|
Til himlene rækker din miskundhed, Gud
Salmebogens 26:
Mel. Førreformatorisk leise.
1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.
2.Som himlenes favn er din kærlighed Gud, Gud,
som havenes dyb dine domme;
til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.
3. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.
4. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due;
hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
Ingemann 1845.
|
|