|
|
Politikens debat torsdag 7. maj 1992
Vi er med til at give racismen
et menneskeligt ansigt
:
NETOP hjemvendt fra ghettoen i Los Angeles så jeg Ole Grünbaums udmærkede indlæg om raceoprøret. Specielt
Grünbaums artikel i PS 2.5. var vigtig, fordi de fleste danskere kan identificere sig med ham i hans forsøg på at få bopæl i et område uden kriminalitet og med gode skoler. Derved får racismen et
menneskeligt ansigt.
For i debatten om de racistiske årsager til ghettooprøret må vi ikke glemme, at det netop er
denne argumentation, hvide bruger i USA. Ghettoen - den stigende isolation af sorte, som både i Norden og Syden fysisk er langt mere isolerede end for 100 år siden - skabes jo dagligt ikke af ondsindede Ku Klux Klan-folk, men derimod af ganske almindelige 'gode' amerikanere som os selv. I deres bekendelse til frihed, lighed og som
Grünbaum endog til idealet om en etnisk smeltedigel er dette store flertal jo faktisk langt mere frisindet end danskerne. Alligevel havner de i Gunnar Myrdals 'Amerikanske Dilemma', fordi de ikke kan forlige disse idealer med den moderne racismes skyld-frygt over for én etnisk gruppe, nemlig de
som i USA straks inviteres ind i de hvide områder, hvor de hurtigt amerikaniseres.
Tidligere tids dominativ racisme er således for længst erstattet af en
aversiv racisme over for den man har såret og karaktermæssigt formet gennem sin racisme (Tacitus: 'Det er menneskeligt at hade den som man har skadet'). Som
Grünbaum søger man derpå så langt væk fra den skadede som muligt. Er man først som næsten alle hvide i USA lammet af en sådan skyldfrygt over for de sorte, der straks får disse til at reagere efter de velkendte vredesfjendtlighedsmønstre,
vil man ubevidst udøve alskens former for tilsyneladende uskyldig racediskrimination resulterende i stigende sort ghettoisering, isolation, desperation og til sidst fængsling.
UNDER oprøret bragte hjemlige medier udsagn fra danskere i Los Angeles, der altid bevidst havde undgået ghettoen, om deres 'redning' ud af tilstødende områder osv. Frem for at videregive den form for frygtbetonet racisme til os herhjemme, hvorfor fokuserer man ikke lidt mere på de danskere, jeg også kender i
USA, som bevidst søger at bryde denne onde cirkel af apartheid ved at slå sig ned blandt de sorte. De er ikke helte. Ghettoen er jo modsat hvide fordomme ikke specielt farlig for hvide. Overalt i verden er den undertrykte bedre i stand til
at rette vreden mod sig selv frem for mod den formodede undertrykker. Men hvis der er en fare pga. højere kriminalitet, må vi ikke glemme påbudet i 'Den barmhjertige Samaritaner': at der er en risiko forbundet med at være fuldt menneskelig. En sådan risiko må vi løbe for ikke at blive en del af
de kræfter, der en dag kan udløse ghettoiseringens yderste konsekvens: koncentrationslejren.
I dag har USA flere i fængsel pr. indbygger end noget land i hele verdenshistorien (inkl.
Sovjetunionen). Holder prognoserne stik, vil op mod 70 pct. af sorte mænd omkring år 2000 være arbejdsløse. Den vrede dette vil udløse vil
kræve et endnu større Gulag-system af fængsler, som der ikke er råd til. Kravet i befolkningen vokser derfor bestandig fra
Grünbaums 'lad os komme væk fra dem' til 'spær dem inde' til 'henret dem' til måske en dag
- lammet af frygt og pengenød - disse små tilsyneladende uskyldige skridt bliver til et holocaust eller... den langsomme akkumulation af fornuft: 'den endelige løsning'.
Alle disse signaler fra de hvide indvendiggøres af hvert eneste sort barn. Når alle tænker dårligt om én og prøver at undgå én, mister man troen på sig selv, nedgør og ugyldiggør sig selv og føler til sidst, at man er så dårlig, at man direkte prøver at leve op til de hvides forventninger i et totalt selvdestruktivt vredesmønster, der yderligere avler hvid racisme. Fra
sammenligninger med sorte indvandrere i USA ved vi, at dette ikke er en sort reaktion, men en undertrykts reaktion.
Og stillet over for institutionaliseret undertrykkelse er vi nødt til at vælge side. Hvis vi holder af Amerika og
ønsker at modarbejde dets stigende selvdestruktion, er der følgelig kun én
'rigtig' måde at reagere over for alle amerikanere på: i enhver sammenhæng at være
- ikke menneskelig, som Grünbaum jo er, men fuldt menneskelig - med den lille risiko og de uendelige muligheder, der er forbundet med dette!
|
|
