Tilbage til min prædiken i Københavns Domkirke

 

1 Mos 18,12-15:     Den leende Sara

Sara lo ved sig selv og tænkte: "Skulle jeg virkelig føle begær, efter at jeg er blevet affældig, og min herre er blevet gammel?" Men Herren sagde til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn."  Men Sara løj: "Jeg lo ikke," sagde hun, for hun var bange. Men han svarede: "Jo! Du lo!"

 

2 Kong 17,3-6:   Nordrigets fald

Assyrerkongen Salmaneser gik til angreb på ham, og Hosea blev hans vasal og betalte ham tribut. Men assyrerkongen opdagede, at Hosea var med i en sammensværgelse; han havde nemlig sendt bud til egypterkongen So, og han havde undladt at betale den årlige tribut til assyrerkongen. Så lod assyrerkongen ham gribe og kaste i fængsel. Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer.

2 Kong 17,24-28:   Samarias elite bortføres

Senere bragte assyrerkongen folk fra Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim og bosatte dem i Samarias byer i stedet for israelitterne. De tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i dets byer. I den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren. Men så sendte Herren løver blandt dem, som dræbte nogle af dem. Derfor sagde de til assyrerkongen: "De folk, du har flyttet væk og bosat i Samarias byer, ved ikke, hvordan landets Gud skal dyrkes. Nu har han sendt løver blandt dem, og de dræber dem. Det er, fordi de ikke ved, hvordan landets Gud skal dyrkes." Da befalede assyrerkongen: "Få en af de præster, som I førte bort derfra, til at rejse hen og bosætte sig der, så han kan lære dem, hvordan landets Gud skal dyrkes." En af de præster, de havde ført bort fra Samaria, kom og bosatte sig i Betel. Han lærte dem, hvordan de skulle frygte Herren.

Matt 10,5-6:     Undgå samaritanerne

Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: "Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.

Luk 18,35:   Rejser gennem Jordandalen udenom Samaria

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede.

Luk 9,51-56:   Samaritanernes ugæstfrihed

Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: "Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?" Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby

Lukas 10, 25-37:    Den barmhjertige samaritaner

Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?" Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv."  Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve." Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?"  Jesus svarede og sagde: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"
 

Lukas 17, 11-19:    De ti spedalske

v11 Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. v12 Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham v13 og råbte: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" v14 Da han så dem, sagde han: "Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!" Og mens de var på vej derhen, blev de rene. v15 Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst v16 og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. v17 Jesus spurgte: "Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? v18 Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?" v19 Og han sagde til ham: "Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig."

 

Luk 15,1-2:   Toldere

Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.

Luk 5,30-32:    Syndere

Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: "Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?" Jesus svarede dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."

 

Matt 21,31-32:   Prostituerede

 Hvem af de to gjorde deres fars vilje?" De svarede: "Den første." Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. v32 For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.
 

Mark 5,25-34:      Menstruation

 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: "Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst." Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: "Hvem rørte ved mit tøj?" Og hans disciple sagde til ham: "Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?" Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: "Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse.

Mark 7,26-28:    Den syriske kvinde

Men kvinden var hedning af syrisk-fønikisk herkomst; og hun bad ham om at drive dæmonen ud af datteren. Men han sagde til hende: "Lad først børnene blive mætte. For det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde." Men hun svarede ham: "Herre, de små hunde under bordet æder da af de smuler, børnene taber."

Ligeledes hos Matt 15,21-28:  Den syriske kvinde

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: "Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon." Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: "Send hende væk! Hun råber efter os." Han svarede: "Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus." Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: "Herre, hjælp mig!" Han sagde: "Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde." Men hun svarede: "Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord." Da sagde Jesus til hende: "Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil." Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Ez 11,17-21:     Stenhjertet i kroppen

Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Jeg bringer jer tilbage fra folkene, jeg samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg giver jer Israels land. Når de kommer hjem, skal de fjerne alle ækle og afskyelige guder. Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.

 

Ez 23,1-49:    Om fjendskabet mellem Samaria og Jerusalem

Herrens ord kom til mig: Menneske, der var to kvinder, der var døtre af samme mor. De horede i Egypten; da de var unge, horede de. Der klemte man deres bryster, tog dem på deres jomfrubryster. Den ældste hed Ohola, og hendes søster hed Oholiba. De blev mine og fødte sønner og døtre.

Ohola er navnet for Samaria og Oholiba for Jerusalem.

Men Ohola, der var gift med mig, horede. Hun brændte af begær efter sine elskere, efter assyrerne, krigere klædt i purpur, statholdere og fyrster, alle sammen flotte unge mænd, ryttere højt til hest. Hun gav sig hen til dem i hor, til alle de fornemme assyrere. Ved alle dem, hun begærede, ved alle deres møgguder, blev hun uren. Hun fremturede i sit hor, som hun var begyndt på i Egypten - i hendes ungdom havde de ligget med hende, taget hende på hendes jomfrubryster og overøst hende med hor - derfor gav jeg hende i hænderne på hendes elskere, assyrerne, dem hun havde begæret. De blottede hendes køn, hendes sønner og døtre tog de, og hende selv dræbte de med sværd. Hun kom i vanry blandt kvinder. Sådan fældede de dommen over hende.

Det så hendes søster Oholiba. Alligevel blev hendes begær endnu større, og hun horede endnu mere end Ohola. Hun brændte af begær efter assyrerne, statholdere og fyrster, fuldt rustede krigere, ryttere højt til hest, alle sammen flotte unge mænd, og jeg så, at hun blev uren. Begge fulgte samme vej. Hun fortsatte med at hore; på væggen så hun udskårne billeder, tegnet med rødt, billeder af kaldæiske mænd med bælte om lænden og turban med kvaster på hovedet; de forestillede alle sammen vognkæmpere, og de lignede de babylonere, hvis fædreland er Kaldæa. Hun brændte af begær ved synet af dem og sendte bud til Kaldæa efter dem, og babylonerne kom til hendes elskovsleje. De gjorde hende uren med deres hor; hun blev uren og brød med dem. Hun horede åbenlyst og blottede sit køn, så jeg brød med hende, ligesom jeg brød med hendes søster. Men hun horede og horede, fordi hun huskede sin ungdom, dengang hun horede i Egypten, da hun begærede de horebukke, hvis lem var som æslers, og som tømte deres sæd ud som heste. Du længtes efter din skamløse ungdom i Egypten, da de tog dig på brysterne, klemte dine ungpigebryster.
 

Derfor, Oholiba, dette siger Gud Herren: Nu rejser jeg dine elskere mod dig, dem du brød med; jeg sender dem mod dig fra alle sider,  babylonerne, alle kaldæerne, Pekod, Shoa og Koa og alle assyrerne, flotte unge mænd, alle sammen statholdere og fyrster, vognkæmpere og højt ansete, alle sammen højt til hest. De kommer imod dig fra nord med rullende vogne og en hær af folk med langskjolde, rundskjolde og hjelme, og de skal kaste sig over dig fra alle sider. Jeg overdrager domsmagten til dem, og de skal dømme dig efter deres love. Jeg retter min skinsyge mod dig, og de skal handle mod dig i raseri: De skærer næse og ører af dig. De, der bliver tilbage, skal falde for sværdet. De tager dine sønner og døtre. De, der bliver tilbage, skal fortæres af ilden. De river klæderne af dig og tager dine prægtige smykker.  Jeg gør ende på dit skamløse hor, som du begyndte på i Egypten, og du skal ikke løfte dine øjne længselsfuldt til dem. Du skal ikke længere huske Egypten.

For dette siger Gud Herren: Jeg giver dig i hænderne på dem, du hader, dem, du brød med. De skal handle hadefuldt mod dig; de skal tage al din rigdom og lade dig tilbage nøgen og bar, så dit forhorede køn bliver blottet, dit skamløse hor. Det skal de gøre mod dig, fordi du horede med folkeslagene og blev uren ved deres møgguder. Du fulgte i din søsters spor, derfor giver jeg dig hendes bæger i hånden.

Dette siger Gud Herren:
Din søsters bæger skal du drikke,
det dybe og brede;
fordi det rummer så meget,
bliver du til latter og spot.
Drukkenskab og elendighed skal fylde dig;
et bæger med gru og ødelæggelse
er din søster Samarias bæger.
Du skal drikke det til bunds,
du skal gnave skårene
og flænge dine bryster.
Jeg har talt, siger Gud Herren.
Derfor siger Gud Herren: Fordi du glemte mig og vendte mig ryggen, skal du selv bære straffen for dit skamløse hor.

Herren sagde til mig: Menneske, du skal dømme Ohola og Oholiba! Forkynd deres afskyelige handlinger for dem! De begår ægteskabsbrud, og der er blod på deres hænder. De begår ægteskabsbrud med deres møgguder. Selv de sønner, de fødte mig, ofrer de som føde til dem; endog det gør de mod mig. På denne dag gør de min helligdom uren, og de vanhelliger mine sabbatter. Når de slagter deres sønner til deres møgguder, går de samme dag ind i min helligdom og vanhelliger den; ja, sådan gør de i mit hus. De har også sendt bud efter mænd, og de kom langvejsfra, så snart der blev sendt bud efter dem. Da de kom, havde du badet dig for dem, sminket dine øjne og taget dine smykker på. Du sad på dit fornemme leje ved et dækket bord; min røgelse og min olie stillede du frem på det. En sorgløs mængde larmede inde hos dig, og ud over disse mange mænd kom der drikkebrødre fra ørkenen. De gav søstrene ringe på armene og prægtige kroner på hovedet.

Jeg sagde: Hun begår ægteskabsbrud, den udlevede skøge! Nu horer de igen med hende! De kommer til hende; som man kommer til en skøge, kommer de til Ohola og Oholiba, de skamløse kvinder. Men retfærdige mænd skal idømme dem den straf, der gælder for kvinder, som begår ægteskabsbrud, og for kvinder, som udgyder blod. De har brudt ægteskabet, og der er blod på deres hænder.

For dette siger Gud Herren: Du skal føre en skare mod dem og overgive dem til rædsel og udplyndring. De skal stene dem og sønderhugge dem med deres sværd. Deres sønner og døtre skal de dræbe, og deres huse skal de brænde ned. Jeg gør ende på skamløsheden i landet, så alle kvinder bliver advaret mod at begå jeres skamløshed. De gengælder jer for jeres skamløshed, og I skal bære skylden for jeres møgguder. Så skal I forstå, at jeg er Gud Herren.


Tilbage til min prædiken i Københavns Domkirke

  Copyright © 2004 Jacob Holdt;