Set her fra det religiøse USA, hvor
kirker og moskeer slynger sig kærligt om hinanden, fatter man ikke hvad
Kåre Bluitgen vil opnå med sin hadske kronik om en religiøs figur, som
1,3 millioner muslimer har kær. Det, der gør ham så kær, er jo netop at
han er et menneske som dem - og ikke en gud – med alle de svagheder og
kulturelle træk, der prægede mellemøstens stammebeduiner i 600-tallet.
Næsten ord for ord kunne Bluitgens beskrivelse dække over jødernes
ophavsmænd, Moses og Biblens andre profeter, men var det sket var
Bluitgen sikkert udråbt som antisemit.
Men hvad vil Jyllands-Posten egentlig opnå ved at publicere denne
endeløse række af angreb på en af verdens største religioner? Når man
følger alle de nedgørende, konstant bebrejdende læserbreve om islam i JP
her fra USA, hvor muslimer og kristne lever harmonisk side om side og
ingen kunne drømme om at skrive den slags indlæg om naboen, spørger man
ikke blot sig selv om alle JP’s læsere mon går med så små sko, men
snarere hvordan et tidligere frisindet land pludselig forvildede sig ud
i en nu verdensberømt intolerance.
Jyllands-Posten er blevet vor mest
regerings- og erhvervsfjendtlige avis. Bevidst søger den at undergrave
regeringens integrationspolitik, som skal rede velfærdsstaten. For man
kan ikke klandre arbejdsgivere, der tænker på at ansætte muslimer, at de
typisk fravælger hundredvis af jobansøgninger fra hver uddannet dansker
med muslimsk navn når de først har fået et sådant fjendebillede manet
frem for sig i JP. På den måde får JP alle vore højst uddannede muslimer
til straks efter den dyre uddannelse, vi har bekostet, at flygte til
USA, hvor de føler sig helt anderledes elskede og værdsatte, nøjagtig
ligesom de bedst uddannede jøder flygtede fra 30’ernes Tyskland.
Ustandseligt møder jeg dem nu i de amerikanske universiteter, hvor de
spreder triste, men sande rygter om den uforsonlige
racisme i Danmark.
Jo, racisme koster dyrt for alle
parter – ikke mindst for velfærdsstaten. I racismeundervisningen i USA
bruger vi altid omkostningseffektiv analyse til at vise at racisme ikke
betaler sig. Sjældent er disse målelige fakta blevet demonstreret så
slående som nu, hvor danskerne mister milliarder i eksport og jobs. Ikke
pga. JP’s tegninger, men pga. den langvarige danske hetz forinden mod
indvandrere og muslimer, der gjorde det ønskeligt til sidst at forsøge
at presse vredesknappen helt i bund hos vore udstødte og uønskede. Dette
smertesskrig giver nu genlyd over den ganske verden – ikke mindst her i
det religiøst tolerante USA. Her er der i øvrigt også er ytringsfrihed,
men langt vigtigere er her friheden til at kunne se sin nabo i øjnene
som lige menneske, hvilket skaber sammenhængskraft og dynamik for erhvervslivet.
