til kahytten men fik flere og kom i baren snak med lokal
dame der varmt anbefalede Ajaccio. Efter blæksprutter i restauranten
omgivet af hunde gik vi tidligt i seng.
|