Indeks over KGB dokumenter

Informations leder på forsiden 4-5. januar
 

En spion

 

SPIONHISTORIER af den sortering, som Ekstra Bladet torsdag kunne divertere en forbløffet læserskare med, vil vi givetvis få flere af i de kommende måneder og år. Alene af den grund at en række udenrigs-, forsvars- og statssikkerheds-ministerielle medarbejdere i de tidligere Østlande i dag hæver understøttelse. Enten som arbejdsløse efter at nye magthavere har sat sig i deres forladte kontorer eller - hvis der er tale om afhoppere til Vesten - som et proletariat, der ikke længere er brug for. Og vi taler om betragtelige ledighedstal. Alene på den sovjetiske ambassade i København var mellem halvdelen og to tredjedele af personalet ansat i KGB. Rundt regnet et halvt hundrede mennesker var beskæftiget med at snage og snuse, overvåge og oversætte, skygge og lade sig skygge for ikke at tale om dem, der havde til opgave at spise frokoster med redaktører, politikere, forfattere forlagsfolk samt »indflydelsesagenter".

Disse mennesker står i dag uden beskæftigelse, men er dog efterladt en overlevelsesmulighed: De kan ernære sig ved at sælge dramatiske historier fra Den kolde Krigs skyggeverden af skæg og blå briller. Nogle skriver deres erindringer, andre sælger interviews til journalister, atter andre gør begge dele. En af dem, der synes at kombinere tingene er den tidligere oberst i KGB, nuværende civilist med hemmelig adresse i England, Oleg Gordijevskij.

Denne mand, hvis paranoia ikke er værre end at han lader sig fotografere både med og uden familie på den hemmelige adresse, er hovedkilde til Ekstra Bladets afsløring af forfatteren og - tør vi godt kalde ham - filosoffen Jacob Holdt som KGB-agent. Når vi vover at titulere Jacob Holdt som filosof er det bl.a. på baggrund af hans egen redegørelse i dagens avis om sin tid som KGB's mand i København. Den har et udpræget filosofisk præg. Holdt har angiveligt haft til formål at udnytte verdens ondskab i det godes tjeneste. Det gjorde han så ved at "spille med" i agent-komedien i den hensigt at bane sig vej gennem et afrikansk bureaukrati, hvor russerne havde indflydelse. Målet med komedien var at opføre et hospital for fattige sorte. Ak ja, det var tider.

DE TIDER er definitivt forbi. I dag eksisterer den hemmelige, underjordiske øst-vest-krigsførelse kun som beretninger, fortællinger, eventyr - eller man kan kalde dem sladrehistorier. At viderebringe dem kræver noget så elementært men samtidig vanskeligt som kildekritik. Hvem fortæller historierne? Med hvilken baggrund og med hvilke motiver? Og hvordan verificeres de? Det er enkle spørgsmål med indviklede og ofte umulige svar. I tilfældet Jacob Holdt henholder den danske formiddagsavis sig til dokumenter, udleveret af Oleg Gordievskij. Det anføres omhyggeligt, og til gene for læseren, hvilke numre og kodebetegnelser de enkelte papirer er forsynet med.

Disse angivelser er det nærmeste læseren kommer dokumenteret ægthed. Papirerne synes at eksistere. Og deres indhold er givetvis refereret korrekt i det omfang, det er refereret: Nemlig at Jacob Holdt var alle tiders mest nyttige agent i den anti-amerikanske offensiv, KGB havde indledt i København, at hans bog "Amerikanske Billeder" nærmest var at sammenligne med en hel femte kolonne i Pentagon og at han - med dæknavnet 'Prist' - var hyret til at ansætte andre agenter under 'falsk flag' (d.v.s. uafvidende at de reelt arbejdede for Holdt og KGB) i bestræbelserne på at skade 'Hoved-fjenden', in casu De forenede Stater.

Sammenholdt med Jacob Holdts egen forklaring i dagens avis kombineret med artiklen om definitionerne på en hemmelig agent ser det ud til, at de sovjetiske spionchefer i København har været i knibe for bevillinger. Det vil i givet fald ikke pi være første gang et hemmeligt uvæsen har pyntet på virkeligheden af pekuniære årsager. Således var det årevis en tilbagevendende vits at de danske efterretningsvæsner som regel offentliggjorde vigtige afsløringer umiddelbart inden Folketinget skulle drøfte deres bevillinger.

JACOB HOLDTS filosofisk-naive relationer til en fremmed og fjendtligsindet magts repræsentanter kan falde ind under kategorien 'agent'. Han modtog, når alt kommer til alt,10.000 kroner indpakket i en elskovsroman, og han 'spillede' spillet sideløbende med, at han holdt venner og bekendte underrettet om, hvad der foregik. Det er med andre ord vanskeligt at ynke ham nu, hvor han hænges ud i pressen som KGB-agent. Men det kan undre, at Ekstra Bladets journalister - hvoraf den ene har et respekteret navn og bl.a. har modtaget journalisternes højeste udmærkelse, Cavling-prisen – forholder læserne oplysninger om, at en del af de oplysninger og faksimile-uddrag af dokumenter, de offentliggør, har de fra Jacob Holdt selv. Det giver historierne - for historier er det virkelig - et ubehageligt tonefald.

Dette tonefald genkendes fra den stribe af opgør, der er fulgt med murens fald for mere end to år siden. I Østeuropa kræver offentliggørelsen af de hemmelige arkiver daglige ofre. Den stakkel, der er havnet i Stasis kartoteker, er ilde stedt. I Tjekkoslovakiet slås Vaclav Havel med den hævnende svinehund, men må modstræbende erkende, at han ikke kan vinde slagsmålet. Herhjemme her det slået f.eks. Klaus Rifbjerg hvordan dele af den borgerlige intelligentsia har etableret mentale henrettelsespatruljer, der har til formål at slagte enhver ytrende, der en gang har stemt på SF. Eller i det mindste gøre vedkommende tavs.

Afdækningen af affæren Jacob Holdt viser i hvor høj grad det er påkrævet at holde tungen temmelig lige i munden, når man hænger folk ud som spioner og "indflydelsesagenter". Faktisk bliver man ikke automatisk landsforræder fordi en ambassades spionchef ønsker øgede bevillinger og derfor falder for fristelsen til at pynte en smule på de faktiske realiteter. Men viderebringes eventyrene ubearbejdet, d.v.s. uden at læserne gøres opmærksom på kildens grad af troværdighed, rammer det ikke alene den stemplede, men vedkommendes familie og omgangskreds er ligeledes sigtet. I realiteten kan så at sige enhver redaktør i København kaldes "indflydelsesagent", eftersom frokoster med diplomater her er til en del af jobbet. Det gælder også i de redaktører, som ved præsentationen af affæren JacobHoldt begejstret har udbrudt: "den historie har det hele".

Undtagen en spion.

e (Lasse Ellegård)

 

Indeks over KGB dokumenter

 Tilbage til oversigt over mine artikler

 
 

Copyright © 2002 KGB