Konfirmandstuen lå i det nordvestlige hjørne af det store hus. Der var en lille forgang, hvor tøjet kunne hænge. Selve rummet havde vægge malede i gulbrune farver. Der var en brændeovn og 4 store bænke med rygstød med plads til seks på hver og 2-3 uden rygstød. Bord og billeder var der intet af, men det havde jeg selv. Et stort rundt udtræksbord, hvorom der kunne sidde 24 var velegnet og passende billeder havde jeg også. Så det var efter datidens forhold ret brugeligt.

Der var et sommerhold. Det var børn, der lige var kommet ud af skolen. De blev udskrevet i april og oktober, når de var fyldt 14 år. Sommerholdet var aldrig så stort. Det var især børn fra Årre og Fåborg, der endnu var hjemme, eller måske kommet ud at tjene med den betingelse, at de skulle gå til præst. Konfirmationen fandt så sted i begyndelsen af Oktober.

Vinterholdet, og det var især børn fra Agerbæk skole, begyndte så i november og blev konfirmerede sidst i marts. De kom to gange om ugen tirsdag og fredag og var der godt 1½ time med et lille frikvarter. Vi begyndte med morgensang, salme, trosbekendelse og fadervor og endnu en salme. Grethe, tjenestepigen og drengene var med til morgensangen. Og så tog vi ellers fat. De havde endnu dengang en ret god undervisning i religion i skolen, så de var ikke uvidende og med baggrund i deres hjem var de også ret så positive. I forhold til konfirmanderne ved Grundtvigskirken var det en hel svir at læse med børnene her. Disciplinære vanskeligheder havde jeg egentlig ikke. Jeg havde trods alt lært noget af årene i København. Selvfølgelig kunne der være tilfælde, hvor jeg måtte rulle mig ud og sætte dem på plads. Nogle af holdene kunne være ret store, så de sad lidt tæt. Og der var fra gammel tid traditionsmæssigt et gammelt nag mellem drengene fra Agerbæk og de andre. Der var af og til slagsmål på vejen til og fra Fåborg. Mange af dem havde langt at cykle, fra de yderste ender i Kærbjerge og Debel var der ca. 10 km. Så de skulle tidligt hjemmefra for at være i præstegården til kl. 8. Men de beklagede sig ikke. Man var jo vant til at være tidligt oppe på gårdene. Var der megen sne, kunne det ske, at nogle ikke nåede frem. Men pylrede og forvænte var de ikke.

Efter morgensangen havde vi salmevers, ikke udenadslæren. Men vi sang et vers og snakkede om, hvad der stod i det, og det skulle de så næste gang fortælle igen. Jeg begyndte altid med salmen: Kirken den er et gammelt hus. Der var meget at snakke om, vanskelige ord, der skulle forklares, omvendt ordstilling, de skulle vænnes til. De skulle simpelthen lære at finde ud af, hvad der stod i en salme. Så gennemgang af gudstjenesten. Salmebogen. Gammel testamente med oversigt over Israels historie.

Ny testamente og bibelens tilblivelse. Lidt kirkehistorie og lidt om kirkens arbejde i mission og diakoni. Det var da begrænset, hvad man kunne nå, men man håbede, at lidt hang der på. I anden time læste jeg gerne en sammenhængende historie. I mange år var det Bjørnstjerne Bjørnsons En Glad Gut. Og anden passende litteratur, der kunne have tilknytning til emnet, jeg havde gennemgået i den første time.

Konfirmationerne var festdage. Undertiden var holdene fra Fåborg og Årre så store, at jeg måtte have to konfirmationer på en søndag, kl. 9,30 og kl.11

Selve konfirmationen foregik efter salmen efter prædikenen. Jeg holdt stående i kordøren en tale til konfirmanderne. Så sang vi Han Som På Jorden Bejler. Konfirmanderne samledes i koret, hvor vi i kor fremsagde trosbekendelsen. Konfirmanderne knælede ned og fik konfirmationsvelsignelsen, og et særligt skriftsted eller salmevers til hver enkelt. Jeg har stadig listerne med navne og skriftstederne fra hver konfirmation, og har af og til haft brug for at finde det ord, et barn havde fået. Enkelte gange i forbindelse med hans eller hendes begravelse, eller ved et bryllup. Senere ofte under besøg i hjemmene skulle jeg så skrive det pågældende ord i barnets salmebog.

Vi måtte sige nej til egentlige invitationer til konfirmationsgilder. Der var for mange. Derfor tog vi selve søndagen ud på korte besøg i hjemmene. Vi kunne på den måde nå en 4-5 hjem. Og det var meget festligt og givende. Man fik snakket med familien, beundrede gaverne, fik en kop kaffe eller et glas vin. Man var altid meget velkommen. Jeg forsøgte så at besøge andre af hjemmene de følgende aftener eller den følgende søndag, men det var sjældent, jeg nåede dem alle sammen. Desværre. Der var ca. 50-60 konfirmander om året. Det gav så god kontakt med hjemmene. Man lærte dem at kende på en anden måde end ved de tilfældige træf ved gudstjenesterne eller gilderne.

Senere, da skoleloven af 1958 blev gennemført, blev forberedelsestiden lagt om. Skoleåret begyndte med august, og det blev mest praktisk, at alle børnene gik til præst i 7. klasse og derpå konfirmeret omkring 1. maj.

Børnene fra Slebsager (Fåborg) og Årre skoler kom om tirsdagen og fra Agerbæk skole om fredagen. Og nu kun 1 gang om ugen, men i ca. 1 ¾ time fra kl. 8. En del forældre og nogle lærere foreslog, at præsten kørte til skolerne og havde timerne der. Men jeg var klar over, at det betød meget, at børnene kom væk fra skolemiljøet, oplevede at gå til præst. Det var ikke bare en anden religionslærer og time. Og de lærte præstegården at kende som et vigtigt sted i sognet. Heldigvis forstod menighedsrådene og ligeså de kommunale myndigheder også dette. Så det blev ordnet, at børnene blev kørt med bus til og fra præstegården. Det blev en god ordning. Vi indrettede det sådan, at der ikke var konfirmationsforberedelse fra 15. dec. til slutningen af januar. I den tid kunne skolerne så have nogle af de ekstrafag, der kun var afsat et mindre antal timer til. Og jeg havde lidt bedre tid til juleforberedelserne, og havde lidt frihed i januar, evt. lidt ferie. Men efterhånden var børnetallet så stort, at der var år, hvor jeg havde 4 hold om ugen. Det var lidt for meget. Man skulle gennemgå det samme stof 4 gange. Det kunne være lidt sløvende. 3 hold var allerede rigeligt.... men 4 ! Det var slemt!

Men da den nye ordning blev gennemført, havde vi for længst fået bygget ny præstebolig med en vel udstyret konfirmandstue.

Fortsættes i 20. del: Byggeriet af den ny præstegård