|
Sammenslutningen af ungdomsforeninger på
egnen, Endrupholm og omegnens hovedkreds, holdt hvert år
Grundlovsfest i præstegårdshaven. Der var to foredrag og
kaffebord om eftermiddagen. Om Aftenen så skuespil, og
derefter bal på kroen.
Det var store opgaver vi kastede os ud i. De
første år, var der en skuespiller fra Esbjerg, der instruerede, senere blev det lærer Teglgård, mens jeg
assisterede som scenemester m.m. Det var skuespil som:
Ambrosius,
Der var engang,
Molboerne,
Elverhøj,
Røverne fra Rold,
Jeppe på Bjerget,
Et folkesagn,
Trold kan tæmmes,
Som man behager,
Eventyr på fodrejsen,
De tre musketerer.
Det var de bedste amatørskuespillere fra de
forskellige foreninger, der blev udtaget. Men det krævede
mange prøver. De første rundt om i hjemmene eller skolerne,
den sidste uges tid i præstegårdshaven. Dragterne var for en
stor dels vedkommende lejede fra en teatergarderobe.
Konfirmandstuen fungerede som bagscene og påklædningsrum,
men det var mange deltagere, der skulle bruge det.
Det var et stort arbejde, vi lagde i det.
Malede kulisser, lavede lyskasser osv. Sminkør og musikere
skulle der til. Vort klaver blev flyttet ud i haven til
forestillingerne. Der var gerne tre mand til musikken.
Men forud var gået et andet stort arbejde:
Haven skulle gøres ren og pyntes op til dagen. Der skulle
hentes bænke og borde fra kroerne. Der var år, hvor der var
4-500 tilskuere, så der skulle hentes mange bænke. Og
bagefter var der oprydning. Det hang mest på os i
præstegården, men festligt var det. Drengene fulgte levende
med ikke mindst i prøverne i haven. Der var nogle bestemte,
lidt ældre skuespillere, der gik igen fra år til år. Dem
fik man et særligt forhold til, ikke mindst fordi de under
prøverne og forestillingen lige skulle have sig en enkelt
dram, hvor jeg og Teglgård også blev budt.
Der var som sagt år, hvor der var 4-500 tilskuere til
forestillingen. Et år måtte vi have en opførelse mere, og
eet år var hele holdet i Aventoft i Sydslesvig for at vise forestillingen
der. Det var vist nok "Et Folkesagn".
 Selve grundlovsmødet om eftermiddagen samlede
knap så mange, de første år dog 100-125 tilhørere. Men så
begyndte de politiske partier at holde grundlovsmøder og det
tog noget af interessen fra de folkelige. I nogle år nøjedes
vi derfor med eet foredrag. Og til sidst opgav man
eftermiddagsmødet. Men friluftsspillene fortsatte til omkring 1965.
Ungdomsforeningen
Sognets ungdomsforening Fåborg
Ungdomsforening, der altså også dækkede Agerbæk, var
stiftet i 1914. Gennem mange år havde min forgænger pastor
Gunnar Schmidt været formand for den. Jeg kom også hurtigt
ind i den. Og blev ved den første generalforsamling valgt i
bestyrelsen og denne valgte mig til formand.
Der var god tilslutning. måske omkring 100
medlemmer fra 14 - ca. 25, enkelte ældre. Vi havde møde hver 14 dag på Fåborg kro.
Senere også på Agerbæk Hotel.
Møderne begyndte med en sang eller to, så et
foredrag ved hidkaldt foredragsholder, så en sang, kaffebord.
Og derefter oplæsning ved eller diskussion med
foredragsholderen. Så en aftensang. Møderne varede som regel
fra kl. 20 til kl. 23.
Foredragsholderne var højskolelærere,
præster og lign., der gav sig af med den virksomhed. Det var
alle mulige emner, der blev behandlet. Hvis det var en taler,
der kom langvejs fra, kunne det ske at han spiste og
overnattede hos os i præstegården.
Vi havde altid julefest 5. juledag. Den
begyndte med gudstjeneste i Fåborg kirke, derefter juletræ
på kroen, kaffebord og bal. Det var i mange år præster ude
fra, vi havde, men senere overtog jeg det. Og det var faktisk
een af årets vigtige gudstjenester. I Årre Ungdomsforening
havde man tilsvarende julefest 3. juledag. Der var det altid
mig, der prædikede. Selvom jeg brugte den samme prædiken
begge steder, så var det alligevel en belastning oveni julens
mange andre gudstjenester. Når julefesten i Årre var slut
ved 22,30-tiden kørte mange af de unge til bal i Fåborg,
hvor gymnastikforeningen havde bal. Jeg har mange gange haft
bilen fuld, når jeg fra festen i Årre skulle tilbage til
Fåborg. Begge steder sluttede dansen kl. 1, hvorefter man
sang en aftensang, som regel Altid Frejdig.
Een af ungdomsforeningen vigtige aktiviteter
var amatørskuespil, "Fælleslæsning", blev det
kaldt. Jeg instruerede i mange år disse skuespil.
Der var scener i salene på Fåborg kro og Agerbæk Hotel. Men
udstyret var lidt primitivt, så vi byggede nye kulisser, der
kunne sættes sammen til stuer på forskellige måder, lavede
rampelys og projektører, suffitter og så videre. Meget af
det blev lavet i kælderen i præstegården. Det var et stort
arbejde, men det gav også en god kontakt med de unge.
Prøverne foregik rundt omkring i hjemmene, hvor man
beredvilligt lagde stuer og kaffeborde til.
Vi opførte stykkerne en lørdag aften i
foråret på Fåborg kro, og den følgende lørdag på
Agerbæk hotel. Salen var som regel stuvende fuld af tilskuere
og så var der bal bagefter. Det var ikke altid de største litterære
værker, man havde valgt at opføre. Nogle titler kan jeg dog
huske:
Præsten i Vejlby,
Den kloge mand,
Hvad med de andre,
Guderne ler,
De tre klaphatte,
Himlen har ingen tagrende,
Anna Sophie Hedvig.
Hver sommer havde vi en udflugt i bus,
undertiden med overnatning på en højskole. Ikke så få
gange havde vi ture til den venskabsungdomsforening, vi havde
fået i Aventoft i Sydslesvig. Det var med fest på kroen, overnatning,
gudstjeneste næste dag inden vi kørte hjem. Turene var til
det sydlige Jylland, Fyn og Sydslesvig.
I flere år havde vi nattergaleture, hvor vi tog
til Baldersbæk plantage kl. 2 om natten og havde en kyndig
ornitolog til at fortælle om de forskellige fugle, når de
efterhånden lod deres røst høre. Undertiden var vi så
heldige at høre nattergale. Men det var egentlig en lang nat,
for vi sluttede med morgenkaffe på Hovborg kro. Og den kunne
vi ikke få før omkring kl. 6½-7.
Skt. Hans aften var der bål. Det foregik ofte
hos Thomsen Sørensens i Autrup, hvor der var bål ved mergelgraven, kaffe og dans i laden.
Senere også hos Jeppe Knudsens i Nr. Agerbæk.
De almindelige møder havde vi i tiden fra
september til omkring maj. Men alt dette krævede meget arbejde af
bestyrelsen, så den holdt en del møder for at planlægge og
uddelegere opgaverne. Bestyrelsesmøderne blev holdt i
skiftende hjem og gennem deltagelse i dette bestyrelsesarbejde
blev mange af de unge vænnede til at påtage sig opgaver,
sagt højtideligt, blev forberedte lidt på demokratiets
arbejdsformer.
Mange unge gik derudover til gymnastik et par
gange om ugen om vinteren og til håndbold eller fodbold om
sommeren.
Det var meget værdifuldt for mig som præst
at have med dette ungdomsarbejde at gøre. Det gav gode
kontakter til de unge, man vandt deres fortrolighed. Jeg har
stadig et særligt forhold til de mange unge, der dengang var
med i arbejdet.
Ved nytårstid arrangerede Hovedkredsen
fællesmøder i Glejbjerg med foredrag og lign. Til at begynde
med to dage, senere kun een. Indtil også det ophørte.
Tiderne blev anderledes, da skoleloven af 1958
blev gennemført. For den betød efterhånden, at en hel del
unge fortsatte skolegangen i 8.og 9. klasse. Der kunne de nu
også være sammen
med kammerater og der var mange ting, der lignede det vi
arbejdede med i ungdomsforeningerne, film, diskussioner osv.
Derfor havde de, som gik i skole, ikke det behov for at træffe
kammerater, som de havde haft, der tidligere var kommet ud at
tjene eller i lære fra de var 14 år.
Det blev derfor efterhånden svært at drive
en ungdomsforening. Den blev slået sammen med de to
gymnastikforeninger i henholdsvis Fåborg og Agerbæk og
ophørte i realiteten dermed at eksistere. Det skete i 1966,
da havde jeg været formand til den bitre ende.
Men jeg er meget glad for at jeg kom til
Vestjylland, mens det folkelige arbejde i ungdomsforeningerne endnu var i fuld blomst. Det betød også, at jeg selv var
meget ude for at holde foredrag i disse foreninger. Eet af de
første steder var i Krogager. Jeg måtte cykle på grusveje
de 15 km dertil, for jeg havde ikke fået bilen endnu. Dette
første foredrag var: Præst i storbyen. Jeg fortalte om mine
oplevelser i København. Det brugte jeg en del steder.
Andre foredrag i de år:
Tjekkoslovakiet med billeder fra min tur til
Prag.
Nis Petersen.
Nordahl Grieg.
Emner om kirken.
Undertiden var det både en gudstjeneste og et
foredrag jeg skulle bidrage med.
Men det gik med ungdomsforeningerne i de andre
sogne, som det var gået i Fåborg. De blev slået sammen med
gymnastikforeningerne og forsvandt.
Der var endnu foredragsforeninger rundt
omkring, men de blev efterhånden omdannede til
aftenhøjskoler, der kunne få offentligt tilskud. Så de
blomstrede op. Navnet betød måske noget, men stort set var
det samme indhold som i foredragsforeningerne, dvs. der skulle
i hvert fald i begyndelsen være en sammenhæng mellem
foredragene, et tema, en linje. Jeg kom med i udvalget, der
tilrettelagde møderne, som vi holdt i Slebsager skole. Lærer
Teglgård stod som leder. Vi var gerne en 3o-40 medlemmer, der
samledes til 6-8 møder i løbet af vinteren. Der var også
aftenhøjskoler i Agerbæk, Vrenderup, Årre. Så det var en
god folkeoplysningsvirksomhed, der udfoldedes. Men det betød
også, at jeg blev bedt om at holde foredrag mange andre
steder. Det var egentlig meget morsomt, sådan at komme rundt
i store dele af Sydvestjylland. Det var vågne interesserede
forsamlinger. Ikke sjældent var der diskussion efter
foredraget, eller jeg måtte præstere noget oplæsning.
Jeg har lavet en bibliografi over de foredrag,
jeg har holdt. Den ligger i arkivskabet sammen med
foredragene.
Der var et lille bibliotek i Fåborg, passet
af tømrerens kone. Hun havde nu ikke meget begreb om
litteratur, var nok mest til ugeblade, men een skulle jo passe
det. Jeg blev valgt i bibliotekets bestyrelse, Teglgård var
vist formand. Men det betød også, at vi fik til opgave at
finde ud af hvilke bøger der skulle anskaffes. Fra
hovedbiblioteket i Esbjerg fik vi dels bøger til
gennemlæsning, dels hjælp til at vælge bøger ud. Det hele
var lidt primitivt de første år. Biblioteket havde til huse
i en stor uopvarmet stue i tømrerens hus, så bøgerne, der
ofte havde mange år på bagen, kunne godt være lidt mugne og
klamme. Det var ikke mange bøger vi lånte der. Men Grethe og
jeg var medlem af en bogklub hos en boghandler i Esbjerg. Der
kunne vi få de nyere bøger, og fik faktisk læst en del.
|