Interview i Kristeligt Dagblad 29. oktober 2005

 

 

Vi er alle racister

 

Interview: For mere end 30 år siden indledte Jacob Holdt en kamp mod den racisme og fattigdom, han oplevede blandt de sorte i USA's ghettoer. I dag er han mere bekymret over hadet og fjendtligheden over for indvandrere og muslimer i sit eget hjemland. Den gennemsnitlige dansker er mere racistisk end Ku Klux Klan, lyder det fra den 58-årige forfatter og foredragsholder

 

Af Morten Rasmussen

 

I en skov langt ude på landet i den amerikanske sydstat Alabama står et kors. Det er fire, måske fem meter højt, og omkring det står en snes personer, alle klædt i hvide kapper og kutter, med fakler i hånden. De træder frem og sætter faklerne mod korset, som straks går i brand. De kutteklædte personer træder atter tilbage og råber, som med en stemme: "White power!" – Hvid magt!

Under de hvide kapper gemmer sig Ku Klux Klan, den yderligtgående amerikanske organisation, som med sin historie af mord, vold og had mod sorte amerikanere står som et symbol på rendyrket racisme og ondskab.

Men sådan ser Jacob Holdt ikke på det, heller ikke efter at have overværet flere af de berygtede korsafbrændinger. Han betragter derimod Ku Klux Klan som ofre. Ofre for deres opvækst, deres liv og omgivelsernes fordømmelse. "De er smertens børn", som den 58-årige forfatter og foredragsholder siger om de kutteklædte klan-medlemmer, hvoraf mange er hans personlige venner.

Deres racisme er "all talk, no action". Kun snak, ingen handling. Dem, der råber højest, er oftest dem, der har mindst magt og mest smerte. Det er jo ikke Ku Klux Klan, som har presset hundredetusinder af amerikanske sorte ind i ghettoerne, til fattigdom og kriminalitet. Nej, den virkelige racisme kommer fra folk som os. Folk, der siger alt det rigtige, men som flytter til et andet kvarter og finder en ny skole til børnene, så snart der kommer mere end 20 procent indvandrere i klassen. Vi har alle fordomme, og det har Ku Klux Klan bestemt også. Men racisme er defineret som fordomme plus social magt. Ku Klux Klan har ingen magt. Det har vi, siger Jacob Holdt.

Det er nu mere end 35 år siden, at Jacob Holdt, præstesøn fra Agerbæk i Vestjylland, blev samlet op af en bil i New York og dermed tog hul på fem års og mere end 100.000 kilometers blaffetur på kryds og tværs af USA.

Det var en tur, som ikke bare fik betydning for Jacob Holdt, men for tusinder af mennesker, både i USA, Danmark og adskillige andre lande.

Uden penge, men bevæbnet med sin nysgerrighed, en hjemmestrikket filosofi om at "sige ja til mennesker" og et lille kamera, sendt over fra forældrene i Agerbæk, søgte Jacob Holdt bevidst ind til USA's svageste og dokumenterede siden deres liv i bogen "Amerikanske billeder".

Med bogens succes er fulgt mere end 5000 foredrag i Danmark, Norden, det øvrige Europa og naturligvis også USA, hvor Jacob Holdt også befinder sig i dette øjeblik, i fuld gang med endnu en foredragsturne og racisme-kurser på flere amerikanske universiteter.

Men i de senere år har Jacob Holdt i stigende grad flyttet fokus væk fra USA og hjem til sit fædreland. Der er sket noget i Danmark, som ikke bare minder om, men på mange måder overgår, hvad han de seneste 35 år har oplevet af racisme og diskrimination i USA.

Det er derfor, at han i dag beskriver den gennemsnitlige dansker "som mere racistisk end Ku Klux Klan".

– I USA ville jeg aldrig stemme på præsident Bush. Men da vi havde folketingsvalg herhjemme tidligere på året, sad jeg virkelig med følelsen af, at hvis Bush stillede op til Folketinget, havde jeg stemt på ham, siger Jacob Holdt og forklarer sit forsvar for den republikanske præsident, som ellers sjældent møder velvilje hos den venstrefløj, hvor Jacob Holdt har sine politiske rødder.

– I modsætning til stort set alle danske folketingspolitikere forsøger Bush ikke gøre bestemte etniske eller religiøse grupper af mennesker i sit eget land til syndebukke. Det er noget af det mest modbydelige, man kan forestille sig, og det gør man bare ikke i et land, der hviler på respekt for andre og deres kultur. Men det gør danske politikere. De taler til folks had, fordomme og den smerte, vi alle har i os. Selv Ku Klux Klan-medlemmer går ikke rundt i dagligdagen og taler om de sorte, som danskerne taler om indvandrere og muslimer. De ved godt, at det er helt uacceptabelt, forklarer Jacob Holdt.

Påstanden er hård og må kræve en forklaring. For hvordan kan man sige, at den almindelige dansker, som måske stemmer på Socialdemokraterne, Venstre eller Dansk Folkeparti, rummer mere racisme end den Ku Klux Klan-leder, som råber "hvid magt!" foran et brændende kors?

– Klanens medlemmer er ofte vokset op i de samme ghettoer som de fattige sorte og er lige så stigmatiserede. Når jeg taler med dem, og de åbner sig op, gemmer der sig altid en voldsom smerte bag deres had. De har haft en opvækst med prygl, tæsk og alle former for misbrug, og i klanen får de mulighed for at lægge deres smerte ud på andre. Men i Danmark er det politikerne, der igen og igen planter had og frygt i os. De taler ikke til det gode i mennesket, men til vores smerte og frygt. Og vi er alle sammen så prægede af det, fordi det kører så massivt i medierne og alle andre steder, at vi til sidst tror på det. Og når regeringen allierer sig med et hadparti som Dansk Folkeparti, siger vi jo direkte til den enkelte indvandrer eller muslim, at "vi har ikke tillid til dig, du er et problem, du er jordens skidt", siger Jacob Holdt, som efterlyser et større ansvar hos politikerne.

– Hvis politikerne viser statsmandskunst og ikke giver efter for hadet, kan meget være undgået. Det er fint nok, at nogen på højrefløjen vil lufte deres had, men det behøver vi andre jo ikke give efter for. De store partier burde gøre som i Tyskland, hvor socialdemokrater og borgerlige går sammen. Vi burde skabe en koalition mod had i stedet for en koalition med had, og så kunne vi lade et anstændigt menneske som Birthe Rønn Hornbech eller Connie Hedegaard være statsminister, siger Jacob Holdt.

Jacob Holdt ved godt, at han med sin kritik af danskerne minder om den fordømmende præst, som fra prædikestolen revser menigheden for dens ugudelige liv.

Derfor understreger han også adskillige gange, at racisme og had ikke skal bebrejdes. Det er noget, vi alle bærer i os, også ham selv. Men det er også noget, vi kan "aflære", som han kalder det. Vi kan blive "bevidste anti-racistiske racister".

– I Danmark er det muslimerne, der mærker hadet. Og jeg har da selv kørt med på alt det had, fordi jeg var isoleret fra muslimer og fik alle mine ideer om dem fra medierne og fjernsynet. Jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere aggressiv og racistisk i min tankegang over for muslimer. Det blev en sygelig fiksering på en hel gruppe af mennesker, alene på grund af deres religion, siger Jacob Holdt.

Men en dag, for knap fem år siden, skete der noget, som fik Jacob Holdt til at indse, at han måtte gøre noget. En barsk begivenhed, som kunne bekræfte alle fordomme om unge indvandrere, men som for Jacob Holdt blev en øjenåbner.

– Min søn, som dengang var 16 år, blev overfaldet af en pakistansk indvandrerbande på Nørrebro. Det var virkelig brutalt, med pistoler og sådan noget, som aldrig skete i min ungdom i Danmark. Men det er nøjagtigt det samme, som jeg kender fra de sorte i USA. Og så kunne jeg jo se, at jeg måtte tage mig sammen og gøre det samme, som når jeg i USA blev fyldt op med hvides fordomme om sorte. Så vi besluttede os for i hele familien, at nu måtte vi kaste os ud i det og møde nogle indvandrere og muslimer, forklarer Jacob Holdt og forklarer, hvordan han helt konkret kom videre.

– Jeg søgte bevidst ind i alle mulige muslimske foreninger og moskeer for at tale med muslimerne, og jeg fik straks tonsvis af venner. I kraft af min negative tænkning havde jeg troet, at de ville være fjendtlige og lukkede. Men de var jo åbne. Det er jo det, der sker. I det øjeblik man åbner sig for andre mennesker, så åbner de sig for os, siger Jacob Holdt og forklarer dermed sin "sig ja til mennesker"- filosofi.

Og meget er sket i de seneste fem år. I dag er Jacob Holdt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kritiske Muslimer, og da overhovedet for verdens 200 millioner Ahmadiya-muslimer for godt en måned siden besøgte Danmark, var det integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) og Jacob Holdt, der fik ham som sidemand ved den officielle festmiddag.

– Tidligere tænkte jeg negativt om muslimske kvinder med tørklæder. Jeg var jo hoppet på det der had, som danske politikere forklæder som omsorg. Hvor de siger, at man bør forbyde tørklæder, fordi det er synd for de muslimske kvinder. Men i dag kan jeg jo se, at de muslimske kvinder selv smider tørklædet, når jeg for eksempel inviterer dem hjem til middag. "Pyh, der er varmt. Har I noget imod, at jeg smider tørklædet?", har en af dem sagt. De har taget tørklædet på for at føle sig beskyttet, men de tager det af, når de føler sig elsket. Det siger alt, siger Jacob Holdt.

I det hele taget efterlyser han lidt mere åbenhed og glæde hos danskerne.

– Jeg ved ikke, om det er en eller anden jantelovseffekt, men Danmark er præget af sådan en surmulen og jantelovsundertrykkelse. Vi skal altid hakke på hinanden, drille og stikke til hinanden. Da jeg kom til USA og viste mine første billeder til en amerikaner, sagde han, at de jo bare var fantastiske, og at jeg burde skrive en bog. De var nu ikke ret gode, men det er den modtagelse, der var med til at gøre mig til forfatter. I Danmark ville jeg have fået at vide, at der var en fejl der og der. Vi er bare ikke gode til at behandle hinanden godt i det her samfund, siger Jacob Holdt.

Netop kærlighed og tillid er et gennemgående element i de racisme-kurser, som Jacob Holdt med jævne mellemrum inviteres til at afholde, når der på amerikanske universiteter og high-schools er konflikter mellem sorte og hvide elever.

– Da jeg først kom til USA, plantede de hvide straks deres frygt i mig. "Lad være med at gå i det kvarter", og "hold dig væk fra den park", sagde de hele tiden. Og jeg var ung og naiv, så jeg tænkte, at "det var da nogle farlige nogen, de sorte". Når man tænker sådan, sender man hele tiden de forkerte signaler. Så jeg blev overfaldet og truet med pistoler og knive. Men så lærte jeg flere og flere sorte at kende, og i det øjeblik jeg viste dem tillid, blev jeg ikke overfaldet mere, siger Jacob Holdt og forklarer, at bekæmpelsen af racisme i høj grad også handler om at fjerne mistilliden hos de sorte, indvandrerne, muslimerne og de andre, der udsættes for flertallets fordomme.

– Man skal huske, at de sorte amerikanere gennem 200 år har levet med den hvide mands had. Vi kan ikke aflæse dem, men de kender hver eneste bevægelse hos os. Vi former dem med vores had og frygt. Vi skaber et utroligt selvhad, som så ender i kriminalitet. Og når unge indvandrere i Danmark bliver mere og mere brutale og kriminelle, er det jo, fordi de reagerer på vores had. Vi burde i stedet vise dem tillid og sige, at "vi tror på dig". Jeg kalder det kristen kærlighed, for det er kun ved at åbne os og blande os med andre mennesker, at vi kan begynde at elske vores næste, siger Jacob Holdt.

 


 

Jacob Holdt

Da Jacob Holdt blev født i 1947, var der fra begyndelsen store forventninger til, at han som sin far, farfar og flere tidligere generationer ville være præst. Sådan gik det ikke. Fra hjemmet i Agerbæk i Vestjylland blev Jacob Holdt mere og mere aktiv i ungdomsoprøret, blev smidt ud af gymnasiet og fik aldrig en uddannelse.

Et af Jacob Holdts oprør gik ud over hans egen far, der som præst havde været med til at vedtage byggeriet af et nyt og meget dyrt kirketårn. Tårnet blev bygget samtidig med hungersnøden i Biafra, hvilket en mørk nat fik Jacob Holdt til at kravle op på tårnet og hænge store bannere op med bibelcitater om næstekærlighed, barmhjertighed og solidaritet.

I 1970 valgte Jacob Holdt at rejse til USA. Da forældrene i Agerbæk havde svært ved at tro på sønnens fortællinger om amerikanerne og nøden i de fattige ghettoer, sendte de ham et kamera, så han kunne dokumentere sine oplevelser. På den måde blev bogen "Amerikanske billeder" født.

Vil man vide mere om Jacob Holdt, kan man gå ind på hjemmesiden www.american-pictures.com. Her er det også muligt at læse og se alle billederne fra bogen "Amerikanske billeder", som startede det hele.

Lagt på Kristeligt Dagblad den 29. oktober 2005 kl. 00:01

 Tilbage til norske anmeldelser

   Copyright © 2005 AMERICAN PICTURES