Facebook opslag 27. marts 2022

 

TÆPPEBOMB RUSSERNE

 

Lad os indkassere fredsdividenden frem
for endnu engang at opruste

 
af foredragsholder Jacob Holdt

  

Det er det rene forræderi mod vores børn og børnebørn at vi i et kollektivt vanvid pludselig vil opruste i NATO til 2% af GNP med penge direkte stjålet fra klimakrigen. Når Putin således har forregnet sig med sit mangeårige forsøg på at manipulere og splitte Vesten foreslår jeg at vi i stedet forsøger at splitte hans egne manipulerede russere ved at tæppebombe dem med denne invitation fra NATO til ophængning overalt i gaderne af de modige fredsaktivister, der risikerer fængsel, og til det russiske militær, der allerede har mistet fem generaler uden at de selv forstår hvorfor Putin har sendt dem i krig med ordre om at smadre særligt de russisksprogede dele af broderfolket.

 

Kære russere

 

I er igennem lang tid blevet manipuleret af Putins medier til at tro at vi i NATO truer og forsøger at ”inddæmme” jer (dvs. udelukke jer fra det gode selskab) hvis ikke han angriber først ved med vold og magt at tvangsunderlægge jeres ukrainske brødre som hans lydstat.

Lad os vise hvor fejlagtigt Putin narrativ er ved at invitere jer ind i vores trygge NATO-fællesskab …..så snart I vender tilbage til demokratiet med frie valg (dvs. uden Putins myrderier og forgiftninger af oppositionen, med fuld ytringsfrihed (uden lukning af alternative medier og mange års fængsel for blot at sige ”krig”) og andre af de retsstatsgarantier som Putin har røvet fra jer, så I nu – modsat os i NATO – må leve med enten konstant angst – eller selvvalgte lukkede øjne og ører. Ikke mindst bliver I gjort langt fattigere end os gennem denne påtvungne oprustning med dobbelt så store militærudgifter som os i NATO. Men faktisk søgte selv Putin engang ind i vores NATO-fællesskab, så hvor gik vi galt af hinanden?

 

ET HISTORISK TILBAGEBLIK

Lad os gå tilbage til begyndelsen, hvor vi er jer evigt taknemmelige for jeres ufattelige ofre for at redde os i Europa fra Nazismens besættelse under jeres store Fædrelandskrig med over 27 millioner ofre. Men da jeres kommunistiske diktatur derefter selv besatte og indførte diktatur i de ”befriede” lande, blev vi i Vesteuropa skræmte og oprettede i 1949 NATO for at beskytte det vi kaldte ”den frie verden.” Bevares, vi var ikke selv nogen gentlemanklub dengang, som I ved, idet størstedelen af NATO-landene i begyndelsen enten selv var diktaturer (som Portugal, Tyrkiet og snart også Grækenland) eller blodige kolonimagter, der knægtede friheden for millioner i de fattige lande, ja, som Frankrig tilmed myrdede en million i Algier og en million i Indokina (i begge tilfælde opmuntret og finansieret af USA). Og i hele min ungdom væltede USA på stribe folkevalgte regeringer i Iran (for olie), i Guatemala (for billige bananer) og indsatte militærdiktaturer overalt i Latinamerika, beordrede folkemord mod ½ million indonesere (som først præsident Obama undskyldte for) og folkemord på 3 millioner vietnamesere, der ønskede uafhængighed og demokratiske valg (som USA nægtede dem i 1954 fordi 80% ville stemme for Ho Chi Minh). Vi var en hel generation der blev radikaliseret af at se denne hykleriske retorik om demokrati og ”den frie verden” mens vi aktivt undertrykte demokratiet overalt og tvang frihedshungrende mennesker som f.eks. senere præsidenter som   Lula da Silva og Dilma Rousseff ud i guerillakrig mod USA’s regimer. Det er forståeligt at mange på venstrefløjen på den måde så NATO som synonym for det som jeres egne undertrykkere i Sovjet skræmte jer til at slutte op bag med samlende retorik som ”kampen mod imperialismen.” For alle undertrykkere har brug for fjendebilleder.
 

Både I og mange på den europæiske venstrefløj lider i dag stadig af vrangbilleder baseret på nedarvede traumer fra NATOs første år. Men indtil den NATO-aktion jeg selv med stolthed deltog i - siddende på en amerikansk pansret mandskabsvogn under befrielsen af Bosniens/Kosovos muslimer fra Serbisk/kristen undertrykkelse - blev Vesteuropas blodige undertrykkelseskrige udadtil faktisk ikke begået i NATO regi. Derimod gav den fred, som NATO indadtil skabte gennem vores gensidige forsvarsalliance, os økonomisk råderum til for første gang i historien at spare en masse penge på ikke længere at opruste og føre krig imod hinanden. Og i processen opnåede vi efterhånden oplysning og mental frihed til at udvikle os selv i mere demokratisk/menneskelig retning – også overfor de kæmpende fattige lande, som vi tøvende ”gav frihed”. Mens I selv i Øst forgæves kæmpede for at skabe ”socialisme med et menneskeligt ansigt” havde vi nu i Vest held til gennem NATO og EU at skabe ”kapitalisme med et menneskeligt ansigt.” Ikke mindst fordi jeres diktatur måtte bruge ufattelige ressourcer på den interne undertrykkelse blev I til sidst så fattiggjorte at I sluttelig blev taberne i vores oprustningskamp mod hinanden da Sovjet kollapsede.

 

VORES TABTE FREDSDIVIDENDE

Men nu hvor vi 1991 skulle til at indkassere fredsdividenden i form af gensidig nedrustning begik vi i Vesten en kæmpefejl. Jeg husker snakken om også at invitere Rusland ind i vores forsvarsalliance (ligesom i øvrigt Sovjet-diktaturet selv anmodede om det i 1954 efter Vesttysklands optagelse, fik nej og først derpå oprettede Warszawa-pagten). Men frem for en sådan forsonende hånd til jer efter jerntæppets fald endte vi med kun at udstrække den til de af Sovjet tidligere besatte lande i Østeuropa. Faderen af Vestens oprindelige inddæmningspolitik, Mc Kennan, advarede mod en sådan ydmygende opsplitningspolitik, der ville få nogle til at føle sig ude i kulden mens andre blev inviteret ind i ”det pæne selskab.” Ægte helhjertet inklusion og integration skaber følelsen af medbestemmelse mens alle ved at der aldrig kommer andet ud af ghettoisering end fjendebilleder, som nye magtmennesker trives i og vil forsøge at bruge. Men tænk på hvor let vi kunne have fået selv Putin passiviseret. Straks Putin blev præsident spurgte han os, ”Hvornår inviterer I også os ind i NATO?” Og så sent som i 2003 sagde præsident Putin at han ønskede at blive en del af Nato og at det var svært for ham at visualisere Nato som en fjende. ”Rusland er en del af den europæiske kultur. Og jeg kan ikke forestille mig mit eget land isoleret fra Europa og det, vi ofte kalder den civiliserede verden.”
 

Men nej. Ved ikke intelligent med en sådan udstrakt hånd til jer for at vi sammen kunne  indkassere fredsdividenden, hvorunder mange lande fra 1990 til 2000 var nået helt ned under 1,5% af GNP på militærudgifter, følte mange russere sig så forsmåede at Putin gradvis kunne begynde at udnytte det og manipulere et nyt trusselsbillede af Vesten op. Således tvinges vi nu igen til at opruste vanvittigt på begge sider. Og igen bliver I russere taberne i form af forarmelse (4% af GNP på militærudgifter mod NATOS 1,9%). Og tilmed tab af frihed til længere at kunne stemme om denne vanvittige udplyndring af jer selv.

 

VORES FÆLLES FREMTID

Men det er aldrig for sent at komme til fornuft og derfor inviterer vi jer nu ind i NATOs klub af demokratier i støbeskeen. For vi har stadig ikke alt for fintfølende kriterier (som Erdogans Tyrkiet og vores interne respekt for mindretal viser), men vi ved at I har de samme grundlæggende drømme om frihed som os. Så lad os slå vort fattiggørende oprustningskapløbs pjalter sammen og i stedet bruge pengene på velfærd og vores fælles kamp for klimaet. Vi kan hjælpe jer med grøn know how til mere langsigtet bekæmpelse jeres gigantiske skovbrande, der hvert år forværres og allerede har skåret milliarder ud af jeres økonomi pga. af vores fælles afhængighed af fossile brændstoffer. Vores fjende er i dag ikke hinandens atombomber, men den tikkende irreversible metanbombe, som jeres hurtigt optøende sibiriske permafrost truer med at udløse over os alle. Måske vi i et fælles NATO strækkende sig over hele den nordlige halvkugle tvinges til fortsat at sætte en lille brøkdel af en procent af til forsvaret mod nye diktaturer i syd, som ikke mindst vore klimaødelæggelser vil fremkalde der. Men der er ingen tid at spilde i denne nedrustning for fred og oprustning for vores børns fremtid. Som Eisenhower sagde:

”Hvert våben, der fremstilles, hvert krigsskib, der søsættes, hver raket, der affyres, er i sidste ende et tyveri fra dem, der sulter og ikke får mad, fra dem, der fryser og ikke får tøj på.”

 

De kærligste hilsner fra jeres venner i NATO

 

Læs også min personlige fortolkning af Putin baseret på vores "fælles" fortid i KGB.
 

 


 


Til index